- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
75

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvælerslanger ell. Kæmpeslanger - Kvæller - Kvælning - Kvælstof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pythoner. Günther har maalt et Individ paa 8,29
m’s Længde. I Modsætning til Kongeslangen
lever den i Reglen i Vandet og lader sig ofte
drive med Strømmen i Floderne. Hyppigst
lægger den sig paa Lur ved Bredden efter Pakaer,
Agutier o. a. varmblodede Dyr. Ligesom
Krokodillerne skal den paa visse Steder i den tørre
Aarstid grave sig ned i Dyndet og ligge i
Dvale. Den sydamerikanske Corallus caninus
L. udmærker sig ved sit hundelignende Hoved.
Rygsiden er grøn med hvide Pletter, Bugsiden
er gullig. Den opholder sig meget i Træerne
og lever vistnok mest af Fugle. Den saakaldte
Slankboa, Epicrates striatus Fischer, lever
ligesom fl. Arter af samme Slægt paa de
vestindiske Øer, hvor den hyppigst opholder sig
i Sukkerplantagerne. Den klatrer bedre end de
øvrige Kvælere og hviler gerne i Træerne. De
smaa Sandkvælere af Slægten Eryx (Fig.
3) er udprægede Ørkendyr, der vistnok især
lever af smaa Øgler. Deres lille Hoved, der
ikke er tydelig afsat fra Kroppen, er dækket
af ganske smaa Skæl. Kroppen er cylindrisk og
Halen meget kort, ikke uddannet som
Gribehale. I Sydøsteuropa lever en enkelt Art, Eryx
jaculus
L., men Slægten er i øvrigt udbredt
over Vest- og Sydasien samt Nordafrika. De
fleste af de 7—8 kendte Arter naar næppe 1
m’s Længde. (Litt.: Duméril og Bibron,
Histoire naturelle des Reptiles [Paris 1834—54];
Brehm, »Tierleben«, 7. Bd [Leipzig 1892]; G.
A. Boulenger
, Catalogue of the Snakes,
1.—3. Bd [London 1893—96]).
(A. C. J.). R. H. S.

Fig. 3. Sandkvælerslange (Eryx jaculus).
Fig. 3. Sandkvælerslange (Eryx jaculus).


Kvæller, se Salturt.

Kvælning, forhindret Tilgang til Lungerne
af Luft, der er egnet til Aandedrættet. K. kan
opstaa, naar Luftens fri Passage hindres
(Tilstopning af Mund og Næse, Svælg, Strube,
Luftrør; Sammenklemming af Luftrøret); endvidere
ved Opfyldning af Lungerne med Vædske, som
Blod, Vand (ved Drukning), indaandet opkastet
Maveindhold; ved Lungernes fuldstændige
Sammentrykning, som ved Ansamling af Vædske
ell. Luft i Brysthulen ell. ved Svulster; endelig
ved, at den Luft, der har Adgang til Lungerne,
ikke indeholder tilstrækkelig Ilt ell. endog er
irrespirabel (se Aandedræt). Ved K.
hindres Blodets Iltning, og da tillige Blodaarernes
Udtømmelse til Hjertet vanskeliggøres, faar
Vedk. en stærk blaalig-rød Farve, Hovedet
ligesom svulmer op, Aarerne tegner sig tydelig.
Øjnene drives frem af Øjehulerne, og ofte
brister de fine Kar, hvilket især ses paa Øjets
Bindehinde, saa at Øjnene bliver »blodskudte«.
I Liget findes Blodet mørkt, højre Hjerte og
Lungerne blodoverfyldte, som oftest smaa
Blodudtrædninger paa Lungernes og Hjertets
Overflade, ogsaia ofte andensteds, ja undertiden
betydeligere Blodudtrædninger, saaledes under
Leverkapslen ell. i Hjernen. I en stor Mængde
Tilfælde vil man tillige finde Aarsagen til K.’s
Opstaaen.
(Lp. M.). P. H.

K. som Middel til at fuldbyrde Dødsstraf
forekommer bl. civiliserede Stater, bortset fra
Hængning, kun i Spanien (se Garrotte).
Under ældre Tiders kvalificerede Dødsstraffe
bestod det coup de grâce, som gjorde Ende paa
Delinkventens Lidelser, ofte i K. for Bøddelens
Haand.
A. Gl.

Kvælstof, N. (fr. Az ɔ: Azote) = 14,01,
er et Grundstof, der forekommer i fri Tilstand i
den atmosfæriske Luft, af hvilken det udgør
c. 4/5 efter Rumfang. I bunden Tilstand findes
det i de fleste af Grundfjeldets Stenarter.
Det udgør en Bestanddel af alt levende
Protoplasma, altsaa af alle Planter og Dyr; ved
Forraadnelsen af det organiske Stof gaar det over
til Ammoniak og til Salpetersyre; derfor findes
Ammgniaksalte og Nitrater (salpetersure Salte)
i Jordbunden. Store Mængder K. findes i
bunden Tilstand ophobede i Guanolag og som
Chilisalpeter; ogsaa som Kalisalpeter findes det
mange Steder. Frit K. udstrømmer, blandet med
andre Luftarter, af Jorden i vulkanske Egne;
ogsaa ved Forraadnelsen og Formuldningen af
organiske Stoffer gaar en Del K. bort i fri
Tilstand.

K. kan fremstilles i uren Tilstand af
atmosfærisk Luft, idet man berøver denne dens
Kulsyre ved Hjælp af Kaliumhydroxyd og dens Ilt
ved Hjælp af glødende-Kobber eller andre
iltabsorberende Stoffer; det K., der vindes paa
denne Maade, indeholder dog c. 1 % Argon og
smaa Mængder af andre af Luftens sjældnere
Bestanddele. Dette viser sig derved, at det K.,
som fremstilles af Luften, har en højere Vf.
end det rene K.; 1 l argonholdigt K., fremstillet
af Luften, vejer 1,2572 g, hvilket er næsten 7
mg mere end rent K. K. kan vindes i store
Mængder som Biprodukt ved Iltfremstillingen
af atmosfærisk Luft, idet Luften fortættes i
Linde’s Maskine, hvorpaa den flydende
Blanding blæses med Luft; herved fordamper den
mere flygtige Ilt og opsamles, medens flydende
K. bliver tilbage. — Rent K. fremstilles af
Kvælstofforbindelser paa forsk. Maade;
saaledes kan man vinde det af Ammoniak, NH3,
idet man leder Klor til Ammoniakvand ell.
paavirker dette med Brom: 8NH3+3Cl2=6NH4Cl
+N2. Endnu lettere faar man K. ved
Opvarmning af Ammoniumnitrit: NH4NO2=N2+2H2O
ell. af en Blanding af lige Molekyler
Natriumnitrit og Klorammonium. Ogsaa ved Indvirkning
af Salpetersyrling paa Urinstof dannes K.:
CO(NH2)2+2HNO2==C02+2N2+3H2O; den
samtidig udviklede Kulsyre fjernes ved Hjælp af
Kaliumhydroxyd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free