- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
91

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kühne, August - Kühne, Ferdinand Gustav - Kühnel, Arnold August Blichert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Madina« (1881), »Katherina Ollsand« (3 Bd 1884),
»An der Grenze« (2 Bd 1884). Som hans bedste
Roman regnes »Strandgut« (3 Bd 1877).
(C. A. N.). C. B-s.

Kühne [’ky.nə], Ferdinand Gustav,
tysk Forf., f. i Magdeburg 27. Decbr 1806, d.
i Dresden 22. Apr. 1888. Han studerede Filosofi
i Berlin, var en Tid Medarbejder ved
»Preussische Staatszeitung« og redigerede »Zeitung
für die elegante Welt« i Leipzig (1835—42).
Som Forf. sluttede han sig til den ungtyske
Retning, men var forsigtig i sine Udtalelser.
Han udgav: »Gedichte« (1831) og en Del
Noveller og Romaner, som: »Die beiden
Magdalenen« (1833), »Eine Quarantäne im Irrenhaus,
aus den Papieren eines Mondsteiners« (1835),
»Klosternovellen« (2 Bd, 1838), »Die Rebellen
von Irland« (3 Bd, 1840) og sin bedste Roman,
»Die Freimaurer« (1854). Disse Arbejder med
deres fine Reflektion og billedrige Stof har ikke
kunnet erobre det store Publikum, lige saa
lidt som hans Dramaer. Større Resultater
naaede han i sine kritiske Arbejder, især:
»Weibliche und männliche Charaktere« (2 Bd,
1838), »Portraits und Silhouetten« (2 Bd, 1843)
og »Deutsche Männer und Frauen« (1851). Bifald
vandt ogsaa hans Fortsættelse af Schiller’s
»Demetrius« (1859). Fra 1846 redigerede han
Aug. Lewald’s Tidsskrift »Europa, Chronik der
gebildeten Welt«, men flyttede 1856 til
Dresden. Her udgav han endnu bl. a. »Christus auf
der Wanderschaft« (1870), en poetisk Satire mod
Papismen, »Römische Sonette« (1869),
»Wittenberg und Rom, Klosternovellen aus Luther’s
Zeit« (3 Bd, 1876), »Gesammelte Schriften« (12
Bd, 1862—67). — (Litt.: E. Pierson,
»Gustav K., sein Lebensbild und Briefwechsel«
[1890]).
(C. A. N.). C. B-s.

Kühnel [ky’næl], Arnold August
Blichert
, dansk Officer, f. i Odense 22. Maj 1850,
d. i Nauheim 3. Juni 1908. K. blev 1869
Sekondløjtnant ved Fodfolket, 1874 Premierløjtnant,
1883 Kaptajn.
Han gjorde
nogle Aars
Tjeneste som
Kompagnichef
ved 2.
Bataillon, men kom
1887 ind i
Generalstaben
ved dennes
taktiske
Afdeling, hvor hans
store
Arbejdsiver og
Grundighed hurtig
vandt
Paaskønnelse;
særlig gjorde
han sig
bemærket under
Øvelsen paa
Fyn 1891, som ansat i Kronprins Frederik’s Stab,
og hans Dygtighed ved den Lejlighed bidrog til,
at han 1892 opnaaede at blive Lærer i
Krigskunst og Krigshistorie for Stabseleverne.
Gennem denne Virksomhed og de Lærebøger i
Generalstabstjeneste og Krigskunst, han udgav,
skabte han sig et anset Navn som Taktiker.
Samtidig var han fra 1892 til 1895
tjenestegørende i Krigsministeriet og benyttedes til at
forberede de Hærlovforslag, som omsider 1894
førte til Loven af 13. April. Han sendtes
ligeledes ud paa en længere Tjenesterejse til
Udlandet og udarbejdede derefter ifølge
Ministerens Opfordring en Afh. om de saakaldte
»uproduktive Udgifter«, hvori der anstilledes en
Sammenligning mellem de forsk. Staters
Forsvarsudgifter. 1895 avancerede K. til
Oberstløjtnant og Chef for 23. Bataillon, men blev
allerede 1897 Chef for Generalstabens taktiske
Afdeling. Det var især i denne Stilling, at hans
ualmindelige Arbejdsevne og Energi, forenet
med stor Kundskabsrigdom, kunde gøre sig
gældende, og Afdelingen omdannedes til noget
andet end, hvad den hidtil havde været idet en
hensigtsmæssig Inddeling i Bureauer, hver med
sin særskilte Virksomhed, indførtes, for at
muliggøre, at der alt i Fredstid kunde lægges saa
stor Myndighed som muligt i den udsete
kommanderende Generals Haand, og at det hele
kunde være tilrettelagt for denne. Endvidere
paabegyndte han en fuldstændig Omarbejden
af Mobiliseringsbestemmelserne for Hæren og
med et andet Grundlag end hidtil og ledede
Generalstabsrejserne efter nyere Principper.
Sine Anskuelser om Ordningen af Landets
Forsvar gjorde han med stor Varme gældende paa
det Møde, som Decbr 1900 afholdtes i Strib
af forsk. Højskolemænd og Officerer. 1900
overværede K. Manøvrerne i Holland og sendtes
Aaret efter paa en Tjenesterejse til Frankrig
og Tyskland. S. A. avancerede han til Oberst,
og det var naturligt, at han, efter at
Forsvarskommissionen af 7. Marts 1902 var nedsat, af
Krigsministeriet valgtes til at være en af
Hærens Tilforordnede. Som saadan har han udført
et meget stort og fortjenstfuldt Arbejde,
hvorom den 1908 afgivne Betænkning bærer fyldig
Vidnesbyrd. Men til Trods for hans Plan, der
ganske fastholdt de Grundanskuelser, som
tidligere Kommissioner gennem mange Slægtled
har hævdet, saaledes at Planen i sine
Hovedtræk godkendtes af hele Officerskorpset, og at
han forsvarede sin Anskuelse med stor Energi
og Veltalenhed, lykkedes det ham hverken at
vinde Marinens Tilforordnedes fulde Tilslutning
ell. Flertallet af Kommissionens civile
Medlemmer.

1901—03 var K. desuden Sekretær i
Generalkommissionen. Da Generalstabschefen, General
Zachariæ. 1903 udnævntes til kommanderende
General, blev K. Chef for Generalstaben og
derefter 1905 kommanderende General ved
Zachariæ’s Afgang. K., der aldrig havde gjort
praktisk Tjeneste som Regimentschef, naaede
saaledes i Løbet af kort Tid den højeste Stilling i
Hæren, vistnok noget til Skade for hans egen
Udvikling, fordi han derved ikke tilfulde lærte
at forstaa Hærens praktiske Krav; dette viste
sig bl. a. i den ny Forfremmelsesordning, som
blev sat igennem.

For 1908 planlagde han en stor og interessant
Øvelse paa Sjælland, hvori næsten hele den
danske Hær kom til at deltage. Det blev dog

A. A. B. Kühnel.
A. A. B. Kühnel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free