Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laksefisk - Laksefjord - Laksegaard - Laksegedder - Lakselven - Laksesild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Aaerne. Den lever af alle Slags Smaadyr. Det
er en velsmagende Fisk, baade som kogt, tørret
og røget, men den betales ikke ret højt hos os;
den fanges med Sættegarn, Vod og i
Ørredgaarde, naar den vandrer i Legetiden. I forsk. jyske
Søer og i Nipsaa hører Hæltene til Formen
Svævhælt (forma generosus) med talrige og
lange Gællegitterstave. Snæbelen (f.
oxyrhynchus) er næppe heller andet end en Form
af Hælten, fra hvilken den væsentlig kun
afviger ved den forlængede, foran Underkæben
stærkt fremspringende Snude. Snæbelen
tilbringer største Delen af Aaret i Brakvand (derfor
Navnet Havhælt) og gaar kun op i
Aaløbene, naar den skal lege. Den er udbredt fra
Kysten af Belgien til Vesterhavet. I Nips Aa
leger den i Novbr og Decbr. Den lever af
Smaadyr, og Kødet er lige saa velsmagende
som Hæltens. Den lille Maræne eller
Hæltlingen, norsk Lakesild (C.
albula), har tværtimod Underkæben mest
fremstaaende; den ligner saavel i Form som i
Størrelse en Sild. Foruden paa de britiske Øer
forekommer den i de Lande, der omgiver Østersøen,
og i enkelte Søer i det sydlige Norge. I Jylland
er den kendt fra Silkeborg-Søerne og Fusing
Sø i Skalsaaens Opland, paa Sjælland fra
Søthorup Sø i Susaaens Opland. Den lever af
meget smaa Dyr (Cladocerer, Copepoder). I
Danmark har den ingen Bet., men i Sverige
er den søgt af Almuen og nedsaltes til
Vinterbrug. (Litt.: C. V. Otterstrøm, »Heltling
og Helt i Danmark« [Undersøgelser af de
ferske Vandes Fiskeriforhold, II, 1922]). Andre
Hæltformer lever i Mellemeuropas Søer, f. Eks.
i Boden-Sø og i de sydtyske Søer, hvor de er
Genstand for et ret vigtigt Fiskeri.
Argentina-Slægten har store Skæl, der for en Del er
lidt udbuede paa Midten og giver Legemet et
kantet Udseende. Den lille Mund mangler
Tænder paa Kæberne, hvorimod andre af Gabets
Knogler bærer smaa Tænder. Hertil hører
lutter Havfisk, der lever paa større Dybder. 6
Arter, der forekommer i det nordlige
Atlanterhav og ved Ny-Zeeland. Guldlaksen (A.
silus) er en storøjet Fisk med horngule,
guldglinsende Skæl; den bliver 2/3 m lang.
Guldlaksen forekommer ved Norge fra Kria Fjord
op til Tromsø, men fortrinsvis i de dybe Fjorde
ved Bergens Stift; den er dernæst temmelig
alm. i det dybe Skagerrak ud for Skagen, hvorfra
den undertiden driver ind paa den nørrejyske
Strand. Ellers kendes den kun fra
Nordamerikas Østkyst. Den holder til ved Bunden og
sædvanlig paa Dybder fra 160—600 m.
Guldlaksen er ikke Maal for særlig Fangst, men
fanges tilfældig med anden Fisk; Kødet er
velsmagende. (Litt.: Collett, »Norges Fiske«
[1875]; Lilljeborg, »Sveriges och Norges
Fiskar« [2. Bd 1891]; Smitt, »Skandinaviens
Fiskar« [2. Bd 1895]; Zoologiet Danica [10. og
11. Hæfte, Tavle XVI—XIX, 1897—1900]; C. V.
Otterstrøm, »Fisk«, II [»Danmarks Fauna«
Nr 15, 1914]).
Ad. J.
Laksefjord, en c. 80. km lang og fra 8—30
km bred Fjord i Lebesby Herred, Østfinmarken.
Den gaar i Retning S.—N. Ved Mundingen
ligger Sværholtklubben i V., og Finkirken i Ø. Det
er en aaben vejrhaard Fjord uden Skærgaard.
Laksegaard, se Fiskeredskaber, S. 151.
Laksegedder (Galaxildæ), en lille, for
Nyhollands, Tasmaniens, Ny-Zeeland, Sydafrikas
og det sydlige Sydamerikas Ferskvande
karakteristisk Familie af fysostome Benfisk. De
minder i Udseende om Laksefisk, men mangler
Skæl og Fedtfinne; der er kun een Rygfinne,
og den sidder som hos Gedden over Gatfinnen.
Æggestokkene er (ligesom hos Laks og Aal)
massive Organer; Æggene falder ud i Bughulen
og udføres gennem en bag ved Gattet liggende
Aabning (porus genitalis). Disse Fisk bliver
sjælden over 20 cm lange. 2 Slægter. Galaxias
er den mest udbredte med 14 Arter. Neochana
mangler Bugfinner; den træffes ofte i nogen
Afstand fra Vandet, nedboret i det hærdnede
Dynd, og vækker megen Forbauselse hos den
nyzeelandske Indbygger, naar han graver den
op af sin Mark.
Ad. J.
Lakselven, ofte forekommende Navn paa
Elve i Norge især i de nordlige Landsdele.
Laksesild (Scopelidæ), en Afdeling af de
fysostome Benfisk. Legemsformen forsk., i Alm.
sammentrykt tendannet, men undertiden meget
langstrakt, undertiden kort og høj. Meget vide
Gællespalter. Bag ved den egl. Rygfinne sidder
i Alm. en Fedtfinne. Huden med tynde
Skæl, sjælden nøgen. De fleste Arter besidder
ejendommelige, højt udviklede
Lysredskaber. Paa den døde Fisk viser de sig som
rækkestillede, perlemorglinsende Smaapletter,
og naar Dyret er levende, kan de udstraale et
fosforskinnende Lys. Hvad Lyspletternes finere
Bygning angaar, da er de i nogle Tilfælde
byggede som en ægte Kirtel, med talrige, radiært
ordnede Kirtelrør, et centralt Hulrum og en
Udførselsgang; i andre Tilfælde er det en
under Huden liggende Gruppe Celler, uden
Hulrum ell. Udførselsgang. De Lysstoffet
producerende Celler er indadtil omgivne med et Lag
Bindevævsceller, der tjener som Reflektor, og
denne igen med et Lag sort Pigment.
Undertiden danner Skællet over Lysorganet en
linseagtig Fortykkelse. L. omfatter lutter
Saltvandsfisk, udbredte over alle Verdenshave. De fleste
Arter lever pelagisk, men kommer først op i
selve Vandskorpen efter Solens Nedgang, naar
Havets Overflade begynder at befolkes med
store Sværme af Vingesnegle, Kølsnegle og
Krebsdyr, bl. hvilke de sandsynligvis søger deres
Føde, og med hvilke de om Dagen søger ned i
en større Dybde. Andre Arter lever til
Stadighed i de store Havdybder, hvor intet Sollys
trænger ned. Det Lys, L. udstraaler, tjener
sagtens til at lyse paa deres Vej, naar de
strejfer om efter Føde. Da Lyspletterne er
ordnede i Mønstre, karakteristiske for hver
enkelt Art, tjener de maaske ogsaa til, at
Individerne af samme Art kan kende hverandre
og skelne dem fra andre Arter. Men
Lysredskaberne nytter sandsynligvis tillige ell. i nogle
Tilfælde alene til ad hidlokke Bytte. Nogle L.
mangler nemlig Øjne og er alligevel udstyrede
med Lysorganer; de gør sagtens samme Brug
af deres Organer som Fiskerne af de Blus,
hvormed de i mørke Nætter lokker Havets Dyr
hen til Baaden. Nogle Forfattere mener, at de
fra Organerne udgaaende Straaler skal
skræmme Dyrets Fjender, men dette synes lidet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
