Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbopolitik - Landboreformerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1830—48, medens Østerrig først i det sidste Aar
foretog det afgørende Brud med det
middelalderlige Landbrugssystem. — Til ind i
1870’erne fortsattes, om end med Afbrydelser, den
liberale L. I Danmark standsede
Reformarbejdet omtr. efter 1810 og toges først op efter en
Menneskealders Forløb, ved 19. Aarh.’s Midte,
da en Række ny Landbolove gennemførte
Princippet: fri Jord i fri Mands Haand.
I 19. Aarh.’s sidste Tiaar begyndte der atter
i de fleste europ. Stater i mere ell. mindre
udpræget Grad at blive ført en L., til hvilken
Stødet blev givet ved den østeuropæiske og
transatlantiske Landbrugskonkurrences
Opstaaen. En dybere Værdsættelse af
Grundbesiddelsens Natur og Landbefolkningens Bet. fandt
Sted, den rene Liberalismens Tid var forbi, og
man gjorde gældende, at den individualistisk
farvede Landbolovgivning trængte til en
Omdannelse og Udvidelse gennem sociale Ideer,
saaledes som disse alt var trængt ind paa
Erhvervsrettens Omraade, og denne Retningslinie
er fortsat siden da. Man faar indført vigtige
Reformer paa Landbokredittens Omraade,
fremmet det landøkonomiske Forsikringsvæsen. I fl.
Lande, som Tyskland, England, Norge, Sverige
har man søgt at skabe en fast bosiddende
Arbejderstand og at modvirke Vandringen af
Arbejdskraft fra Land til By, bl. a. ved gennem
L. at begunstige Udstykningen og ved at give
billige Laan til Oprettelse af mindre Landbrug.
For Danmarks Vedk. har de samme
Bestræbelser været fremme og blevet styrket igennem
den saakaldte Husmandslovgivning, hvis første
Lov udkom 1899; denne er med visse
Mellemrum blevet fornyet og udvidet, idet
Laanesummernes Størrelse er bleven forøget,
hvilket dels var en Konsekvens af Prisniveauets
Stigning, og dels en Imødekommen over for
Ønsket om at gøre Husmandsbrugenes Areal
større. Denne Lov har hele Tiden hævdet, at
den Jord, hvortil Staten gav Laan, skulde være
»fri Eje«; anderledes stiller det sig med Loven
af 1919 om Statslaan til Oprettelse af Smaabrug
paa de frigivne Majoratsjorder, hvor man mere
er gaaet ind paa Statsfæsteprincippet.
Arbejdet for at fremme Selveje er fortsat i
de forsk. Lande og har ikke mindst i Rusland
haft gode Resultater at opvise, idet de
»Stolypinske Agrarreformer«, som begyndte i 1906, har
medført en Udskiftning og Udflytning af stort
Omfang; hen imod 2 Mill. Bønder med noget
over 40 Mill. Tdr tildelt Land har benyttet sig
af Retten til Udmeldelse af Fællesejet, og indtil
Revolutionen 1917 har henimod 1200000
Bøndergaarde faaet deres Jorder udskiftede, og en
ikke ringe Procentdel af disse Ejendomme er
blevne udflyttede. Samtidig med dette Arbejde
er ogsaa fulgt Bestræbelsen for at bedre
Landbrugernes faglige Uddannelse igennem højere
og lavere Undervisningsanstalter for
Landboungdommen; disse Bestræbelser har ikke alene
baaret god Frugt i Rusland, men i endnu
stærkere Grad i de mere kultiverede Stater baade i
Europa og Amerika. Desuden er der i næsten
alle Lande indført Lovbestemmelser til Fremme
af en vidtrækkende Forsøgsvirksomhed
indenfor Planteavlens og Husdyrbrugets Omraade, og
et forstaaende Samarbejde m. H. t.
Publiceringen af Forsøgsresultaterne er etableret
Landene imellem.
Der er ogsaa indført Skattereformer for at
bringe Landbrugernes Skattebyrde og
Skattefordeling mere i Overensstemmelse med Tidens
Krav.
I de fleste Lande er der vedtaget Love for
at sikre deres Landbrugere mod
Vareforfalskning ell. for at hindre, at fremmede Produkter
søges solgte under falsk Flag; der er kommen
Forordninger mod smitsomme Sygdommes
Indtrængen og Udbredelse, bleven etableret
Sundhedskontrol ved Slagtehuse og
Mælkeforsyninger. Paa Transportvæsenets Omraade er der
saa godt som overalt gjort meget for at lette
Landbruget Afsætningen af dets Produkter. En
Del Lande har indført Toldbeskyttelse for
deres Landbrug, det gælder ikke mindst de
store Lande, og siden Verdenskrigens Slutning
har Bevægelsen i de fleste Lande været for at
faa mere Toldbeskyttelse. Det kan ogsaa
nævnes, at der under Krigen blev ført en ret
kraftig L. i alle Lande for at hindre en for stærk
Stigning i Priserne paa Fødevarer, og der blev
taget kraftige Forholdsregler for en
betryggende Fordeling af de nævnte Varer. Endelig
blev der særlig i Øst- og Midteuropa ført en L.,
der søgte at ændre Ejendomsretten og helt at
bryde den Udviklings Retning indenfor
Landbruget, som Historien havde skabt.
N. Siggaard.
Landboreformerne. Herved tænkes
almindeligvis paa de Reformer, der i de to sidste
Tiaar af det attende Aarh. gengav den danske
Bondestand økonomisk og borgerlig Frihed.
Allerede fra Midten af det 18. Aarh. havde der
været skrevet og talt meget om, at Fæstevæsen
og Hoveri burde ophæves, og en Del Godsejere
havde ved privat Overenskomst med deres
Fæstebønder allerede indført disse Reformer
paa deres Godser. 1757 nedsatte Regeringen
»den første Landbokommission«, som havde til
Opgave at fremkomme med Forslag til
Ordningen af det skadelige Fællesskab Godsejerne
imellem. Til Trods for, at Reformbevægelsen
snart blev støttet, snart blev modarbejdet fra
Regeringens Side — dette sidste var ikke mindst
Tilfælde i den Guldbergske Periode — kom der
dog fl. gode Forordninger —, bl. a. en saa
betydningsfuld som den af 23. Apr. 1781 om
Fællesskabets Ophævelse, en Forordning, der i
Virkeligheden aabnede de store
Landboreformer. Rigtig Fart i Reformarbejdet kommer der
først i Aaret 1784, da Guldberg var bleven
styrtet og Kronprins Frederik var traadt i Spidsen
for Regeringen og havde faaet saa dygtige
Mænd knyttet til sig som Brødrene
Christian D. F. og Johan Ludvig
Reventlow, Chr. Colbjørnsen og Andreas
Peter Bernstorff, hvilke fire Mænd man
i første Rk. maa tillægge Æren for L.’s
Gennemførelse.
3. Novbr 1784 nedsattes »den lille
Landbokommission«, der skulde undersøge, hvorledes
Bøndernes Stilling paa Domænerne i Frederiksborg
og Kronborg Amt kunde forbedres. Dette skete
nu ved, at Bønderne fik deres Jorder
udskiftede, fik Gaardene til Selveje ell. i Arvefæste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
