Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lacroix, Paul - Lacroix, Sigismund - Lacroix, Silvestre François - Lacroixit - Lacroma - Lacrosse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Iver, idet han udgav Clement Marot. Hertil
kom siden mange andre Udgaver af ældre
Forfattere, som Rabelais (med en god Biografi),
Malfilâtre, Dangeau o. s. v., forsynede med
værdifulde Oplysninger og Forklaringer. I sin
Ungdom forfattede han henved et halvt
Hundrede Romaner, mest af hist. Indhold:
L’assassinat d’un roi (1829), La folle d’Orléans
(1834), Pignerol (1836), Un divorce, La danse
macabre, Le chevalier de Chaville (1842) etc.
Han skrev ogsaa et hist. Drama paa Vers, La
maréchale d’Ancre (1840), hvis Opførelse dog
hindredes af Censuren. Paa Kulturhistoriens
Omraade leverede han en Række interessante,
med omhyggelige Afb. forsynede Værker, f. Eks.
om Frankrigs Dragter: Costumes historiques
de la France (10 Bd, 1852), Le moyen-âge et la
renaissance (5 Bd, 1847—52); senere fulgte en
Række betydeligere Værker om Middelalderen
og Renaissancen, illustrerede af Kellerhoven
o. a.: Mœurs, usages et costumes au moyen-âge
et à l’époque de la renaissance (1870), Les arts
(1868, 4. Opl. 1874), Vie militaire et religieuse
(1872) og Les sciences et les lettres (1876).
Dertil sluttede sig: Dix-huitème siècle. Institutions,
usages et costumes de la France 1700—89 (1874),
Dix-huitiéme siècle. Lettres, sciences et arts en
France (1877), Dix-septiéme siècle. Institutions,
usages et costumes (1879), Dix-septième siècle.
Lettres, sciences et arts (1881) og Directoire,
Consulat et Empire. Mœurs, usages, lettres,
sciences et arts (1883). Af hans øvrige hist.
Værker kan nævnes: Dissertations sur quelques
points curieux de l’histoire de France et de
I’histoire litteraire (3 Bd, 1838—47), den dram.
levende Histoire du XVIe siècle en France (2
Bd, 1834), den sammen med H. Martin
forfattede Histoire de la ville de Soissons (2 Bd,
1837), Histoire politique, anecdotique et
populaire de Napoleon III (4 Bd, 1853) og den paa
12 Bd beregnede Histoire de la vie et du règne
de Nicolas I (1.—8. Bd, 1864—73). Af hans
talrige bibliografiske Værker kan fremhæves:
Bibliographie Molièresque (2. Opl. 1875) og
Iconographie Molièresque (2. Opl. 1876). Under
Navnet Pierre Dufour udgav han Histoire
de la prostitution chez tous les peuples du
monde (6 Bd, 1851—54) og Mémoires curieux sur
l’histoire des mœurs et de la prostitution en
France (2 Bd, 1854), hvilke begge blev
beslaglagte. Fra 1855 var han Konservator ved
Arsenalets Bibliotek i Paris.
S. Ms.
Lacroix [la’krwa], Sigismund, oprindelig
Krzyzanowski, fr. Politiker, f. 1845 i
Varszava, kom tidlig til Frankrig med sin
Fader, en polsk Flygtning, og blev Student samt
tog retsvidenskabelig Eksamen. 1866 blev han
ansat ved Paris’ Forvaltning og gjorde god
Tjeneste under Stadens Belejring 1870—71. Han
blev Regeringen tro under Kommunens Opstand
og var en ivrig Modstander af Socialismen, men
hørte ellers til det radikale Parti og var
Medarbejder af fl. yderliggaaende Blade. 1874
valgtes han til Paris’ Byraad og var en ivrig
Forkæmper for Stadens kommunale Selvstyre. 1881
stillede han sig til Valg i Belleville-Kvarteret
imod Gambetta og blev 1883 efter hans Død
Repræsentant herfor i Deputeretkamret indtil
1889. Han optraadte 1887 kraftig imod
Boulanger. Han har skrevet Memento de droit
(3 Bd, 1873—74) og sammen med Yves Guyot
Histoire des prolétaires (1873).
E. E.
Lacroix [la’krwa], Silvestre François,
fr. Matematiker (1765—1843). Efter fra en
tidlig Alder at have virket som Lærer ved højere
Undervisningsanstalter, saaledes ved École
polytechnique og Paris’ Univ., ansattes han 1815
som Prof. ved Collège de France, i hvilken
Stilling han forblev til sin Død. 1799 optoges
han som Medlem af Akademiet. L. har som
Forf. især haft Bet. for Undervisningen, dels
gennem sit værdifulde pædagogiske Værk
Essais sur l’enseignement en gënëral et sur celui
des mathématiques en particulier (4. Opl. 1838),
dels gennem sine Lærebøger: Traité du calcul
différentiel et du calcul intégral (2 Bd, 1797, 7.
Opl. 1867), hvori han har samlet
Infinitesimalregningens tidligere Resultater med Angivelse
af Kildeskrifterne, Traité des differences et des
series (1800), Cours des matématiques (10 Bd,
1797—1816), hvis enkelte Bd er fl. Gange overs.
paa fremmede Sprog, Eléments d’algèbre og
Eléments de géométrie (begge 1799).
Chr. C.
Lacroixit [lakroa’sit], et Fluosilikat af
Natron, Kalk, Mangan og Lerjord, der findes som
smaa, monokline, bleggule Krystaller ved
Ehrensfriedersdorf i Sachsen.
O. B. B.
Lacroma, en af de dalmatiske Øer, 1 km2
med c. 100 Indb., ligger S. f. Ragusa.
Pragtfuld subtropisk Vegetation. Der findes et
forladt Fort og et tidligere Benediktinerkloster,
som Ærkehertug Maximilian, senere Kejser af
Meksiko, indrettede til Slot. Senere skænkedes
L. til Dominikanerne.
N. H. J.
Lacrosse [la’krås], et Boldspil af lgn. Type
som Fodbold, Hockey og Polo, idet Deltagerne
ligesom i disse Spil er delte i to Partier og
kæmper om en Bold, som de søger at føre i
deres Modstanderes Maal. Spillerne er
forsynet med lange, krumme Stokke, hvis
Krumning er udfyldt med et Netværk, saaledes at
Redskabet bliver en Mellemform mellem en
Hockeystok og en Tennisketscher. Med disse
Ketschere slaas ell. kastes Bolden fra Mand til
Mand. Bolden er af blødt, men fast Gummi, af
Størrelse omtr. som en Tennisbold, Maalene
lidt over Mands Højde og af Bredde som et
Hockeymaal, og Banen bør være fra 100—200
m lang og fra 80—100 m bred. Spillernes
Opstilling er ganske anderledes end ved Fodbold
o. l. Spil, idet man, da der ingen off-side Regel
findes, tager Opstilling parvis — Modstander
mod Modstander, Maalmændene dog undtagne
— over hele Pladsen. Spillet indvandrede for
omtr. 50 Aar siden fra Kanada til England,
hvor det nu nyder stor Anseelse.
Om Spillets Oprindelse fremsættes i Alm. den
Anskuelse, at det er af indiansk Herkomst,
idet Urbefolkningen i Kanada allerede skulde
have øvet det ved Europæernes Ankomst til
Landet. Der foreligger imidlertid ingen
Beviser for Rigtigheden af denne Antagelse, der
I først er fremsat af Catlin langt ind i 19. Aarh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
