Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lammefjorden - Lammegrib
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
7 km lange, smalle Lammefjordssø, der
strækker sig omtr. parallelt med den tidligere Fjords
Nordrand i c. 1 km’s Afstand og har et Areal
af c. 500 ha. Af det indvundne Areal hører over
2/3 til Ods Herred, Resten til Tuse Herred og
er fordelt paa de omliggende Sogne. Kun
henimod 1/3 af Søbunden har vist sig vel egnet til
Dyrkning (tidligere Dynd), medens Resten er
mere ell. mindre Sandbund. Langs Vestsiden
gaar Landevejen fra Holbæk til Nykøbing. Den
1899 aabnede Odsherredbane gaar over det
inddæmmede Areal, og paa dette ligger Stationen
og Stationsbyen Faarevejle. Ogsaa den nordlige
Del af Sidinge Fjord, c. 690 ha, er
inddæmmet. Arbejdet paabegyndtes af Staten 1842,
men gik fra 1864 over paa private Hænder.
M. S.
Lammegrib (Gypáétus) kaldes en Slægt af
Rovfugle, der med 5 indbyrdes kun lidet
afvigende Former er udbredt i Asiens, Afrikas og
det sydlige Europas Højfjelde. I systematisk
Henseende indtager Slægten en ejendommelig
Stilling, idet visse Træk i Bygningen, det lange
Næb, de forholdsvis svage Fødder med
Mellemtaaen som den længste af Tæerne, de lange
spidse Vinger og Sammenvoksningen af
Gaffelbenet med Brystbenet tyder paa Slægtskab med
Gribbene, medens de i alle andre Henseender
staar de øvrige Rovfugle nær.
Den europ. Form, den egl. L. (G. barbatus
L.), en af Europas anseligste Rovfugle, findes
endnu ret vidt udbredt over en Del af
Sydeuropa, i Pyrenæerne, hvor den er stærkt i
Aftagende, i de sydlige Alper og i
Balkanhalvøens Bjergegne, hvor sandsynligvis den
efterstræbte Fugls sidste Tilhold i Europa vil blive.
Endvidere yngler den i en stor Del af Asiens
Højfjelde. Fordum fandtes den ogsaa i
Schweiz-Alperne, hvorfra haves saavel de bedste
Beskrivelser af dens Levevis som de talrige og
eventyrlige Beretninger om dens Styrke.
Dristighed og Angreb paa Mennesker, hvilke
Fortællinger L. væsentlig skylder det Ry, der er
knyttet til dens Navn. Hyppig har den aldrig
været i Schweiz, og henimod Midten af 19.
Aarh. svandt Tallet stærkt ind, da Brugen af
gode Jagtvaaben blev mere alm., og de dræbte
L.’s Pengeværdi blev stor ved Efterspørgsel
fra Samlere og Museer; længst holdt de sig i
Wallis, Tessin og Graubünden. Siden 1870 har
næppe nogen ynglet i Schweiz, selv om enkelte
af og til blev trufne; i 20. Aarh. er næppe
nogen set der.
De talrige Beretninger, der haves om L.’s
Levevis, stemmer i mange Dele langtfra
overens, hvilket maaske skyldes, at Fuglens
Levemaade overhovedet er noget forsk. i forsk.
Egne; i det flg. er væsentlig fulgt Meddelelser om
dens Færd i Schweiz-Alperne. L.’s Opholdssted
er Højfjeldsregionen, de nøgne ell. kun med
sparsom Plantevækst dækkede Klippetinder,
ofte tæt ved den evige Sne, Egne, som den kun
forlader i Yngletiden for at bygge noget lavere paa
Bjergene, i haarde Vintre for at søge sin Føde
i Bjergdalene, ofte nær ved menneskelige
Boliger, medens den aldrig stiger ned paa Sletten.
Hvert Par har sin meget store Jagtegn, som de
daglig afsøger, idet de hurtig i kun ringe
Afstand fra Jorden stryger hen over
Bjergkammene, ved deres fortrinlige Flugt, de lange,
spidse Vinger og den lange Hale mindende om
en kæmpemæssig Falk. Føden bestaar af friske
Aadsler, mindre Pattedyr, som Murmeldyr og
Harer, desuden Gemsekid, Lam og Gedekid,
men ogsaa større Dyr, som Ræve, Faar, Geder
og Gemser. L. styrter sig ikke som Ørnen fra
stor Højde ned og griber Byttet med Kløerne,
men flyver først lavt om det og bedøver det
derpaa med kraftige Vingeslag for dernæst at
dræbe det med Hug af Næbbet og fortære det
paa Stedet ell. bringe det bort i Kløerne, hvis
det er et mindre Dyr. Større Dyr som Gemser,
Geder og Hunde angriber L. kun, naar de
befinder sig paa en stejl Bjergkam ell. nær en
Afgrund; med Vingeslag fortumler den
saaledes Dyret, at den til sidst faar det drevet
ud over Klipperanden, saa at det dræbes ved
Nedstyrtningen; endog Køer skal den angribe
paa denne Maade. Om L.’s Angreb paa voksne
Mennesker og Bortføren af Børn i Kløerne
findes talrige Meddelelser, navnlig fra ældre Tid,
hvoraf sikkert en Del skyldes Forveksling med
den langt dristigere Kongeørn (Aquila fulva),
medens andre overhovedet synes lidet
troværdige; nogen fuldt uomtvistelig Beretning om
L.’s Angreb paa Mennesker synes ikke at findes,
medens der paa den anden Side intet urimeligt
er i, at saadanne kan have fundet Sted. Som
 |
| Lammegrib (Gypaëtus barbatus) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
