Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kyros - Kyrrestes - Kyrrhestika - Kürschner, Joseph - Kys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optagen ved Kongens Hof, men nogen Tid efter
sendt til Persien, som var afhængigt af Astyages.
Her vakte han imidlertid Opstand efter Aftale
med misfornøjede Medere, hvoriblandt særlig i
nævnes Harpagos, og styrtede Astyages. Andre
Beretninger afviger herfra (det hedder sig
saaledes ogsaa, at K. var en Hyrdes Søn); men det
virkelige Forhold, som ovf. er fremstillet, er
blevet oplyst gennem bab. Indskrifter (særlig
Kong Nabonedos’ Annaler). Efter at have gjort
sig til Herre over Medien gik K. imod Lydien,
hvis Konge Kroisos uforsigtig havde
overskredet Grænsefloden Halys. Efter et Slag ved Pteria
trak Kroisos sig tilbage til sit eget Land, men
K. fulgte efter og erobrede Hovedstaden Sardes
(546). Han udvidede nu sin Magt over hele
Lilleasien, idet ogsaa de gr. Kyststæder, som havde
været afhængige af Kroisos, blev tvungne til at
anerkende K.’s Overherredømme. Babylon, som
havde staaet i Forbund med Kroisos, blev det
næste Maal for K.’s Angreb. Ogsaa
Beretningerne om Babylon’s Erobring er udsmykkede af
Sagnet, men vist er det, at Byen blev erobret, i
og hele det bab. Rige lagt ind under K. (538).
K. udvidede ogsaa i østlig Retning sit Riges
Grænser og gjorde saaledes Perserriget til en
Stormagt, som i lang Tid kom til at spille en
ledende Rolle i Verdenshistorien. Men i sit
Forhold til de undertvungne Folk (fulgte K., der
overhovedet i alle Beretninger skildres som en
særdeles nobel Karakter, en langt mere liberal
og hensynsfuld Politik, end det ellers var Skik
i Orientens Riger. Han lod de erobrede Lande
beholde en relativ Selvstændighed og satte
indfødte Mænd til Styrere af dem, og han søgte
desuden omhyggelig at værne om Folkenes
nationale og religiøse Ejendommeligheder. Mest
bekendt og af størst Bet. er hans Adfærd over for
Jøderne, som holdtes i Fangenskab i Babylon.
Dem gav han ikke alene Tilladelse til at vende
hjem til deres Fædreland og medtage deres
hellige Kar, men han lod ogsaa Midler anvise
til Genopbyggelsen af Tempelet i Jerusalem.
Hans Ry strakte sig da ogsaa vidt ud over
Perserrigets Grænser; de Sagn, der tidlig havde
dannet sig om hans Navn, optoges og udbredtes
af gr. Forf., og 150 Aar senere gav Grækeren
Xenofon i sin »Kyrupædi« i Tilslutning til K.’s
Navn og Skæbne en romanagtig Fremstilling af
sine politiske og sociale Ideer. Om K.’s Død er
Beretningerne afvigende. Herodot fortæller, at
han faldt paa et Krigstog mod Massageterne, et
nomadisk Folk Ø. f. det kaspiske Hav. Det
tilføjes, at deres Dronning Tomyris lod hans
Hoved afhugge og putte i en Sæk med Blod. Andre
Forf. beretter derimod, at han faldt i en Kamp
mod Derbikerne ved Rigets østlige Grænse. I
ethvert Tilfælde blev han begravet hjemme i
Persien ved Pasargadai, hvor hans Grav
endnu findes. Han efterfulgtes af sin Søn
Kambyses. (Litt.: Floigl, »Cyrus und
Herodot nach den neugefundenen Keilinschriften«
[Leipzig 1881]; Bauer, »Die Kyrossage und
Verwandtes« [Wien 1882]; Strassmaier,
»Inschriften von Cyrus« [»Babylonische Texte«,
VII, Leipzig 1890]).
2) Kyros den Yngre, yngre Søn af
Perserkongen Dareios II og Parysatis, udnævntes
407 f. Kr. til Statholder over Lydien, Frygien
og Kappadokien og understøttede i denne
Egenskab Spartanerne mod Athenerne i den
peloponnesiske Krig. Da Dareios var død, og hans
ældste Søn Artaxerxes II var bleven Konge,
rustede K. sig til en Opstand imod ham, bl. a.
forbitret over, at han som Følge af Satrapen
Tissafernes’es Bagvaskelser var bleven fængslet
af sin Broder og kun var sluppen fri paa
Moderens Forbøn. Med en stor Hær, hvoriblandt der
var en betydelig Styrke af gr. Lejetropper,
rykkede K. op ad Persien til, men faldt i Slaget
ved Kunaxa (401), hvorefter hans asiatiske
Tropper kapitulerede. Krigstoget saavel som
Grækernes Tilbagetog er skildret af Xenofon i hans
Anabasis, hvori der tillige gives en sympatetisk,
men vistnok ikke saa lidt farvet Skildring af
K.’s Karakter.
H. H. R.
Kyrrestes, se Andronikos.
Kyrrhestika [-’ræ-] kaldtes i Oldtiden
en Landstrækning i det nordlige Syrien S. f.
Kilikien og Kommagene. Den vigtigste By var
Kyrrhos.
H. H. R.
Kürschner [’kør∫ər], Joseph, tysk Forf.
og Udgiver, f. i Gotha 20. Septbr 1853, d. i
München 29. Juli 1902. Han var først
Tekniker, studerede derpaa i Leipzig, begyndte sin
Forfattervirksomhed som Teaterhistoriker og
udgav: »Konrad Ekhofs Leben und Wirken«
(1872), »Theatralische Nekrologie« (1875),
»Chronologie des Theaters« (2 Aarg. 1876—77),
»Nekrologie des deutschen Theaters« (2 Bd
1877—78), »Jahrbüch für das deutsche Theater« (2
Aarg. 1878—79), »Richard Wagner-Jahrbuch«
(1886) o. fl. 1881—89 redigerede han
Maanedsskriftet »Vom Fels zum Meer«, 1880—82 Forf.-
og Komponistorganet »Neue Zeit«, 1885—86
»Deutsche Schriftstellerzeitung«; desuden
besørgede han 7. Udg. af Pierer’s
Konversationsleksikon o. a. Konversationsleksika, samt udg.
en Mængde forsk. Haand- og Aarbøger. Endelig
ledede han Udgivelsen af den betydningsfulde
Samling »Deutsche Nationallitteratur«
(1882—99), der omfatter hele den tyske Litteratur i
ypperlige kommenterede Udgaver.
(C. A. N.). C. B-s.
Kys. Berøring med Læberne af en Persons
Mund, Kinder, Pande, Haand, Klæder e. l.,
ligesom ogsaa Berøring med Læberne af
Billeder ell. andre Genstande, der symboliserer
Personer, højere Væsener e. l., for hvilke man vil
udtrykke sin Ærbødighed og Hengivenhed. Ved
at give en Person et K. udtrykker man sine
kærlige Følelser, enten det nu er Elskov,
Hengivenhed, Taknemmelighed, Agtelse,
Ærbødighed, Glæde over at mødes (se Hilsen) e. l.,
som man særlig vil udtrykke derved. K. bruges
ikke blot, naar to Personer af forsk. Køn mødes,
skilles ell. vil tolke deres Følelser indbyrdes;
det bruges ogsaa af Personer af samme Køn,
om end ikke i samme Udstrækning i alle Lande.
I nogle Lande er det højst sjældent at se to
Mænd kysse hinanden. K. paa Munden
forudsætter et Lighedsforhold, og der iagttages
derfor megen Reservation dermed, ligesom ogsaa,
om end i noget mindre Grad, med K. paa
Pande og Kinder. K. paa Haanden forudsætter
derimod et Underordningsforhold. Udtryk for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
