Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunsthistorie - Kunsthjul - kunstig Befrugtning - kunstige Blomster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa uensartede Felter som »Den norske
Træskærerkunst« (1878), »De norske Stavkirker«
(1891—92; hertil Plancheværket »Die
Holzbaukunst Norwegens« [1893]), »A. Tidemand«,
»Michelagniolo«, »Christusbilledet« m. m.
Bygningskunst blev i øvrigt behandlet af N.
Nicolaysen (Værker af middel alderlig norsk Kunst,
udg. af Foren. t. norske Fortidsminders
Bevaring), H. M. Schirmer, P. Blix (»Borgund og
Urnæs Kirker« [1895] m. v.), Kunstindustri bl.
a. af H. A. Grosch (»Gamle norske Tepper«
[1889] etc.), B. E. Bendixen og J. W. Bøgh.
Paa den alm. K. og Kunstkritikkens Omraade
vandt A. Aubert (»Professor Dahl« [1893],
»Malerierne i S. Francesco i Assissi« etc.) et Navn.
Af stor Bet. blev Jens Thiis, ikke alene for K.,
men for hele Kunstlivet, som han med sin
Energi, sit skarpe Kenderøje, sin Veltalenhed
i Mund og Pen og sin nøje Føling ogsaa med
Verdenskunstens nyeste Strømninger tilførte
frisk Blod; han har bl. m. a. skrevet »Norske
Malere og Billedhuggere i 19. Aarh.«, »Leonardo
da Vinci« (1903) og Beg. af det store
Pragtværk om fr. Kunst. Et fremragende Værk er
Harry Fett’s »Norges Malerkunst i
Middelalderen« (1917). Andre Forf.: E. Lexow, C.
Schnitler (norsk Malerkunst i 18. Aarh., Havekunst),
G. Greve, O. Sinding, A. Bugge, Krogvig,
Bull, Folkestad, Dedekam. Et vigtigt Organ for
K. er »Kunst og Kultur«, red. af H. Fett og
Schetelig. — I Sverige var Hammarskiöld
(»Utkast t. de bild. konsternas historia« [1817])
med sit romantiske Kunstsyn noget ind i 19.
Aarh. den toneangivende Personlighed, som
Brunius paa Arkitekturens Omraade blev det en rum
Tid. Senere (se herom J. Kruse, »Die neuere
kunsthistorische Litt. in Schweden« [Særtr. af
Beretn. om d. kunsthist. Kongres i
Amsterdam 1891]) fik Bygningskunsten dygtige
Forskere i F. Seesselberg, F. Lilljekvist, G.
Upmark (det store, med tysk Tekst forsynede
Pragtværk om sv. Renaissance), J. Böttiger
(der ogsaa skrev om A. de Fries [1884]) og
Eickhorn, som desuden gav en Billedkunstens
Historie [1881] og leverede fyldige Artikler til
»Nordisk Familjebok«. Bygningsfaget dyrkedes
ogsaa af H. Hildebrandt, der imidlertid
sammen med O. Montelius o. m. a. betydelige
Forskere hører Arkæologien til. O. Granberg og
G. Göthe ydede gedigne Katalogarbejder
(Granberg om sv. Privatsamlinger [1886], Göthe om
Nationalmuseets Galeri [1887]) o. a. Skr om
Billedkunst, der ogsaa dyrkedes af G. Upmark,
L. Loostrøm, F. Sander, Hahr, O. Levertin, C.
R. Nyblom, A. Sohlmann (»Fogelberg« [1862]),
K. Warburg (»Hedlinger«, 1893 en Monografi
om Ehrensvärd) og G. Nordensvan, der 1892 i
sin »Svensk konst etc.« (2 Bd) gav en
underholdende, illustreret sv. K. Grafisk Kunst
behandledes bl. a. af G. E. Klemming, Folcker,
Palm og G. Upmark. Nordmanden Dietrichson’s
»Tidskrift för bildande konst etc.« blev kun af
kort Varighed. K. varetoges spredtvis bl. a. af
Meddelelser fra den sv. Sløjdforening, fra det
nordiske Museum i Sthlm og det
kulturhistoriske Mus. i Lund, det Letterstedt’ske Tidsskrift
og »Ord och Bild«. Leksikalske Arbejder forelaa
ved A. Hafström »De bild. konsternas utöfvare
i Sverige 1600—1884« (1884) (det første sv.
Kunstnerleksikon skyldes F. Boye) og A.
Arnfeldt »Europas konstnärer« (1887—89). Først
omkr. 1900 indførtes der særlige
Universitets-Lærestole for K.; dette Fag var hidtil dyrket
sammen med Æstetik og Litteraturhistorie. Fra
denne Tid kom der ret Fart i K.’s Studium.
Den nationale Bølge, der ved Unionens
Opløsning rullede hen over Landet, gjorde vel ogsaa
sit til at sætte K. i stærkere Bevægelse for i
national Selvhævdelse og Begejstring at aabne
Blikket for Landets rige Kunstskatte. I 20. Aarh.
kom der en Frodighed i Kunststudiet som
næppe andensteds, en Skare evnerige,
arbejds-ivrige litterært produktive Kunsthistorikere og
Museumsmænd voksede op, og under
Verdenskrigen saa stort anlagte Værker Lyset, ikke
blot Pragtbøger, beregnet for
Krigsgevinst-Publikum, men ogsaa mange lødige monumentale
Værker. Saaledes det mægtige »Sveriges
Kyrkor« (der vil give en systematisk Redegørelse
for samtlige Kirker og deres Indhold), udg. af
Sig. Curman og Johnny Roosval. Roosval (»Om
Alterskåp«, »Die Steinmeister Gottlands«, sv.
K. etc.) er vel den Skikkelse, der mest har
bidraget til det store Opsving i sv. K. De store
Landskabsudstillinger af kirkelig Kunst m. v.
gav Anledning til talrige Publikationer, som
Andr. Lindblom’s, H. Cornell’s »Norrlands
kyrkliga konst under medeltiden«; sammen med
S. Wallin skrev Cornell det smukke »Sengotiskt
monumentmaleri i Sverige«. Andre betydelige
Forskere: O. Sirén (der bl. a. i »Giotto«,
»Giottino«, noget efter tysk Mønster, foretager
lærde minutiøst billedbestemmende Analyser), Axel
Romdahl, E. Wrangel (middelalderlig K.).
Endvidere kan anføres J. Kruse, Ugglas, Frosterus,
Olsson, A. Brunius, Gauffin, G. Pauli, R. Bergh,
Brising, Wåhlin, Kjellberg, Rydbeck, Hoppe,
Kumlien, Laurin (populær K. m. v.). Gr.
Paulsson har tillige syslet med Kunstæstetik ud fra
moderne Synspunkter; ligesaa Sirén (»Rytm o.
form«) og R. Lundholm (»Om objektive
faktorer i konsten«). I »Tidskrift f.
Konstvetenskap«, redigeret af Wrangel og F. Hazelius, fik
sv. K. for faa Aar siden et værdifuldt Organ.
»Flamman« er som det danske »Klingen« Tidssk.
for den yngste Kunst. Endelig skal anføres
»Nationalmusei Årsbok« (for 1919) og det
Konsthistoriska Sällskapets Publikationer. —
En meget anset finsk Kunsthistoriker af den
fidt ældre Skole er C. G. Estlander, Professor
i Æstetik i Helsingfors, Forf. til »De bildande
konsternas historia« (Sthlm 1867) og »Flandrin«,
en alsidig Begavelse, der — ligesom
Dietrichson for Norges Vedkommende — ved praktisk
og litterær Virksomhed har haft megen
Indflydelse paa sit Lands Kunstforhold. I Finland
træffer man i øvrigt paa K.’s Omraade Navne
som E. Aspelin (»E. Brenner« [1896]), Tikkanen,
den originale Forf. J. Hirn (The origins of art
etc.) o. fl.
A. Hk.
Kunsthjul, ældre Benævnelse for Vandhjul
bestemt til at drive Pumpeværk.
F. W.
kunstig Befrugtning, k. Klækning, se
Klækning.
kunstige Blomster, se Blomster,
kunstige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
