Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lama (Drøvtygger) - Lama (Flonel) - Lamachos - Lamaïsme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vanskeligste Bjergveje. Den enkelte har paa Vejen
fuld Frihed til at æde, drikke og gaa, som den
har Lyst; kun nogle faa Førere og Hyrder følger
med. Mere end 20—25 km Dagen naar de dog
ikke. Navnlig til at bære Sølvet ned fra
Minerne ved Potosi har de været meget brugte;
300000 L. angaves at være beskæftigede ved
dette Arbejde; men først har Æsler og
Muldyr, senere Jernbaner mere og mere fortrængt
dem. — Paka’en ell. Alpaka’en (A. pacos
L.) (Fig. 3) er den mindste Form, af Størrelse
som et Faar. Den er fint bygget, men den
skjules næsten helt af den indtil 12 cm lange Uld,
der dækker den fra Isse til Fod. Farven meget
varierende, snart helt sort, snart hvid ell. brun.
Den holdes i halvvilde Flokke paa
Græsgangene i 4—5000 m’s Højde i Peru og Bolivia;
kun naar de skal klippes, drives de ned til
Landsbyerne. Kødet spises vel, men det er den
overordentlig bløde, fine Uld, der giver Dyret
Værdi; der udføres fra Peru for omtr. 2 Mill.
Kr Lamauld om Aaret, væsentlig af denne
Art. Forsøg paa at akklimatisere den i Europa
og Australien har atter og atter vist sig
frugtesløse, de synes kun at kunne trives i deres
hjemlige Bjerge. — Vikunna’en (udtales
Vikunja) (A. vicunna Cuv.), den anden vilde
Form, er mindre, finere og slankere end
Huanako’en, men har et kortere og tykkere
Hoved; dens bløde, hvide Haar paa Forbrystet
stærkt forlængede, Ryggen rødgul, Halsens
Underside og Benenes Indersider lysegulbrune;
Halens Underside næsten nøgen. I Levemaade
ligner de hinanden meget, kun er Vikunnaen
et mere udpræget Bjergdyr, Andes-Kædens
Gemse. I Egnene helt oppe ved den evige Sne
fra Ækvator og til midt i Bolivia er de ikke
sjældne, og de jages her ivrig for Kødets og
Uldens Skyld. Navnlig er denne værdifuld,
noget af det fineste og blødeste, man kan faa,
men den er kort; de dræbes heller ikke altid
paa Jagten, men fældes med Slynge om
Benene og klippes. I Brasiliens Knoglehuler har
man fundet Levninger af Nutidens Lamaarter,
men uddøde Former findes i øvrigt ikke
sjælden i pleistocene Lag helt op i
Nordamerika. Hyppig henføres de til selvstændige Slægter
som Palauchenia, hvortil P. magna af en
Kamels Størrelse henregnes, Hemiauchenia,
Holomeniscus o. fl., der dog væsentlig kun afviger
fra Slægten L. ved de uægte Kindtænders Form
og Tal.
(M. Ml.). R. Hg.
 |
| Fig. 2. Lama (Auchenia lama). |
 |
| Fig. 3. Paka (Auchenia pacos). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
