Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laache, Søren Bloch - Laacher-See - Laad - Laaddenhvarre - Laag - Laagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eksamen 1877, var Assistent ved Rigshospitalets
patologisk-anatomiske Institut 1881—83,
Reservelæge ved dets med. Afdeling A 1886 og
konstitueredes som Overlæge ved Afdeling B 1887. Han
konstitueredes 1891 som Docent i Patologi,
udnævntes 1895 til Prof. extraord., 1895 til
ordinær Prof. i Patologi og Terapi og 1897 til
Overlæge ved Afdeling A (tidligere B). L. har været
særdeles produktiv i litterær Henseende. Den
Skjelderup’ske Guldmedaille fik han 1881 for
»Om Blodets, navnlig de røde Blodlegemers
Forhold ved anæmiske Tilstande«, hvis første
Del (»Die Anæmie«) udkom som
Universitetsprogram 1883. Berømtest er vel hans
»Urinanalyse« (1883), der blev oversat til de fleste
europæiske Sprog og udkom i 3 Opl., men der
foreligger tillige fra hans Haand Afh. over en
Mængde Emner fra den interne Medicin,
specielt Hjerte- og Lungesygdomme, deriblandt
Disputatsen: »Om empyema pleuræ« (1890). I
»Handb. der prakt. Medizin« skrev han »Die
Krankheiten des Blutes« (1905), og s. A. udgav
han »Die Wechselbeziehungen in der
menschlichen Pathologie und Therapie«. Ogsaa hist.
Arbejder skyldes hans Pen, f. Eks. »Norsk
Medicin i 100 Aar« (1901). — L. sidder inde med
en Mængde Tillidshverv og er siden 1898
Medlem af den permanente Farmakopé-Kommission.
J. S. J.
Laacher-See [’la.kər-], Sø beliggende i
Rhinprovinsen i Regeringsdistriktet Koblenz V.
f. Andernach, 275 m o. H.; den har en
Omkreds af 8 km, en Dybde af 53 m og er omgivet
af en, udelukkende af vulkansk Materiale
bestaaende Bjergkrans. Søen regnes derfor for en
Kratersø; dens Vand er lyseblaat, meget koldt,
ubehageligt af Smag og kaster, naar det sættes
i Bevægelse af Vinden, Sand op, der
tiltrækkes af Magneten. Paa Sydsiden findes der kun
nogle kunstige Afløb.
N. H. J.
Laad, Loduld, d. s. s. Vinteruld, se Uld.
Laaddenhvarre, se Flynderfisk.
Laag, Dannelse, hvormed mange Dyr lukker
for Indgangen til deres Boliger; hyppig (mange
Snegle, Orme) dannes det af Dyrets Legeme og
bestaar i saa Fald af Kitin ell. kulsur Kalk; det
findes da anbragt saaledes paa Dyret, at det,
naar Dyret trækker sig tilbage i Snegleskallen
ell Ormerøret, kommer til at lukke for
Indgangen til dette. Mange jordbyggende Former
(f. Eks. mange Edderkopper) danner
Hængsellaag for Indgangen til deres underjordiske
Boliger.
C. W.-L.
Laagen (oldn. Løgr) er Navnet paa to af
Norges største Elve; den ene løber gennem
Gudbrandsdalen i hele dens Længde og falder
ved Lillehammer i Mjøsen, den anden gennem
Numedal, Sandsvær og Grevskaberne og falder
ved Larvik By ud i Kristianiafjorden.
Gudbrandsdals L. har Udspring fra den lille
Sø Lesjeskogens Vand i Nærheden af Grænsen
mod Möre Fylke i en Højde o. H. af omtr. 625
m og løber med ringe Fald mod ØSØ. gennem
den aabne Lesjedal. Ved Dovre indsnævrer
Dalen sig, Bredderne bliver stejlere, og Elven
stridere, den er ved Kirken kommet ned til 470 m
og har taget en mere sydlig Retning. Efter et
Løb af c. 70 km møder Elven den første større
Hindring i Fjeldkæden, Rusten. Gennem denne
gaar Elven nu i Fos og Stryg over 11 km og
falder til 290 m ned i den af Selsmyrene
dækkede flade Dal. Den stride, fra Ronderne
kommende Ula styrter sig i en smuk Fos i L. paa
venstre Bred, medens noget længere Syd L.’s
største Bielv Otta flyder ind paa højre Side.
Otta er Afløbet for det store Vaagevand. Dalen
er trang og Elven strid, indtil den har optaget
Sjoa, kommende V. fra, fra det store Vand
Gjende i Jotunheimen; nu udvider Dalen sig i
Nordre Froen, Elven flyder stille, optager fra
V. Vinstra fra Bygdin og Vinstervandene. Paa
Grænsen af Søndre Froen nærmer Fjeldet sig
Elven, som indsnævres til en Bredde af kun 19
m og styrter sig her ud over Harpefossen, for
siden at fortsætte i et roligt, for Baade farbart
Løb gennem Froen og Ringebo, indtil den
udvider sig til den 11 km lange Losnasø; paa
Grænsen af Øjer og Faaberg danner den fl.
Stryg og Fosse, af hvilke den sidste er
Hunnerfossen. Noget neden for denne forener Gausa
sig paa højre Bred med L., der nu paa de
sidste 10 km er en mægtig Strøm, hvis Bredde
ved Udløbet i Mjøsen ved Lillehammer By er
400 m. L.’s samlede Længde er 195 km. Dens
Vandstand er i høj Grad afhængig af Aarstiden;
Flom indtræder hyppig og kan undertiden
antage ganske faretruende Dimensioner; de
største kendte var Storflommene 1789 og 1860.
Under den sidste steg Vandet højt over
Landevejen, hvor Mærker, indhuggede i Fjeldet, paa
fl. St. endnu viser dens Højde.
Numedals L. har sit Udspring fra den store
Sø Nordmandslaagen paa Hardangervidden
straks V. f. Grænsen mod Hordaland Fylke,
løber mod Ø. og NØ. gennem Bjørnæsfjorden,
optager Afløbet fra Langen Vand, Holmevand
og Heiernvand, og falder ud i den smukke Ossjø
i Dagali. Elven er i sin største Længde stærkt
strømmende og Faldet paa de 56 km fra
Udløbet, der ligger paa c. 1280 m, til Ossjøen paa
908 m over 350 m. Fra Ossjøen gaar L. omtr.
ret Ø., den danner snart Stryg og Fosse, snart
mindre Vand, falder saa ud i det store
Paalsbuvand omtr. paa dettes Midte, forlader dette i
Østenden og gaar gennem et 6 km bredt Eide
ud i Tunhøvdfjorden, hvor den er kommet ned
i 715 m o. H. Paalsbufjordén optager i sin
Nordende Skurdalselven og Tunhøvdfjorden
Røangelven, begge kommende N. fra, den sidste
gennem det store Rødungvand. Fra Tunhøvd
bøjer L. næsten ret i S. og danner paa de første
9 km Fos i Fos, af hvilke Gvækfossen,
Trondrudfossen og Landshølen er de største, det
samlede Fald er ikke mindre end 426 m. Her
optager L. paa højre Side sit største Tilløb
Opdalselven, der kommer V. fra fra Hardangervidda,
og løber derpaa fremdeles mod S. med stærk
Strøm, indtil den falder i de lange, smalle
Fjorde Norefjord og Kravikfjord med mange
Tilløb paa begge Sider af temmelig store Elve
med stærk Strøm og store Fosse. L. er nu nede
i en forholdsvis flad, aaben Dal og falder paa
de næste 70 km ell. til Kongsberg By kun 100
m ell. fra 255 m o. H. til 150 m. Inden for
Byens Grænser løber L. strid og danner 3
større Fosse og S. f. denne endnu 4, hvoraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
