Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Küchler, Albert - Kücken, Friederich Wilhelm - Kyd, Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Engelen, som aabenbarer sig for Gideon«, 1824,
bar i høj Grad den Eckersberg’ske Skoles
Fællesmærke; mere Selvstændighed var der allerede
over det Arbejde, som 1825 indbragte ham den
mindre
Guldmedaille, »Den
unge Tobias,
ledsaget af
Engelen«, der
udmærkede sig
ved Finhed og
Ynde i
Udtrykket samt,
saavel i
Kompositionen som
i Benyttelsen af
Modellen, ved
ikke ringe
Skønhedssans.
I de nærmest
flg. Aar syntes
det, som om
K. agtede at
uddanne sig
for, hvad Tidens Æstetik kaldte »det højere
Kunstfag«; han tog sine Emner fra de Ossianske
Digte, fra Gessner’s Idyller og fra den nord.
Gudelære, malede saaledes et større Billede af
»Skirner opløser Gestur’s Gaade«; imidlertid var
det et Genremaleri, som for første Gang, paa
Udstillingen 1828, ret vakte Opmærksomhed for
ham, »Den forlegne Frugtsælgerske i
Malerstuen«, interessant, som det var, med den livfulde
Karakteristik af de enkelte Personer og en
fortræffelig Farveholdning. Historiemaleriet opgav
han dog foreløbig ikke, men udstillede i de flg.
Aar en Række Billeder over bibelske Emner,
saaledes »Jesus helbreder de Syge«, der 1830
indbragte ham den store Guldmedaille,
»Christus i Urtegaarden«, 1833, og 1834 den store,
fortræffelig anordnede Komposition, »Josef
forklarer Drømmen om Negene for sine Brødre«,
der, ligesom tidligere »Frugtsælgersken«, blev
købt til Nationalgaleriet.
1831 rejste K. udenlands med Akademiets
Stipendium, studerede først 3 Fjerdingaar i
München, var derefter en Tid i Firenze og bosatte
sig endelig i Rom, hvor han blev det meste af
sit øvrige Liv. Der, i selve Pavestaden og i de
omliggende Bjergbyer, fandt han de maleriske
Motiver, hvorefter han udførte sine Hovedværker,
der dannede han sig et Hjem i Omgang med
Venner af forsk. Nationalitet, og der udviklede
han sig til en af den ældre danske Malerslægts
elskværdigste Mestere. Et af de første
Genremalerier, han sendte hjem, var — i 1836 —
det yndefuldt naive »En lille Abbate lærer sine
Søstre at læse«; derpaa fulgte, 1838, »En ældre
Pige lærer to yngre at bede paa Rosenkransen«,
der blev solgt til Christian VIII og hører til K.’s
i psykologisk Henseende interessanteste Værker;
hvad Udførelsens Friskhed angaar, staar det
højere end det mere bekendte »Scene af
Familielivet i Albano«, der 1839 skaffede Kunstneren
Udstillingsmedaillen og blev indlemmet i
Thorvaldsen’s Samling. »En Bedstemoder pynter en
lille Dreng, medens Moderen klæder sig paa
foran Spejlet«, »En Dreng drikker af en
Krukke, som en lille Pige bærer paa Hovedet« og
»Italienske Jægere i et Værtshus« er Titlerne
paa Billeder, som K. hjemsendte til
Udstillingerne 1839 og 1840; 1841 kom et af hans
Hovedværker, det Thorvaldsen’s Museum tilhørende
»Et Par rom. Forældre køber en Hat til deres
lille Søn, som skal være Abbate«. Alle disse
Arbejder gjorde megen Lykke hos Publikum og
indtog i Virkeligheden ogsaa en særdeles smuk
Plads iblandt Tidsalderens Frembringelser. Hvad
der først og fremmest udmærker dem, er
Opfattelsens fine Stemning og Elskværdighed, klar
Fortælling og udpræget Skønhedssans.
I Rom levede K. et lykkeligt Samliv med
Landsmændene, mere endnu dog med de tyske
Malere, især med den Kreds af »Nazarenere«,
der samledes i den aandfulde Landskabsmaler
von Rhoden’s Hus. Rhoden var det, der 1844
førte K., som hidtil havde været religiøst
indifferent, over til Katolicismen, og fra den Tid
malede K. kun faa verdslige Billeder. Sit sidste
betydeligere Originalmaleri udstillede han paa
Charlottenborg 1849; det var en »Christi
Opstandelse«, Altertavle til Ballerup Kirke;
derefter fulgte, 1851 og 1862, nogle Kopier efter
Perugino og Rafael. 1851 lod K. sig optage i
Franciskanerordenen under Navnet Fra Pietro
og blev af sin gejstlige Øvrighed sendt til et
Kloster i Schlesien. Da han imidlertid ikke
kunde taale Klimaet der, fik han Tilladelse til
at vende tilbage til Rom, hvor han tilbragte en
Række af lykkelige Aar i Klosteret S.
Bonaventura. Et stort Værelse blev indrettet for ham til
Atelier; der malede han Alterbilleder, som
solgtes for Klosterets Regning, en Del af dem til
Sydamerika, og der modtog han jævnlige Besøg
af Landsmænd o. a. Venner; han var en af
Klosterets mest ansete Mænd og nød som
saadan godt af adskillige Lempelser i de strenge
Munkeregler. Hvad han udførte, var dels og
fornemmelig ypperlige Kopier, dels tarvelige
Originaler i Overbeck’s Stil, lige konventionelle
i Komposition, Form og Farve; Model brugte
K. aldrig under sit Klosterliv. Da S.
Bonaventura blev nedlagt som Kloster, fik K. Lov at
blive boende der og leve af en Understøttelse,
den danske Rigsdag havde tilstaaet ham.
(S. M.). P. J.
 |
| A. Küchler. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
