Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kølvandsorden - Køn (anat.) - Køn (zoolog.) - Køn (gramm.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formationen, indtager Kommandoskibet som
Regel den Plads, hvorfra der haves den bedste
Oversigt over Linien. K. er den alm.
Kampformation, til hvilken der i Tide maa overgaas
fra den anvendte Marchformation.
C. B-h.
Køn (anat.), se Kønsorganer.
Køn (zoolog.). Normalt er de to Kønsstoffer
Æg og Sæd fordelte paa forsk. Individer,
særkønnede Handyr og Hundyr. De to K., hvori
saaledes Dyrearten i de fleste Tilfælde falder,
afviger fra hinanden ikke alene i
Kønsorganernes forskelligartede Bygning, men hyppig
tillige i adskillige andre Bygningsforhold (se
Kønskarakterer). Som Regel lever de
to K. under samme ydre Livsforhold og
underkastede fælles, til Livets Opretholdelse
nødvendige Livsbetingelser. Dog gives der ikke faa
Tilfælde, hvor de to K. opviser yderst
forskelligartede Livsforhold. Dette er ganske særlig
Tilfældet, hvor Hunnen er Snylter, men
Hannen derimod ikke, ell. hvor Hunnen er
fastsiddende, men Hannen er fritsvømmende
Organisme. Mindre Forskelligheder fremkommer
i de Tilfælde, hvor de to K.’s Føde er af
ganske forsk. Beskaffenhed, f. Eks. blodsugende
Dipterer, hvor Hunnerne alene er blodsugende,
men Hannerne enten ingen Føde tager til sig
ell. lever paa Blomster. — Idet saaledes de
hanlige og hunlige Kønsstoffer i Alm. i
Dyreriget findes fordelte paa to Individer, hører
der altsaa til den fuldkomne Repræsentation
af Artsbegrebet i Alm. to saadanne. I adskillige
Tilfælde er dog de to Slags Kønsstoffer
forenede i eet Individ (se
Hermafroditisme), i saa Tilfælde er Arten altsaa
karakteriseret kun ved eet saadant. Paa den anden Side
gives der talrige Tilfælde, hvor der til
Repræsentation af Arten hører et betydelig større
Antal Individer (3—5). Dette er først og
fremmest Tilfælde hos alle Dyr med cykliske
Forplantninger (Generationsskifte, Heterogoni, s.
d.), hvor der til hver Art foruden Kønsdyrene,
Hanner og Hunner, tillige optræder et tredie
Individ, der enten er kønsløst ell. et Hundyr,
der formerer sig ad partenogenetisk Vej.
Fremdeles findes hos visse Insektgrupper, Myrer og
Termitter, foruden de hanlige og hunlige
Individer, tillige et tredie og hos sidstnævnte
endnu et 4. og 5. tilsyneladende ganske
forskelligartet K., de saakaldte Arbejdere og Soldater;
nøjere Undersøgelser har dog vist, at disse fra
Kønsdyrene i ydre Habitus ganske
forskelligartede Individer ikke er andet end normale
Hundyr (Myrerne) ell. Hun- og Handyr
(Termitterne) med hemmede indre og ydre
Kønsorganer.
C. W.-L.
Køn (gramm.). I de ældre Sprog af vor
Sprogæt (f. Eks. Græsk og Latin) og endnu
den Dag i Dag f. Eks. i Tysk finder vi en
grammatisk Tredeling af Ordstoffet, saa at hvert
Substantiv enten er Maskulinum (Hankøn),
Femininum (Hunkøn) ell. Neutrum (Intetkøn,
Hverkenkøn). Ordets K. kan i nogle, men
langtfra i alle Tilfælde ses af dets Form; det
har til Dels Indflydelse paa dets Bøjning, men
er dog navnlig et syntaktisk Fænomen, idet det
viser sig ved, at de til Substantiverne paa en
ell. anden Maade hørende Adjektiver o. l. har
forsk. Sæt af Endelser og Former efter de tre
K. Fordelingen mellem K. er ret uregelmæssig
og vilkaarlig, saa at der i hvert Sprog er mange
Kønsregler med Undtagelser; det er ikke,
saaledes som man kunde vente, at Ord, der
betegner Væsener med naturligt K., fordeles efter
dette i de to første Klasser, og alle andre er
Neutra, men der findes Krydsninger af mange
Slags, som naar det f. Eks. paa Tysk hedder
der Tisch . . . er, die Wand . . sie, skønt Bordet
og Væggen ikke har naturligt K., og omvendt
das Weib . . . es om Konen, ligesom der intet
er i Vejen for at tale om der weibliche Hase
og die männliche Maus o. s. v. For at forebygge
Uklarhed i denne Henseende vilde det maaske
være heldigst at undgaa Navnet »K.« og i Stedet
at sige Genus e. l. om det grammatiske
Forhold (smlg. eng. gender, sex). Hvad
Oprindelsen til Kønsdelingen angaar, da er der vel
Rimelighed for, at Neutrum opr. har været ens
med Maskulinum og blot har skilt sig ud fra
det ved, at Nominativformen er gaaet af Brug
(ell. aldrig er kommen i Brug), fordi Ordene
sjældnere optraadte som Subjekt. Fordelingen
i et Maskulinum og et Femininum har man
som oftest tilskrevet en primitiv poetisk
Anskuelse ell. Antropomorfisme, der i alting saa
personlige og altsaa ogsaa kønslig bestemte
Væsener; derimod har i nyere Tid navnlig
Brugmann anført vægtige Grunde; han ser i
Fordelingen nærmest en grammatisk
Tilfældighed, gjort alm. ved Analogidannelser. I nyere
Sprogperioder er de gl. Kønsfonhold forskudte
og simplificerede i fl. Sprog. Videst i saa
Henseende er Engelsk gaaet, hvor det egl. Ordkøn
helt er forsvundet og de kønslige Pronominer
(he, she) væsentlig kun anvendes om virkelig
kønsbestemte Væsener. I de romanske Sprog
er det gl. Neutrum faldet sammen med
Maskulinum, (bortset fra enkelte Pronominer), saa at
en Tvedeling er traadt i St f. den gl. Tredeling.
Fr. il (han) bruges om Tiden (temps, lat.
tempus, Neutr.) og om Bogen (livre, lat. liber,
Mask.) lige saa vel som om Manden, elle (hun)
om Bordet (table, lat. tabula), og Majestæten
(majesté, lat. majestas) lige saa vel som om
Kvinden. I dansk Rigsmaal har vi ogsaa faaet
en Tvedeling, men paa en anden Maade, idet
Hankøn og Hunkøn er faldne sammen i et
Fælleskøn (commune): Foden og Haanden har
samme Artikel og omtales begge som den,
medens de tidligere havde forsk. K. (oldn. fótrinn,
Mask., handin, Fem.) og blev omtalte som han
og hun; Modsætning dertil er Intetkøn (Bordet,
Mennesket). I de fleste danske Ømaal samt i
Djursland og Vendsyssel er den. gl. Tredeling
bevaret og viser sig bl. a. i forsk. Form for
Artiklen og i Anvendelsen af han og hun, f.
Eks. ogsaa i Strid med det naturlige K., naar
en Hunkat kaldes han, fordi Kat er et gl.
Maskulinum; Vestjydsk gaar paa den anden
Side lige saa vidt som i Engelsk i Udslettelsen
af den gl. Forskel (æ Mand, æ Kuen, æ Hus).
Der er i Rigsmaalet en Tilbøjelighed til at
udvide Omraadet for Intetkøn, især hvor der er
Tale om Stoffer (Støvet, tidligere Støven; alt
det Brændevin); endnu videre i saa Henseende
gaar de Maal i Jylland, der har bevaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
