Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - La Calprenède, Gautier de Costes - Lac argenti - Lacaune - Lacaussade, Auguste - Lacava, Pietro - Lacaze-Duthiers, Felix Joseph Henry de - Lacca - Lac-dye - Lacedonia - Lacedæmon - Lacépède, Bernard Germain Étienne de la Ville-sur-Illion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
La Calprenède [la-kalprö’næd], Gautier
de Costes, sieur de, fr. Forf., f. 1610 af gl,
adelig Slægt fra Gascogne, d. 1663. kom 1632
til Paris, blev Officer i Garden og kgl.
Kammerherre, forsøgte sig først i Tragedier og
Tragikomedier (La mort de Mithridate [1635], Le
comte d’Essex), men uden Held. Derimod vandt
hans Ridderromaner, der ligesom Gomberville’s
efterlignede den berømte Amadis des Gaules
og skildrede ideale Prinsers og Prinsessers
eventyrlige Levned og Elskov, stærkt Bifald. Til
denne heroisk-galante Romantype hører
Cassandre (10 Bd, 1642—50), Cléopâtre (12 Bd,
1647—58) og Faramond (7 Bd, 1661—71, fortsat
af Vaumorière). I disse endeløse, fantastiske og
flovt sentimentale Produkter træffes under de
antikke Navne Skildringer af hans egen Tids
Liv og Mennesker, af og til veltegnede
Karakterer og velopfundne Scener. Madame de
Sévigné beundrede L. C.’s Romaner og fandt i
dem »ædle Følelser, dyb Lidenskab og
vidunderlige Heltebedrifter«.
S. Ms.
Lac argenti [’lak-] (lat.), Sølvmælk, ældre
Betegnelse for Klorsølv.
Lacaune [la’ko.n], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Tarn, Arrond. Castres, ligger
ved den nordlige Fod af det til Cevennerne
hørende Bjergmassiv Monts de L. (1267 m),
har Mineralkilder, et Slot, Marmorbrud,
Faareavl, Tilvirkning af Roquefort-Oste, Fabrikation
af Klæde og Hatte og 2020 Indb.
N. H. J.
Lacaussade [lako’sad], Auguste, fransk
Digter, f. paa Øen Bourbon 17. Febr 1817, d.
1897 i Paris, kom 10 Aar gl til Frankrig for at
studere, men efter forsk. Forsøg opgav han
Studierne og blev Journalist og Digter. 1839
udgav han sin første Digtsamling Les Salaziennes,
paavirket af og tilegnet Victor Hugo, 1842 en
Overs. af Ossian: Œuvres complètes d’Ossian,
der senere prisbelønnedes af Akademiet. Efter
et 3-aarigt Ophold paa sin Fødeø blev han
Sekretær hos Sainte-Beuve. Han medarbejdede
ved forsk. Blade og Tidsskrifter og blev siden
Bibliotekar ved Senatsbiblioteket. 1852 udgav
han sit Hovedværk Poèmes et paysages, der
indeholder farverige Skildringer fra hans
Hjemstavn, 1861 den af Lamartine paavirkede
Digtsamling Les épaves, der i dystre Toner og
Farver besynger brustne Illusioner og uopfyldte
Længsler. 1888 oversatte han med en
Indledning den store, ital. Lyriker Leopardi (La
poésie de Leopardi en vers français).
S. Ms.
Lacava, Pietro, ital. Politiker, f. 1835 i
Syditalien, d. 26. Decbr 1912, studerede
Retsvidenskab i Neapel og deltog 1860 i
Forberedelserne til det bourbonske Kongedømmes
Omstyrtelse, samt var derefter en Tid lang
Politidirektør i Neapel. 1867 valgtes han til det ital.
Deputeretkammer, hvor han senere stadig
havde Sæde og hørte til Venstre (var ved sin Død
dets ældste Medlem). Han var 1876—77
Generalsekretær i Indenrigsministeriet under
Nicotera og 1878—79 for de offentlige Arbejder
under Depretis; var Marts 1889—Febr 1891
Minister for Postvæsenet, Maj 1892—Novbr 1893 for
Landbrug og var 1898 Minister for de offentlige
Arbejder, samt endelig 1907—09 Finansminister
under Giolitti.
E. E.
Lacaze-Duthiers [la’ka.z-dy’tiæ.r], Felix
Joseph Henry de, fr. Zoolog, f. i
Montpezat 1821, d. 21. Juli 1901 i Las Fous
(Périgord). Han studerede først Medicin, senere
Zoologi i Paris og blev 1854 udnævnt til Prof. i
Zoologi ved Universitetet i Lille, 1865 ved Museet
i Valenciennes og 1868 ved Sorbonne. Ganske
særlig har han studeret Havdyrene ved
Frankrigs Kyster og ved talrige Sørejser i de
tilgrænsende Have erhvervet sig et nøje
Kendskab til deres Fauna, ligesom han i høj Grad
har bidraget til saavel i biologisk som særlig
i anatomisk Henseende at forøge vort Kendskab
til talrige lavere Havdyrformer; særlig har han
leveret fortrinlige anatomiske Arbejder over
Bløddyr: Muslinger (Anomia, Aspergillum),
Snegle (Vermetus, Dentatium), over
Brachiopoder, Tunicater, over Krebsdyr (Laura
Gerardiæ), over Koraldyr (Søanemoner, Sortkoraller
og Ædelkorallen) samt mindre Arbejder over
Orme (Bonellia), Echinodermer og Svampe.
Som yngre studerede han især Insekter, og der
foreligger som Frugten af disse Studier en Rk.
ypperlige Studier over Broddens Bygning. 1873
fik han ved Roscoff oprettet et Laboratorium
bestemt til Undersøgelser over Havdyrene, og
noget senere det endnu betydeligere ved
Banyuls. 1872 grundede han det bekendte Tidsskrift
Archives de zoologie experimentale et
générale, hvori hans og hans meget talrige
Elevstabs Afhandlinger for en væsentlig Del er
publicerede. Bl. hans Hovedværker, trykte dels
her, dels i Annales des Sciences naturelles, maa
fremhæves: Histoire de l’organisation et du
développement du Dentale (1856—57), Mémoire
sur la pourpre, i hvilket Oldtidens
Purpurfarveri behandles fra zoologisk Synspunkt,
Mémoires sur les Antipathaires du genre Gerardia
(1864), Histoire naturelle du Corail (1863),
Nouveau mode de parasitisme observé chez la
Laura Gerardiæ (1879—80).
(C. W.-L.). R. H. S.
Lacca (lat.), Lak, specielt Skellak. L.
globulata, Kuglelak; L. musica ell. musci, Lakmus;
L. florentina, Florentinerlak o. s. v.
Lac-dye [’£äk-’da^i], se Gummilak.
Lacedonia, By i Syditalien, Prov. Avellino,
ligger 27 km NØ. f. Sant’ Angelo de’ Lombardi
og har (1911) 7100 Indb. Den har en gl
Domkirke, bygget paa et Dioskurs-Tempels Grund,
og et smukt Klokketaarn samt er Sædet for
en Biskop. Brud af rødt Marmor og Kridt.
C. A.
Lacedæmon, se Lakedaimon.
Lacépède [lase’pæd], Bernard Germain
Étienne de la Ville-sur-Illion, Greve,
fr. Naturforsker, f. i Agen 26. Decbr 1756, d.
i Épinay 6. Oktbr 1825. Faderen Grev de la
Ville gav ham Navnet L. efter en Slægtning
paa mødrene Side, der havde indsat ham som
Arving, men stillet den Betingelse, at han
skulde opkaldes efter ham. Han nød en meget
omhyggelig Opdragelse i landlig Ensomhed og
fattede tidlig, ogsaa paavirket af Buffon’s netop
paa dette Tidspunkt udkommende Hovedværker,
en stor Kærlighed til Naturen. Hørende til en
meget musikalsk Slægt var han tillige en ivrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
