Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kölbing, Eugen - Kølbrydning - Kølbue - Kölcsey, Franz - Køleanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kölbing [’kölbeŋ], Eugen, tysk Filolog, f.
21. Septbr 1846, d. 9. Aug. 1899. Han studerede
først sammenlignende Sprogvidenskab, men
vendte sig snart nærmest mod de nordiske
Sprog og Engelsk; fra 1880 til sin Død var han
Prof. i sidstnævnte Sprog ved Univ. i Breslau.
Hans særlige Omraade var den middelalderlige
romantiske Poesi, og allerede ved sin
Doktordisputats om »Die nordische Parzivalsage und
Ihre Quelle« (1868) viste han sig som en
dygtig Kender af Oldnordisk. Af andre Skr og Udg.
skal her kun nævnes de vigtigste:
»Untersuchungen über den Ausfall des Relativpronomens in
den germanischen Sprachen« (1872); »Beiträge
zur vergleichenden Gesch. der romantischen
Poesie u. Prosa des Mittelalters« (1876), hvori
vigtige Bidrag til Læren om de islandske rimur;
»Die nordische u. die englische Version der
Tristan-Sage« (1878—82); »Amis und Amiloun«
(eng., fr. og oldn.), (1884); Beues of Hamtoun
(Early English Text Soc. 1884—94); »Ipomedon«
(1889); »Floras saga ok Blankiflúr« (i Altnord.
Sagabibliotek, 1896). 1877 grundlagde han
Tidsskriftet »Englische Studien«, som han
redigerede til sin Død. I sine sidste Aar syslede han
mest med en Byron-Udgave med stort filologisk
Apparat, hvoraf han kun fik et Par Bd færdig.
Hans store Lærdom fik ham ikke sjælden til i
sine ellers værdifulde Kommentarer at opdynge
alt for mange Parallelsteder, hvorved
Overblikket og Sondringen mellem væsentligt og
uvæsentligt gik tabt; men i det hele maa han
nævnes som en af dem, der i den sidste
Menneskealder har arbejdet ivrigst og dygtigst i Tyskland
paa at udbrede Kendskab til nordisk og eng.
Litteratur.
O. Jsp.
Kølbrydning, se Køl.
Kølbue, en Art Spidsbue, der dog ikke
bestaar af to Cirkelsegmenter, men af svungne
Linier, som forneden buer udad og foroven
indad, saaledes at Buelinierne minder om
Gennemsnittet af et Skib med Kølen opad. K. kaldes
ogsaa Sadel- ell. Æselsrygbue og hører hjemme
i Gotikkens senere Stadier. Dens Afvigelser fra
den normale Spidsbue var til en Beg. meget
smaa, men blev i Løbet af Sengotikken
stærkere og stærkere, især naar K. anvendtes
dekorativt i Kunsthaandværket, hvor K. kunde
blive meget lav og bredt spændende. I eng.
Sengotik florerede ogsaa i Arkitekturen Tudorbuen.
Smlg. Bue, Fig. 8.
C. A. J.
Kölcsey [’kølt∫æj], Franz, ung. Forf., f. i
Transsylvanien 8. Aug. 1790, d. 24. Aug. 1838.
Han studerede i Debreczin og kom allerede
1809 som praktisk Jurist til Pest, hvor han kom
i Berøring med de ledende Mænd i magyarisk
Litt., især Poul Szemere, og Udgav sine første
poetiske Forsøg (1813). Forinden var han
kommet i Forbindelse med Kazinczy, hvis
fornemste Lærling og Tilhænger han blev. 1826
grundlagde han Tidsskriftet »Elet és irodalom« (»Liv
og Litteratur«), hvori han selv skrev en Række,
betydelige filos., kunsthistoriske og kritiske
Artikler. Han var Medlem af det ung. Akademi
fra dets Stiftelse. 1832—35 sad han i
Landdagen som Deputeret for Komitatet Szatmár og
var en af de Liberales mest slagfærdige Talere,
men han nedlagde sit Mandat p. Gr. a.
Uoverensstemmelse med sine Vælgere. Ogsaa som
Notar (fra 1819) udmærkede han sig ved
Veltalenhed; han døde pludselig under
Udarbejdelsen af et Forsvar for sin Ven Wesselényi.
Hans samlede Værker udkom 1840—48 og
senere i mange Oplag, Hans interessante Dagbog
fra Landdagsvirksomheden udkom i Pest (1848,
ny Udg. 1874).
(C. A. N.). K. S.
Køleanlæg kaldes et System af Apparater
og Ledninger, bestemt til at bevirke en
Afkøling, enten af Luften i eet ell. fl. Lokaler, ell.
af større Vædskemængder. K. finder
Anvendelse til om Sommeren at afkøle Luften i store
Forsamlingslokaler, men navnlig i Bryggerier,
Mejerier og enkelte andre industrielle
Virksomheder; endvidere til Afkøling af Rum til
Opbevaring af let fordærvelige Varer, som slagtet
Kød, Frugt m. m., baade til Lands (ogsaa i
Jernbanevogne) og paa Skibe, navnlig saadanne,
der fører frossent Kød. Som en ganske speciel
Anvendelse af K. kan endnu nævnes deres
Benyttelse til forceret Blomsterdrivning.
En direkte Afkøling af Luften i et større
Forsamlingslokale har man næppe nogetsteds
iværksat; man indfører frisk Luft, som forud er
afkølet, og som fortrænger den i Lokalet
staaende Luft. Afkølingen har man iværksat med
Benyttelse af Jordens forholdsvis lave Temp.,
idet man har ledet Luften gennem Brønde,
Kældere ell. murede Ledninger i Jorden. Ogsaa
Vand kan benyttes til Afkølingen, idet man
lader Luften passere et »Tæppe« af faldende
Vanddraaber ell. lader den stryge langs
Overfladen af Rørslanger, gennem hvilke der
strømmer Grundvand ell. Vand fra Klippebække, og
Is kan benyttes, idet man lader Luften stryge
gennem løst opstablede Dynger deraf. Metoder
som de anførte er dog næsten altid kostbare og
usikre; mere økonomisk er det til Afkølingen
at anvende en Kølemaskine, særlig naar der
Aaret rundt er Brug for en saadan ogsaa i
andre Øjemed. Imidlertid er Afkøling af
Forsamlingslokaler altid forbunden med særlige
Vanskeligheder. Dels giver Indførelsen af kold
Luft let Anledning til Luftstrømninger, der
føles som ubehagelig Træk, dels giver den
Anledning til Afsætning af Fugtighed paa Vægge
o. s. v. Luften i et Lokale, hvor mange
Mennesker opholder sig, bliver snart meget fugtig af
den udaandede Luft og af Sved, ligesom ogsaa
f. Eks. brændende Gasflammer udvikler
Vanddamp. Afkøles nu saadan fugtig Luft, vil den
ikke længere kunne bære al Vanddampen;
denne slaar sig ned paa de forholdsvis
kolde Vægge og andre Steder, hvis da ikke
den indførte Luft er saa tør, at den kan optage
Vanddampene. Det kan derfor blive nødvendigt
at tørre denne Luft, og det sker sædvanlig paa
den Maade, at den først afkøles særlig stærkt,
hvorved den afgiver sin meste Fugtighed, og
derefter paa ny opvarmes til den Temp.,
hvormed den skal indføres. Denne Temp. bør kun
være lidt lavere end den, Luften i Lokalet har,
for at ikke de fremkaldte Luftstrømninger skal
blive for følelige. Det vil forstaas, at Indførelse
af afkølet Luft i Forsamlingslokaler altid er
en ret kompliceret Sag, og i ikke tropiske Egne
gør man i Alm. bedst i at indskrænke sig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
