Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lamaïsme - La Malou - Lama-Miao - La Mancha - La Manche - Lamanski, Vladimir Ivanovitsch - La Mara - La Marck, Auguste Marie Raymond - Lamarck, Jean-Baptiste Pierre Antoine de Monet de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog ingenlunde er indskrænket til Opramsning
af Bønner, men lige saa vel bruges i det
daglige Liv til praktisk Regning. I øvrigt er det
alm. at opskrive korte Bønner paa Flag eller
Vimpler ell. paa Strimler, som anbringes paa
Vind- og Vandmøller, hvorved Afleveringen af
Bønner besørges mekanisk. Det hellige Vand
(Vievandet) indvies aarlig ved en Fest i Beg.
af Septbr. Nytaarsfest fejres i Beg. af Febr og
Buddha’s Fødselsdagsfest ved Sommerens Beg.
De nyfødte Børn døbes og Sjælemesser holdes
(ɔ: Bønner om en lykkelig Genfødelse for de
Afdøde). Munkene indsamler vel Midler til
Kirken, men gaar ikke paa Tiggervandring
som de sydlige Buddhister. Ofringer af
Blomster ell. spiselige Ting i Templerne er nærmest
at betragte som en Æresbevisning;
Dyreofringerne er kun Levninger af Shamanismen og
bringes ikke til Buddha ell. Helgenerne.
Ejendommelig er Dyrkelsen af »Guds Moder«,
Tārā; den stammer vistnok fra Çivaismen;
efter Traditionen er det dels en Dronning fra
Nepal, dels en from kin. Prinsesse, der er
blevne apoteoserede som kvindelige
Inkarnationer af Avalokiteçvara. — 1577 genindførtes
L. hos Mongolerne under Altan
Chagan; Maidari (Maitreya) Chutuktu
i Urga er den højeste i Rang efter Tescho-
og Dalai-Lama; næst efter ham kommer
Mañjuçri-Chutuktu i Kuku-Chotun. I og
ved Peking residerer 3 Chutuktu’er; thi
L. er i Kina en Statsinstitution og understøttes
af Regeringen. — C. 1600 antog endelig
Kalmukkerne Buddhismen i dens lamaïstiske
Form og stillede sig under Dalai-Lama. — I
Ladakh har Buddhismen hersket fra gl Tid
af; der findes baade Gul- og Rødhuer, alt
omtrent som i Tibet, og de erkender
Dalai-Lama’s gejstlige Overhøjhed. I Butan og
Sikkhim er Buddhismen først indført i den
nyere Tid; det er »Rødhuer«, som staar under
Dalai-Lama, i Butan med
Chutuktu’er og Chubilgan’er, i Sikkhim uden
saadanne. — Om Tibetanernes kanoniske Skr
(lutter Overs. fra Indisk, væsentlig fra samme
Kilder som de kin.), se Tibetansk Sprog
og Litt. (jfr ogsaa Buddha og
Buddhisme). (Litt.: C. Fr. Koeppen, »Die
lamaische Hierarchie und Kirche« [= 2. Bd af
»Die Religion des Buddha«]; L. Austine
Waddell, The Buddhism of Tibet or
Lamaism with its mystic Cults, Symbolism and
Mythologi, and its relation to Indian Buddhism
[London 1895]; E. Schlagintweit,
Buddhism in Tibet [London 1863]; Rockhill,
The Life of Buddha and the early History of
his Order, derived from Tibetan works
[London 1884]; Taranātha’s »Geschichte des
Buddhismus in Indien, deutsch von A. Schiefner«
[Petrograd 1869]; A. Grünwedel,
»Mythologie des Buddhismus in Thibet und der
Mongolei« [Leipzig 1900]; Sv. Hedin,
»Transhimalaya« [1909]).
(S. S.). D. A.
La Malou [la-ma’lu], fr. Badested i Dept
Hérault, Arrond. de Béziers, 74 km fra
Montpellier, 190 m o. H., har varme kulsyreholdige,
alkaliske.Jernkilder (28°—40°). Vandet
benyttes til Bade- og Drikkekure; det søges mod
reumatiske Lidelser, Lamheder o. a.
Nervesygdomme.
(Lp. M.). E. F.
Lama-Miao, se Dolon-nor.
La Mancha [la-’mant∫a], se Mancha.
La Manche [la-’mã.∫], se Kanalen.
Lamanski [£a’manskij], Vladimir
Ivanovitsch, russ. Sprogforsker og Historiker, f.
i Petrograd 1833. Hans Studier angik dels
Ruslands Historie særlig i 18. og 19. Aarh., dels
sproglige, nationale og politiske Forhold hos
andre slaviske Folk. Disse sidste Interesser
kom frem allerede i hans Magisterafhandling
»O slavjanach v Maloj Azii, Afrikě i Ispanii«
(»Om Slaverne i Lilleasien, Afrika og Spanien«,
1859). Paa en Rejse omkr. i slaviske Lande
1862—64 drev han ivrige Studier, der bl. a. førte
til Udgivelsen af »Opisanie někotorych
slavjanskich rukopisej chranjaščichsja v Bělgradě,
Zagrebě i Věně« (»Beskrivelse af nogle slaviske
Haandskrifter, som opbevares i Belgrad,
Agram og Wien«, 1864). Desuden har han i
Tidsskriftet »Otečestvennyja zapiski« meddelt
Indtryk og Resultater fra sin Rejse i en Rk.
Artikler, hvori han slutter sig nær til
Slavofilernes Ideer. Han opstiller som Maal en
Sammenslutning af alle Slaver med Russisk som
fælles litterært Sprog. 1865 blev han Prof. i
slaviske Sprog ved Univ. i Petrograd, en
Stilling han beklædte endnu 1914. Foruden mange
Afhandlinger i Tidsskrifter har L. bl. a.
skrevet »Ob istoričeskom izučenii greko-slavjanskago
mira v Evropě« (»Om det historiske Studium
af den gr.-slav. Verden i Europa«, 1870) og
Les secrets d’état de Venise et les relations de
la république . . . avec les grecs, les slaves et
les turcs (1883).
H. C-e.
La Mara, Pseudonym for Lipsius, M.
La Marck [la-’mark], Auguste Marie
Raymond, Fyrste af Arenberg, f. i Bryssel
30. Marts 1753, d. smst. 26. Septbr 1833. Hans
Slægt hørte hjemme i Nederlandene, hvor han
arvede anselige Godser, men ved sit Ægteskab
1774 med en fr. Markise kom han ogsaa i
Besiddelse af Ejendomme i Frankrig og knyttedes
til dette Land. 1789 blev han Medlem af
Nationalforsamlingen, hvor han baade personlig og
politisk sluttede sig nøje til Mirabeau. 1791 var
han saaledes Mægler mellem Mirabeau og Hoffet,
men efter at Mirabeau var død, trak han sig
atter tilbage fra den fr. Politik. 1851 udgaves
en Del af hans efterladte Breve under Titelen:
Correspondance entre le comte de Mirabeau et
le comte de la Marck, prince d’Arenberg
pendant les années 1789, 1790 et 1791, og denne
Samling indeholder værdifulde Bidrag til
Datidens Historie.
P. M.
Lamarck [la’mark], Jean-Baptiste Pierre
Antoine de Monet de, fr. Naturforsker,
f. i Bazentin i Picardie 1. Aug. 1744, d. i Paris
18. Decbr 1829. Da det var Familiens Ønske,
at L. skulde studere Teologi, uddannedes han
først paa Jesuiterskolen i Amiens, men slog ved
Faderens Død 1760 ind paa den milit.
Løbebane og gjorde sig under Syvaarskrigen saa
bemærket, at han udnævntes til Officer. Sygdom
tvang ham dog snart til at opgive denne
Levevej, og han rejste til Paris, hvor han i nogle
Aar studerede Medicin, dog uden større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
