- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
941

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kurmysch - Kurnool - Kuroki, Tamemoto - Kuropatkin, Alexej Nikolajevitsch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kurmysch [kur’mi∫], Kredsby i det østlige
Rusland, Guv. Simbirsk, ligger ved Sura og
har en Domkirke, og c. 6000 Indb.
G. Ht.

Kurnool [kə’nu.£], se Karnul.

Kuroki, Tamemoto, Baron, jap. General,
f. 16. Marts 1844 i Soga og ansattes som
Kaptajn ved den kejserlige Hær, der 1871
oprettedes i Tokio. Under Kampen mod de oprørske
Satsumaner
udmærkede
han sig
saaledes, at han
1878
udnævntes til Oberst.
Under den
jap.-kin. Krig
indtog han
som Chef for
6. Division 15.
Febr 1895
Flaadestationen
Wei-hai-wei og blev
1903 Medlem
af det kejserl.
Krigsraad samt
udset til Chef
for den 1. Armé,
bestaaende
af Garden, 2. og 12. Division, hvilken under en
forventet Krig med Rusland straks skulde
sendes til Fastlandet (Korea) for at holde dette
Rige i Ave og at hindre Russerne i at besætte
det (se russ.-jap. Krig). 1. Maj 1904 overskred
K. Yalu Floden og slog Russerne, der
forsvarede dens vestlige Bred, hvorefter han rykkede
frem til Feng-hwang-cheng, der blev
Udgangspunktet for 1. Armés videre Operationer i det
sydmantshuriske Bjergland, der adskilte den
fra Liaoyang. Disse Operationer gennemførtes
p. Gr. a. den vanskelige strategiske Situation,
Terrainets Uvejsomhed og Regnvejret med en
vis Langsomhed, men i Virkeligheden med stor
Dygtighed. Efter at have besat Siuyen og
Saimatsi bemægtigede 1. Armé sig i Juni Passene
Fen-schui-ling, Mo-tien-ling og Taling, og da i
Slutn. af Juli Forbindelsen med 3. og 4. Armé,
der fra SV. og S. rykkede mod Liaoyang, var
blevet opnaaet, blev det K.’s Opgave paa den
samlede Hærs højre Fløj at tvinge Russerne
tilbage. Han slog dem 17. Juli ved Mo-tien-ling,
19. Juli ved Sihoyen og 31. Juli ved Yushuling
samt 25.-26. Aug. ved Tanho-Floden. For at
afskære Russerne Tilbagetoget sendtes K.
derefter med 2/3 af sin Hær over Taitscho, og
skønt hint Maal ikke naaedes, bidrog hans
glimrende Kampe N. f. Floden ved Landsbyen
Sykwantum 1.—2. Septbr væsentlig til, at
Russerne tabte Slaget ved Liaoyang og 4. Septbr gik
tilbage, medens 1. Armé samlede sig ved
Yentais Kulminer. Under det store Slag ved
Schaho i Dagene 5.—18. Oktbr standsede K. først
Russernes overlegne Angreb paa den jap. Armés
højre Fløj (Fronten Yentai-Penschiko) og
bidrog derefter ved glimrende Angreb i Dagene
11.—13. Oktbr paa den russ. Hærs Centrum til
Japanernes Sejr. Ogsaa i Slaget ved Mukden
kom 1. Armé til at spille en fremtrædende
Rolle. K. var dog ingen fremragende
Personlighed, og meget af sit Held skyldte han sikkert
sin Stabschef, Generalmajor Fuji, men nan
udmærkede sig altid ved stor Ro og
Bestemthed i vanskelige Situationer. Foraaret 1909 blev
han p. Gr. a. Alder afskediget af
Krigstjenesten og har siden levet tilbagetrukket fra alt.
(Litt.: F. Palmer, With K. in Manchuria
[London 1904]; Victor Thomas, Trois
mois avec K.
[Paris 1905]; Ian Hamilton,
A Staff Officers Scrap book during the
russo-japanese war
[2 Bd, London 1906—07]).
P. Nw.

T. Kuroki.
T. Kuroki.


Kuropatkin [kura’patkin], Alexej
Nikolajevitsch
, russ. General, f. 29. Marts
1848, d. i Febr 1922. Kun 16 Aar gl traadte han
ind i en turkestansk Bataillon og udmærkede
sig under
General
Kaufmann’s
Felttog i
Turkestan, hvorefter
han 1872—74
gennemgik
Nikolaj-Generalstabsakademiet. Under
en derpaa flg.
Udkommando
til Algier
deltog han i
forskellige
franske
Ekspeditioner og
kæmpede 1876 i
Asien, hvor
han kom i
Berøring med
Skobeleff, der fik ham ansat som
Stabschef ved 16. Division. I denne Stilling
deltog han i Felttoget 1877—78 og
udnævntes 1879 til Kommandør for den
turkestanske Skyttebrigade, hvilken Kommando han
førte indtil 1883. Under Skobeleff’s Kamp mod
Teke-Turkmenerne 1880—81 fandt han særlig
Anledning til at udmærke sig. 1890
forfremmedes han til Generalløjtnant og fik
Overkommandoen over det transkaspiske Omraade i
russ. Centralasien. Forinden havde han skrevet:
»Lowtscha, Plewna og Scheinowo« (Russisk
1881, oversat paa Tysk), »Kritische Rückblicke
auf den Russisch-Turkischen Krieg 1877—78«
(1885—90), »Die Thätigkeit der Abteilungen d.
Generals Skobelew im Russischen-Türkischen
Kriege 1877—78« (Russisk 1884).

Han beholdt ovenfor nævnte Kommando til
1898 og virkede allerede her for at tilvejebringe
et bedre Forhold til England. Efter i nævnte
Aar at være blevet udnævnt til Krigsminister,
indgav han endogsaa en Forestilling til
Kejseren, hvori han hævdede, at Rusland burde
opgive enhver Tanke om at angribe Indien.
Som Krigsminister udfoldede K. en betydelig
organisatorisk Virksomhed, idet han fuldt ud
var paa det rene med, hvad der udkræves for
at skabe en dygtig Hær og for at fremmedens
Krigsberedskab; navnlig lagde han Vægt paa
at tilvejebringe dygtige Befalingsmænd. Paa
den anden Side var han ikke i Stand til, at

A. N. Kuropatkin.
A. N. Kuropatkin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0975.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free