Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 94 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kylon - Kyma - Kymation - Kyme - Kymi - Kümmel - Kymmene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skuffet, og han og hans Tilhængere blev
indesluttede paa Borgen. K. selv var saa heldig at
undslippe, men hans Tilhængere, som havde
søgt Tilflugt ved Athene’s Alter, blev lokkede
bort derfra og dræbte. Skylden for denne
Helligbrøde kom til sat hvile paa Arkonten Megakles
og hans Slægt, Alkmeoniderne, som snart efter
maatte vandre i Landflygtighed.
H. H. R.

Kyma, se Kymation.

Kymation (gr. κύμα, en Bølge) er i
Arkitektur og dekorativ Kunst en rundet ell.
karnisagtig Profil, som er smykket med
nedadvendte, Side om Side stillede Blade. Navnet
kan afledes af den bølgeagtigt svungne Profil.
Motivet er udviklet i Hellas’ klassiske
Arkitektur, hvor det særligt hører hjemme paa
Søjlehovedets og Gesimsens smaa, vandrette
Indskudsled, paa Kapitælernes Echinus og
Abacus og paa Smaaprofilerne over Architraven
og Frisen samt under Kransgesimsen. I den
doriske Stil var K.-Bladene gerne malede, og
deres Form er bred, nedadtil firkantet med
afrundede Hjørner. Rigere er den ioniske
Ordens Kymatier, der er udførte i Relief, og
under hvis Bladspidser der løber en Perlesnor.
Der skelnes mellem den egl. ioniske K.,
Æggestaven, hvis Blade har ægagtig Form, og den
saakaldte lesbiske K., hvis nedadtil stærkt
spidsede Blade er noget mere naturalistiske; i
begge Tilfælde veksler bredere, overliggende
Blade med underliggende, spydagtige Bladspidser.
I hellenistisk og især i rom. Stil antager
Bladene jævnligt Akantuskarakter, men ogsaa den
ioniske og lesbiske K.-Form fastholdes og
nedarves til Renaissancen, og i al klassisk præget
Prydværk er K. den mest yndede
Profildekoration, anvendelig ikke blot i vandrette Led,
men ogsaa i Indfatningen om Kassetter og
andre Fyldingsfelter.
C. A. J.

Dorisk. Jonisk. Lesbisk. Kymation.

Kyme, Navn paa fl. oldgr. Byer. Det ældste
K. synes at have været det paa Euboia; det
laa paa Øens nordøstlige Kyst, rimeligvis paa
samme Plads som det nuv. Kymi og ikke langt
fra Forbjerget af s. N. Dette K. tabte dog i
Oldtiden tidlig sin Bet., da det blev underkuet
af Chalkis. Vigtigere var det æoliske K., den
betydeligste af de æoliske Stæder paa
Lilleasiens Kyst, iblandt hvilke det en Tid lang
synes at have indtaget en ledende Stilling, men
ligesom de andre lille asiatiske Kyststæder
mistede det tidlig sin Uafhængighed. Om det
tredie, betydeligste K. i Campanien, som i
Oldtiden antoges for anlagt fra det æoliske, men
i Virkeligheden snarere er anlagt fra det
euboiiske K. og fra Chalkis, se Cumæ.
H. H. R.

Kymi, smuk, mellem Høje beliggende,
velhavende By nær Østkysten af den gr. Ø
Euboia, Eparkiet Xirokorion, med Vinavl, Handel
med Sydrusland og (1917) c. 5000
Indbyggere. I Nærheden laa det antikke Kyme
(s. d.).
C. A.

Kümmel [’køm_əl], sød Kommenakvavit.

Kymmene, 1) Elv (finsk Kymi), Afløbsflod
for de talrige Søer i det mellemste Finland,
omfatter med sit Flodomraade hele
Dalsænkningen mellem Suomenselkä og Salpausselkä
i N. og S. samt Hämeenselkä og Savonselkä
i V. og Ø. saavel som det sørige Bælte mellem
Salpausselkäs to Parallelaase. Hele Omraadet
har et Flademaal af 35400 km². Hovedstrømmen,
som har en Længde af 492 km, begynder paa
Suomenselkä i Nordtavastland. I sydøstlig
Retning strømmer Vandløbet gennem Søerne
Muurrejärvi, Alvejärvi og Kolima til
Nordtavastlands største Sø Keitele (681 km²). I denne
Sø udmunder endnu en Biflod fra N.,
medførende Vandet fra Kivijärvi o. fl. Søer. Neden
for Keitele modtager Hovedstrømmen Afløbet
fra Søerne i Saarijärvi-Systemet og længere
nede, hvor Vanddraget udvider sig til
Saarasvesi-Søen, en mægtig Tilførsel fra NØ. fra
Søerne i Pielavesi-Rautalampi. Saarasvesis
betydelige Vandmasse baner sig derefter som en
bred Strøm mod S. Vej til den lange, smalle
Päijänne (1142 km², 78 m o. H.), Centralsøen
for hele Mellemfinland. Efter at have optaget
Afløbet fra fl. Søer, f. Eks. Kyyvesi, Puulavesi
og Suontienjärvi, strømmer Floden mod S.
gennem Søerne Ruotsinjärvi og Konnevesi. Den
bryder nu gennem Salpausselkäs nordlige Aas
og ved Keltis i fl. Fald gennem den sydlige
Hovedaas. Paa Resten af sin Vej til den finske
Bugt, hvori den falder med 5 Udløbsarme, er
Elven rig paa Fald og kun sejlbar paa korte
Strækninger. I Elvens øvre Flodomraade, hvor
derimod Faldet er meget ubetydeligt, har man
med Lethed sat Søerne i regelmæssig
Forbindelse med hverandre og skabt et for indre
Finland bekvemt Kommunikationsled. I
Udløbsarmene drives stort Laksefiske; ogsaa i de
nordlige Søer er Fiskeriet ret indbringende.

2) Gaard, gl Kongsgaard i K. Sogn i
Viborg Len. Dette Len, som efter Freden i
Nystad 1721 dannedes af de under Sverige
tilbageblivende Dele af Viborgs Len ell. Nordkarelen
og Savolaks, kaldtes Kymmenegaards Len.
Efter at have undergaaet fl. territoriale
Forandringer blev Lenet omsider 1831 opløst og
fordelt paa de 3 nydannede Len: Skt Michel’s,
Tavastehus og Nylands Len. (Litt.:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>