Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Köln - Kölnerbrunt - Kölner-Dom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naaede ingen særlig Bet., og ophævedes 1801.
Efter at K. 1815 med Rhin-Landene var
kommet under Preussen, hævede den sig atter,
selv om den ikke som tidligere naaede en
Hovedstads Bet. 6. Decbr 1918 besattes den
sammen med det bagved liggende Brohoved
iflg. Vaabenstilstandsbetingelserne af
Englænderne. Det igen oprettede Univ. i K. aabnedes
12. Juni 1919. Det har (1920) 106 Lærere og
3370 Studerende. (Litt.: Ennen, »Gesch. d.
Stadt K.« [K. og Neusz 1863—79]; Ennen og
Eckertz, »Quellen zur Gesch. d. Stadt K.«
[K. 1860—79]; Walter, »Das alte Erzstift u.
die Reichsstadt K.« [Bonn 1866]; W. Stein,
»Akten zur Gesch. der Verfassung und
Verwaltung von K. im 14. und 15. Jahrh.« [Bonn
1893]; H. Keussen, »Topographie der Stadt
K. im Mittelalter«, 2 Bd [Bonn 1910]).
G. Ht.
Kölnerbrunt, se Umbra.
Kölner-Dom er et af Tyskland’s betydeligste
Monumenter fra den gotiske Periode, saa
storslaaet i sine Dimensioner, at det kun lykkedes
Middelalderen at rejse Dele af Bygningen, som
først blev fuldendt i 19. Aarh. Hvor Domen
nu ligger, laa opr. en karolingisk Kirke, som
blev indviet 873 og senere ombygget i romansk
Stil. Denne nedbrændte for største Delen 1248,
og Ærkebiskop Konrad v. Hochstaden lod da
paabegynde Opførelsen af den nuv. gotiske
Bygning. Den første Dombygmester var Mester
Gerhard (d. c. 1275). Efter ham fulgte Arnold,
senere dennes Søn Johan og Rutger. Det gik
imidlertid langsomt med Arbejdet, det var
vanskeligt at faa Stenene fra Brudstedet
Drachenfels, og først 1322 naaede man at faa Koret
indviet. Stridigheder mellem kirkelige og
verdslige Autoriteter sinkede stadig Arbejdet;
1333—50 omtales der overhovedet ingen
Dombygmester. Da man derefter atter tog fat, gjaldt det
især Vestpartiet med de store Taarne, der
langsomt rejstes under Ledelse af Mester Michael.
Først 1437 kunde man ophænge Klokkerne i det
søndre Taarn. I Beg. af 16. Aarh. indsattes de
berømte Glasmalerier i det nordre Sideskib.
Derefter standsede Byggeriet; kun Koret var
under Tag; Skibet havde næppe naaet en
Trediedel af sin Højde, og selv det videst
fremskredne Taarn, det søndre, var ikke ført helt
op i Højde med Koret; en mægtig Hejsekran
rejste sig over det ufærdige Murværk. I to Aarh.
henstod Kirken som en halvfærdig Ruin, der
var nær ved at synke sammen, 1794 benyttede
Franskmændene den til Hømagasin. Men da 19.
Aarh. gryede, vaagnede med Romantikken
Sansen for det store Værk, og forsk.
Videnskabsmænd og Forf., først og fremmest
Kunstforskeren Sulpice Boisserée, slog til Lyd for
Bygningens Fuldendelse. Frederik Vilhelm III,
der fattede Interesse for Sagen, lod Arkitekten
Schinkel undersøge Forholdene, og 1823
begyndte Restaurationen, der tog Fart, efter at
K.-Dombauverein var stiftet 1842. Arbejdet
lededes først af Bygmester Ahlert, senere af de
talentfulde Arkitekter Zwirner og Voigtel; den
sidste naaede at fuldføre Domens Ydre, og 15.
Oktbr 1880 kunde det stolte Bygningsværk paa
ny indvies i Kejserens og talrige tyske
Fyrsters Nærværelse; ad forsk. Veje var det
lykkedes at indsamle de Millioner af Mark, som
Byggearbejdet kostede, og 1887 ophængtes den
største daværende Kirkeklokke i Taarnet ved
Siden af de gl. Klokker, støbt af erobrede
fr. Kanoner.
Domen er i sin Stil udpræget fr. og i sin
Anordning af Koret med dets Kapelkrans stærkt
paavirket af Domen i Amiens (smlg.
Bygningskunst, S. 328 ff.); men ejendommeligt
for K. er det, at Kapelkransen fortsættes af de
yderste Sideskibe i hele det femdelte Langhus,
og at Underbygningen for Vesttaarnene i det
Indre danner en Enhed med Skibet. Kirkens
ydre Længde er 135,6 m, dens Bredde 61 m;
 |
| Fig. 1. Façade af Kölner-Dom. |
 |
| Fig. 2. Grundplan af Kölner-Dom. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
