Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landberg, Carl - Landbefæstning - Land-Biskopper - Landbjørn - Landbo - Landboforeninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der Eroberung Syriens und Palästinas durch
Saladin« (Leyden 1888), Bâsim le forgeron et
Hârûn-er-Raschîd, I (smst. 1888). 1893 opgav L.
sin Stilling som Generalkonsul i Ægypten for
atter at begive sig paa Undersøgelsesrejser; 1894
udgav han i Leyden: La langue des Bédouins.
Vinteren 1898—99 var L. en af Lederne af den
østerr. Ekspedition til Sydarabien, men p. Gr.
a. Uenighed med D. H. Müller o. a. forlod L.
Selskabet, der aldeles ikke naaede det opr.
tilsigtede Maal; L. og Müller har 1899 i
Flyveskrifter gjort Rede for deres Forhold paa
Ekspeditionen.
V. S.
Landbefæstning, se Fæstning.
Land-Biskopper, se Biskop.
Landbjørn, se Bjørne.
Landbo, se Bonde, S. 632.
Landboforeninger er lokale
Sammenslutninger af Landmænd med det Formaal at
fremme den alm. landøkonomiske Udvikling.
Landboforeningsvæsenet danner det egl. Grundlag
for Udviklingen af det landøkonomiske
Foreningsliv i Danmark og har haft en stor
Indflydelse paa den betydelige Udvikling inden for
Landbruget, som har fundet Sted i det sidste
Aarhundrede.
Det første danske Selskab med landøkonom.
Formaal, nemlig Det kgl. danske
Landhusholdningsselskab, oprettedes
allerede 1769; men først da de store
Landboreformer var gennemførte, og der ved
Stavnsbaandsløsningen, Markfællesskabets Ophævelse,
Udskiftningen og Hoveriets Ordning var skaffet
de ydre Betingelser til Veje for
Agerdyrkningens og Husdyravlens Fremgang, blev der,
efter Tilskyndelse af Landhusholdningsselskabet,
af fremragende Mænd ude i Provinsen, der
nærmere ell. fjernere var knyttede til
Landbruget, dannet Selskaber, hvis Formaal var at
kalde Interessen for forbedret Drift til Live og
retlede det Samfundslag, for hvilket Vilkaarene
saa nylig var blevne forandrede. Beg. skete
1805 paa Bornholm, og nu følger Maribo Amt
1809, Fyns Stift og Randers Amt 1810, Holbæk
Amt 1812 og i det flg. Tiaar enkelte andre;
under den for Landbruget ulykkelige Periode
i 1820’erne sker der en Standsning, men i
1830’erne og 1840’erne forøges L.’s Antal betydeligt.
Efter Tidsaanden og Forholdene tog disse L.,
der almindeligvis benævntes økonomiske eller
patriotiske Selskaber, ikke blot Sigte paa
Opgaver af faglig Natur, men de virkede i Beg.
ogsaa til alm. Oplysnings Fremme og søgte at
styrke »borgerlige Dyder« og Vindskibelighed
bl. Landbefolkningen. De først oprettede L. var
ligesom Landhusholdningsselskabet nærmest
patriotisk-filantropiske Selskaber, og de dannede
ofte Bindeled mellem
Landhusholdningsselskabet og Befolkningen og blev paa forsk. Maader
støttede af dette Selskab. Præmiesystemet blev
flittigt anvendt for god Dyrkning og Færdighed
i de forsk. Arbejders Udførelse.
Disse første L. blev væsentlig oprettede paa
Initiativ af Embedsmænd, Præster o. l., der var
besjælede af Fædrelandssind og Almensans, og
det var dem, der ledede Virksomheden. Men
med de gunstigere sociale og økonomiske
Vilkaar, der opstod for Landbefolkningen ved
Midten af 19. Aarh., antog Foreningernes
Virksomhed samt deres Ledelse og Tilslutning
noget ændrede Former. Godsejerne og de større
Selvejerbønder begyndte at tage mere Del i
Ledelsen, og Bønderne, som nu udgør den
overvejende Part af Medlemmerne, begyndte at
indmelde sig. Samtidig blev Foreningernes Opgave
begrænsede mere end tidligere til de egl.
landøkonomiske Formaal: Indkøb og Uddeling af
Bedskaber og Prøver med disse,
Præmiepløjninger, Præmiering af Tyende, Afholdelse af
Diskussionsmøder, Udgivelse af Skr, Fremme
af Dræning og Mergling, Træplantning m. v.
For Husdyravlen sørgedes der ved
Udstationering af Hingste, Indkøb og Fordeling af bedre
Tyre og Ungkvæg, Afholdelse af Dyrskuer.
Disse sidste fik stor Bet., efter at der blev ydet
Statstilskud til Dyrskuepræmier; gennem sidste
Halvdel af 19. Aarh. har Dyrskuevæsenet spillet
en stor Rolle inden for L. Endvidere arbejdede
L. for Mejeribrugets Udvikling bl. a. ved
Ansættelsen af Mejeriassistenter og Afholdelsen af
Smør- og Osteudstillinger, ligesom deres
Virksomhed for Husmandssagen har været af meget
stor Betydning.
Gennem sidste Halvdel af Aarh. blev der
oprettet en Mængde L., og siden
Aarhundredskiftet er Fremgangen ogsaa fortsat, om end kun
i ringere Grad, og man kan vist i det store
og hele sige, at Landet nu er nogenlunde
»mættet« med L. 1850 var der c. 25 L.; 1900 var der
102 Foreninger med c. 60000 Medlemmer, og
nu (1922) er der 137 med omtr. 116000
Medlemmer og c. 500000 Kr i samlet aarlig Indtægt af
Medlemsbidrag; heraf udgør Tilgangen fra de
sønderjyske Landsdele 14 Foreninger med c.
5300 Medlemmer. Den væsentligste Del af den
Forøgelse af Foreningernes Medlemsantal, som
fandt Sted efter Midten af Aarh., ved
Tilslutning dels til de allerede bestaaende L., dels til
de mange nyoprettede, kom fra Bønderne. Og
det er naturligt, at denne Udvikling i
Foreningernes Tilslutning efterhaanden ogsaa maatte
give sig Udtryk i deres Ledelse. Det kan
saaledes anføres, at 1900 var 47 % af L.’s
Formænd Gaardejere o. l., og denne Udvikling
inden for L.’s Ledelse er fortsat i den sidste
Snes Aar, idet nu (1922) over 70 % af
Formændene hører til Gaardmandsklassen.
Det er ejendommeligt for Udviklingen i
Danmark i Modsætning til mange andre Lande, at
det er gennem L.’s fri Initiativ og Ledelse,
uden Indblanding fra Statens Side og med kun
ringe pekuniær Understøttelse fra denne, at
den overordentlige Fremgang i Landbruget er
fuldbyrdet i Perioden fra Aarh.’s Midte til omkr.
1880’erne. I de sidste 40 Aar er der derimod af
Statsmidlerne anvendt ret bet. Summer i dette
Øjemed, hvoraf en Del administreres gennem
L. Disse modtager Statstilskud bl. a. til
Lønning af Konsulenter, Præmier ved Dyrskuer,
Planteavlens Fremme m. v., og Statens Tilskud
har hidtil almindeligvis været ydet paa
Betingelse af, at L. af egne Midler udreder
Halvdelen af den samlede Udgift.
Som Regel har L. ladet de socialpolitiske
Spørgsmaal, der berører Landbruget, ligge, og
Arbejdsfeltet har væsentlig været det kulturelle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
