Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lampsakos - Lampsana - Lampyridæ - Lampyris - Lamsdorff, Vladimir - Lamu - Lamutiske Hav - Lamutter - Lanai - Lana philosophica - Lanark (By)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en god Havn; i Omegnen voksede fortræffelig
Vin. Murlevninger findes nu ved Flækken
Lapsaki.
H. H. R.
Lampsana, se Haremad.
Lampyridæ, Skt Hansorme (Ildflue,
Ildorm), en Blødvingerne nærstaaende Fam.,
karakteriseret ved 11-ledede, traad-, sav- eller
kamdannede Følehorn, 5-ledede Fødder og et
tyndt, blødt Hudskelet; Hovedet er mere eller
mindre skjult under Halsskjoldet; Hunnen
mangler i Alm. Vinger. I Norden optræder
kun een Art (Lampyris noctiluca), længere mod
S. tillige en anden Art L. splendidula samt et
Par nærstaaende Slægter Drilus, Phosphænus,
af hvilke sidstnævnte udmærker sig ved, at
begge Køn er vingeløse, og ved, efter Sigende,
at være Dagdyr. I Italien findes den prægtige
store L. italica, hvor begge Køn er vingede og
flyvende. Størst Interesse knytter sig til deres
lysende Evne. Saavel Æg som Larver, Hanner og
Hunner, lyser, stærkest de to sidstnævnte; hos
nogle Former er Hannen, hos andre Hunnen den
kraftigst lysende. Lysorganerne er bedst kendte
hos selve Slægten Lampyris. Paa Bagkroppens
Underside findes her hos begge Køn nær den
yderste Spids to store gulhvide Pletter, der
til enhver Tid skinner med en svag,
fosforescerende Glans; fra disse Pletter udgaar der
glimtvis et stærkere grønligt Lys, der kan
holde sig en Tid og derpaa slukkes; naar Dyret
tror sig i Fare, ophører det straks. Nærmere
beset bestaar det lysgivende Organ af to Lag,
det ene over det andet, det øvre (nærmest
Rygsiden), er uigennemsigtigt, hvidt uden
paaviselig Cellestruktur, men indeholdende
utallige Korn af urinsure Salte, det nedre, det
egl. lysgivende Lag, er derimod gennemsigtigt
og af en meget kompliceret Bygning. Hen over
det øvre Lag skyder sig talrige horisontale
Tracheer, fra hvilke lodrette Grene skyder sig
ned i det nedre Lag; disse Grene, der opløser
sig i fine Kapillærer, er omgivne af cylindriske
Masser af gennemskinnende Væv, saaledes at
kun deres yderste Ender, der er vædskefyldte,
er fri. Disse Cylindre er ordnede regelmæssig
parallelt ved Siden af hinanden og adskilte fra
hinanden ved mellemliggende Væv. Man
formoder, at Cellerne i det lysgivende Lag
afsondrer, under Nervesystemets Kontrol, et
Stof, som brænder, idet det afgiver
Lysfænomener; Forbrændingen finder Sted, idet der
ledes Ilt til gennem de talrige og overordentlig
fint forgrenede Trachékapillærer. Som bekendt
er L. Natdyr; Lyset synes særlig at have Bet.
for Dyrene derved, at de to Køn ved Hjælp
af det lettere kan finde hinanden i lune
Nætter; navnlig i Sydeuropa og Troperne kan de
Lysfænomener, som disse og andre lysende
Insekter frembringer, være af en meget stor
Skønhed. Det er tvivlsomt, om de udvoksne
Dyr tager nogen Næring til sig; Larverne
lever af Snegle; i Bagenden har de et
ejendommeligt indtrækkeligt Børsteapparat, hvormed
de renser sig for den Slim, Sneglene udgyder
over deres Legeme. Larverne, der hos de
Arter, hvor Hunnen er vingeløs, ligner denne
særdeles meget, afviger bl. a. fra Hunnen ved
et ringere Antal Fodled.
C. W.-L.
 |
| Til venstre Lampyris splendidula, til højre L. noctiluca; paa Bladene Hanner, paa Jorden Hunner og Larver. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
