Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kupriferrocyanid - Kuprijodid - Kuprikarbonat - Kupriklorid - Kuprikromat - Kuprin, Alexander Ivanovitsch - Kuprinitrat - Kuprioxyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
faas ved Fældning af et Kuprisalt med
Kaliumferrocyanid som et brunt uopløseligt Bundfald,
der anvendes som Farve (se
Kobberbrunt). Det tjener ogsaa som
halvgennemtrængelig Hinde ved Undersøgelse over
osmotisk Tryk.
M. M-r.
Kuprijodid, se Kuprojodid.
Kuprikarbonat, Kobberkarbonat,
kulsurt Kobberilte, kulsurt
Kobbertveilte, Det normale K. eksisterer ikke.
Derimod kendes forsk. basiske K. Af disse
findes Malakit (s. d.) og Kobberlasur (se
Azurit) i Naturen. Et basisk K.
CO(O—Cu—OH)2 ell. CuCO3, Cu(OH)2, der har samme
Sammensætning som Malakit, faas ved at fælde en
Kuprisulfatopløsning med en Opløsning af
Natriumkarbonat; det blaagrønne, gelatinøse
Bundfald, der først fældes, omdannes hurtig til et
grønt Pulver. — Ir er et basisk K. af lgn.
Sammensætning. Kobberlasur har
Sammensætningen 2CuCO3, Cu(OH)2. Malerfarverne
Bremerblaat, Brunsvigerblaat,
Bjergblaat, Kalkblaat og
Neuwiederblaat er Blandinger af basisk K. med
Kuprihydroxyd.
M. M-r.
Kupriklorid, Kobberklorid,
Kobbertveklor CuCl2, 2H2O faas ved Opløsning af
basisk Kuprikarbonat ell. Kuprioxyd i Saltsyre;
naar Opløsningen inddampes, udkrystalliserer
det i lange grønne, firsidige Naale, der er
letopløselige i Vand og Alkohol. Ved
Opvarmning afgiver det Krystalvand og bliver
brungult; ved yderligere Ophedning spaltes det i
Kuproklorid og Klor. Anvendes til Bejdse og
som Desinfektionsmiddel. Basisk K., se
Kuprioxyklorid.
M. M-r.
Kuprikromat, Kobberkromat,
kromsurt Kobberilte. Ved Fældning af en
Kuprisulfatopløsning med neutralt
Kaliumkromat faas et basisk Kuprikromat 3CuO,CrO3,2H2O
som et brunt Bundfald. Saadanne basiske K.,
der faas ved at sætte en
Kaliumdikromatopløsning til en Kuprisulfatopløsning og neutralisere
med Natriumkarbonat, anvendes under Navnet
Krombrunt som Farve. Ved Behandling af
basisk K. med Ammoniakvand gaar det i
Opløsning under Dannelse af
Kupriammoniumkromater. Denne Opløsning anvendes i
Farverierne som Bejdse under Navnet
kromsurt Kobber.
M. M-r.
Kuprin, Alexander Ivanovitsch, russ.
Forf., f. 1870, blev Officer, men tog sin Afsked
fra Militærtjenesten allerede 1894. K. begyndte
tidligt at skrive og blev efterhaanden
Medarbejder ved forsk. Tidsskrifter. Hans to første
Samlinger af Fortællinger udkom 1896 og 1897,
men det var først med sine »Razskazy«
(»Fortællinger« [1903]) og et flg. Bd (1906), at han
vakte Opmærksomhed. I sine første Arbejder
viser han sig paavirket af Tschechov, men
efterhaanden finder han sit eget særlige
Felt, Skildringen af det russiske Militærliv
(særlig i »Poedinok« [»Duellen«, 1905]). Hans
yderst mørke Syn paa Forholdene i den russ.
Hær gjorde stærkt Indtryk i de Kredse, hvor
man efter den jap. Krig prøvede at finde
Aarsagerne til Nederlaget. — Paa Dansk er overs.
»Olossja« (1919).
H. C-e.
Kuprinitrat, Kobbernitrat,
salpetersurt Kobbertveilte (Cu(NO3)2,6H2O
fremstilles ved Opløsning af Kobber ell.
Kuprioxyd i Salpetersyre og Inddampning til
Krystallisation. Det faas som mørkeblaa,
hygroskopiske Krystaller, der er letopløselige i Vand
og Alkohol. Ved Ophedning afgiver de
Krystalvand, derpaa Kvælstofoverilte og Ilt og bliver
til Kuprioxyd. Bruges i Farvefabrikationen og
til Bejdsning af Jern.
M. M-r.
Kuprioxyd, Kobberoxyd,
Kobbertveilte CuO, findes i Naturen som
Kobbermanganerts, Tenorit,
Crednerit o. fl. Det fremstilles ved Glødning af
Kuprikarbonat, Kuprinitrat ell. Kuprihydroxyd
samt ved fortsat Glødning af Kobber under
Luftens Adgang. Det saakaldte
Kobberhammerskæl indeholder baade K. og
Kuprooxyd, men giver rent K., naar det
befugtes med Salpetersyre og glødes. K. er sort,
amorft ell. krystallinsk, smelter ved stærk
Ophedning og krystalliserer ved den smeltede
Masses Afkøling. Det er hygroskopisk. K. farver
Glas grønt ved Smeltning dermed, idet der
dannes et Kuprisilikat. K. opløses i Syrer og
danner tilsvarende Salte. K. er opløseligt i
Ammoniakvand, omend langsomt naar det har
været glødet, det opløses da lettere, naar
der er et Ammoniumsalt til Stede. Ved denne
Opløsning dannes stærkt blaa, komplekse
Forbindelser Kupridiaminhydroxyd
Cu(NH3)2(OH)2,
Kupritetraminhydroxyd Cu(NH3)4(OH)2, der i vandig Opløsning er
dissocieret henh. Cu(NH3)2(OH)2→Cu(NH4)2++
+2OH÷ og Cu(NH3)4(OH)2→Cu(NH3)4++ +
2OH÷. Denne Opløsning kaldtes i ældre
Nomenklatur Kuprioxydammoniak,
Kobberoxydammoniak, Kobberilteammoniak (se
Metalammoniakforbindelser). — Ved Ophedning med Kul, Brint
ell. organiske Stoffer reduceres K. til
Kuprooxyd og metallisk Kobber, idet Kulstof iltes
til Kuldioxyd og Brint til Vand. Herpaa beror
Anvendelsen af K. i den organiske
Elementæranalyse. K. anvendes til Farvning af Glas og
Emailler.
Kuprihydroxyd,
Kobberhydroxyd, Kobberoxydhydrat,
Kobbertveiltehydrat Cu(OH)2 faas ved Fældning
af et opløst Kuprisalt med Kalium- ell.
Natriumhydroxyd som et blaagrønt Bundfald, der
efter Frafiltrering og Vaskning ved svag Varme
kan tørres til et blaagrønt Pulver. Ophedes det
til over 100°, taber det Vand og bliver til K.
Ogsaa ved Opvarmning i Vædsken, hvori det
er fældet, afgiver det Vand og bliver til sort
vandholdig K. Det er letopløseligt i Syrer
under Dannelse af tilsvarende Kuprisalte. Det
opløses i Ammoniakvand med stærk blaa Farve til
Kupridiamin- og
Kupritetraminhydroxyd, der som nævnt kaldes
Kuprioxydammoniak. Sættes derfor
Ammoniakvand til et Kuprisalt, faas først
Bundfald af Kuprihydroxyd, der da ved Overskud af
Ammoniak gaar i Opløsning. Denne
ammoniakalske Opløsning er i Stand til at opløse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
