Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 32 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kvik (livlig) - Kvik (Slægt af Græsfamilien) - Kvikhvede - Kvikne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nordisk er maaske Kvæg (Jfr. Kviksand og
Kvægsand, Kviksølv og Kvægsølv,
kvikke op og kvæge); en tredje Form af
det samme Ord er kæk, efter højtysk keck.
Beslægtet er lat. vivus, opr. gvivus.
V. D.

Kvik (Agropyrum L.), Slægt af Græsfamilien
(Byg-Gruppen) nær Hvede og af nogle forenet
med denne. Smaaaksene sidder enkeltvis ved
hvert Led af Aksets Akse og vender Fladen mod
denne. De er 3-
til
flerblomstrede og modsat
Hvedens
sammentrykte;
tillige er
Yderavnerne
smallere end
Dækbladene og
lancet- eller
liniedannede;
Dækbladene er
læderagtige, ved
Modenheden
falder de af
sammen med
Kornet, der er
sammenvokset
med Forbladet,
haaret i
Spidsen og svagt
furet. 32 Arter
i Egne med
tempereret
Klima; 3 vokser i
Danmark og
Norge. Alm.
K.,
Kvikhvede, norsk
Kveke (A. repens
[L.] Beauv., se
Fig.) har en vidt
krybende Jordstængel og 0,25—1,20 m høje Straa,
Bladene er haarede og ru paa Oversiden af
Børster, der sidder i en enkelt Rk. paa hver
Nerve. Akset har en sej og ru Akse og er
opret; Dækbladene har kun en Brod ell. en meget
kort Stak. Alm. K. blomstrer i Juli—Aug.; det
er baade i Danmark og Norge et yderst alm.
Græs paa Marker, ved Veje, ved
Strandbredder (hvor ogsaa findes en særlig Varietet) o. s.
v.; det er især i Haver et besværligt Ukrudt,
der er vanskeligt at udrydde, fordi det
gennemvæver Jorden med sine mange og vidt
forgrenede Jordskud (Kviksener,
Kvikrødder, Kvikker), og fordi hver en Stump af
dem, som er fremkommen ved Jordens
Bearbejdelse, kan vokse ud til ny Individer. Dog
foretrækker den lettere, muldede ell. noget sandede
Jorder, medens den vanskelig ell. slet ikke kan
trives paa den stive Lerjord ell. paa ældre
Græsgange og i Enge, hvor Jordbunden er den
for fast. I Overensstemmelse med Rodstokkens
ypperlige Evne til Formering siges spiredygtigt
Korn at være sjældent. Medens Kvikgræssets
Straa og Blade er uden Værdi til Foder, er
Rodstokken meget sukkerholdig og nærende og
kan anvendes til Kreaturfoder; tidligere var
den officinel (Radix Gramineæ) i Danmark.
Hunde-K. eller Hundehvede (A.
caninum [L.] Roem. et Schult.) adskiller sig fra
Alm. K. ved den sammentrængte Jordstængel,
der ikke har Udløbere. Endvidere er Bladene
ru paa begge Sider, Akset nikkende, og
Dækbladene forsynede med en temmelig lang Stak.
Den findes især i Skove, hist og her i Danmark,
alm. i Norge, og er uden økonomisk Bet.
Sivbladet K. (A. junceum [L.] Beauv.) har
krybende Jordstængel og kraftige, men temmelig
lave Straa, 15—40 cm høje, der ligesom Bladene
er blaagraa af Farve. De temmelig brede Blades
Nerver er paa Oversiden beklædte med fl. Rk.
Børster, men i øvrigt fløjlshaarede. Aksets Akse
er skør og glat; til sidst bliver det nikkende.
Yderavnerne er ligesom Dækbladene butte.
Sivbladet K. er i Danmark alm. paa den yngre
Havstok, hvor den vokser i det løse Sand og
ligesom Hjelmen, men i mindre Grad, tjener
til Sandflugtens Dæmpning; der plantes smaa
Stykker af Rodstokken i Furer. I Norge er den
sjælden; den findes kun i den sydligste Del.
Forskellige som Arter beskrevne Former kan
henføres til en Bastard mellem Sivbladet og
Alm. K. Se Hvene.
A. M.

Alm. Kvik.

Kvikhvede, se Kvik.

Kvikne, Herred, nordre Østerdalens
Sorenskriveri, Hedmark Fylke, (1920) 1534 Indb.,
er en i Fylkets nordvestlige Hjørne omkr. Elven
Ørklas øvre Løb liggende Fjeldbyg. Terrainet
danner et Højfjeldsplateau med afrundede,
jævnhøje Fjelde, hvis Sider kun undtagelsesvis
falder stejlt ned. Mere fremragende Toppe er
sjældne; nævnes kan Risenaasknappen i N., den
spidse Forelhogna, 1358 m, i det nordøstre
Hjørne, Svergsjøhø, 1240 m, straks Norden for
Hovedkirken og Høi-Gien, 1636 m, som hæver
sig paa den søndre Grænse over det her under
Navn af Høgfloen kendte Plateau. Af
industrielle Anlæg mærkes nogle Mejerier, K.
Kobbergruber, Røstvangen Gruber (kobberholdig
Svovlkis). Dyrket Mark findes kun ved Ørklas
nedre Løb og af liden Udstrækning, da Korn
kun sjælden modnes; Skovene, som tidligere
var store og frodige, er ødelagte ved de her i
et Par Hundrede Aar drevne Kobberværker;
derimod er Havnegangene ypperlige og
Kvægavl derfor Bygdens næsten eneste Næringsvej.
Bjergværksdrift dreves her ved Kvikne Værk
paa Kobber; optaget i 1631 blev det nedlagt i
1812; det fik sin Malm fra forsk. Gruber, der
smeltedes ved Hytter ved Bredvad omtr. midt
i Bygden og senere ved Insæt. Bebygget er kun
Hoveddalens nedre Del; her ved Kirken ligger
de største Gaarde Bjørgen (Bj. Bjørnson’s
Fødested, nu indkøbt for at bevares), Moen og
Volden; den tætte Bebygning ved Insæt af Pladser
og Smaagaarde er en Levning fra
Kobberværkets Tid. Herredet danner Kvikne Hovedsogn
og det i det nordvestre Hjørne liggende Insæt
Anneks. Gennem K. gaar langs Tønnas og
derpaa over i Ørklas Dalføre en Hovedvej fra
Østerdalen til Ørkedalen og Trondhjem, det
er en gl bakket Vej, hvoraf dog den sidste Del
gennem Insæt er omlagt som moderne Chaussé.
Herredets Areal er 1164,5 km², hvoraf 14,2 km²
Indsøer. Antagen Formue 1919 4418300 Kr og
Indtægt 821775 Kr, fordelt paa 701 Skatteydere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>