Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at Olien maa løftes op til Brænderen. Mange
forgæves Forsøg har været gjorte for at løse
denne Opgave, som først fandt sin Løsning ved
Indførelsen af den mekaniske L., hvor Olien
blev drevet op til Brænderen ved en Fjeder.
Ved den ældre af Carcel 1800 opfundne
Urlampe skete dette ved, at en Fjeder drev et
Urværk, der atter satte en Pumpe i Bevægelse.
Efter Argand’s Opfindelse var Carcel’s
Urlampe den væsentligste Forbedring paa
Lampeomraadet. Trods ubestridelige Fordele
vandt den ikke alm. Indgang, p. Gr. a. sin høje
Pris og sammensatte Konstruktion. Den mek.
L. fik først større Udbredelse, da man udelod
Urværket og lod en Fjeder virke direkte paa
Pumpen. Efter dette Princip konstruerede
Franchot 1836 den saakaldte
Moderatørlampe (Fig. 3), hvor selve Oliebeholderen
dannede Pumpens Cylinder, og i St f.
Stemplet anvendtes en Læderkappe, der bevægedes
direkte af en Spiralfjeder og paa een Gang
gjorde Tjeneste som Stempel og Ventil. En
regelmæssig Olieforsyning tilvejebragtes ved, at
Forsyningsrøret til Brænderen indsnævredes og
udvidedes i Forhold til Fjederens Spænding.
Ved de her omtalte L. brugtes næsten
udelukkende raffineret Rapsolie. I Gadelygterne
brugtes Tran, da Olien vilde fryse, selv ved en
ikke meget stærk Kulde. Olielamperne er
næsten forsvundne, efter at man begyndte at
anvende Petroleum.
Det mere flygtige Belysningsmateriale
nødvendiggjorde selvfølgelig en forandret
Konstruktion af L. Ved de fede Olier maatte disse
bringes saa nær Flammen som muligt, medens
de flygtige Olier maatte holdes fjernede fra
Flammen, for ikke ved at opvarmes at give
Anledning til Dannelsen af eksplodible
Blandinger. Petroleum har som Belysningsmateriale
store Fortrin fremfor Olie. Ved sin
Letflydenhed gør den det muligt at konstruere L.
saaledes, at Beholderen altid kan anbringes under
Brænderen, og Vægen kan uden Anvendelse af
mek. Kraft faa en rigelig Forsyning.
Petroleum giver et stærkt Lys, der er langt billigere
end Olielyset, men paa den anden Side noget
brandfarligt. Mod denne Fare kan man til Dels
sikre sig ved at bruge Petroleum med en
nogenlunde høj Antændelsestemperatur og ved
solidt forarbejdede L., betjente paa rette
Maade. Petroleumsbrænderen konstrueres dels som
Fladbrænder og dels som Rundbrænder. I Beg.
brugtes udelukkende Fladbrænderen,
der nu omtr. er fortrængt af Rundbrænderen.
Fladbrænderens Vægerør er som oftest omgivet
af en halvkugleformet Kappe med et Udsnit for
Vægen, for at forstærke Lufttilførslen.
Rundbrænderen er en alm.
Argand-Brænder, med en godt reguleret Lufttilførsel.
Der bruges som oftest en flad Væge, der ved at
passere et spidst forløbende Rør omformes til
en hul Cylinder, som bevæges op og ned ved
et System af Tandhjul og Tandstænger, eller
paa anden Maade. For at give Flammen en
større Overflade anvendes nu ved næsten alle
L. en saakaldet Flammespreder, en flad, rund
Metalskive anbragt i Flammens Midte. Efter
dennes Størrelse og Lampe glassets Form vil
Flammen kunne faa forsk. Former.
Der er i Tidens Løb fremkommet et Utal af
forsk. konstruerede Brændere.
Petroleumslamper bruges dels som
Standlamper og dels som Hængelamper, og
desuden indrettede særlig til et specielt Brug,
som Klaverlampe, Læselampe etc.
B. Petroleumsglødelys og
Spiritusglødelys.
Opfindelsen af Gasglødelyset fremkaldte
hurtigt Forsøg paa ogsaa at anvende Glødenet i
alm. Petroleumslamper o. a. flyttelige L. Den
højere Flammetemperatur, der fordres for at
faa Nettet til at gløde, opnaaedes ved at give
L. stærkere Lufttilførsel (dels ved højere
Lampeglas, dels ved forbedret Anordning af
Forbrændingsluftens Tilførsel), og Resultatet var
for saa vidt, hvad Lysstyrke angaar,
tilfredsstillende nok. Alligevel har Sagen ikke vundet
den ønskede Fremgang, fordi det viser sig, at
den aflyste Petroleumsflamme let vil danne
sodende Spidser ell. slaa tilbage og danne ikke
aflyst Flamme, idet man uden kunstige
Hjælpemidler (Trykluft o. a.) ikke let kan skaffe en
tilstrækkelig Tilførsel af frisk Luft. Medens L.
brænder, vil nemlig Brænderens Metaldele
ophedes, dette forøger Vægens Sugeevne, og der
stiger mere Petroleum op, end der kan aflyses
af den tilførte Luftmængde. Der findes
Vægelamper, hvor disse Mangler synes at være
afhjulpne, men det er alligevel først de
Konstruktioner, som ikke bruger Væge, men forgasser
 |
| Fig. 1. Astrallampe. |
 |
| Fig. 2. Studerelampe. |
 |
| Fig. 3. Moderatørlampe. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
