Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunstakademi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bevaredes, men udførtes mere i det enkelte i
en stor Mængde Paragraffer. Om ogsaa
Forpligtelsen over for Haandværksfagene
bevaredes, fik Akademiet en forøget Indtægt dels ved
at kunne tage Skolepenge af de Elever, der
ikke var Haandværkslærlinger, dels ved at de
akademiske Udstillinger med det voksende Tal
af Kunstnere fik et saadant Opsving, at der
kunde tages en Betaling for Adgangen, som
efterhaanden fik virkelig Bet.
K. havde første Gang 1769 haft en »Salon«,
ɔ: Udstilling af Professorers og Medlemmers
Arbejder. Uagtet den lykkedes saa godt, at man
vilde have haft en saadan hvert andet Aar,
skete dog intet saadant, og den næste »Salon«
aabnedes først 1778, den tredje 1794, den fjerde,
der havde et noget forsk. Præg, ikke før 1815.
Dermed var disses Tid forbi. Men fra Slutn.
af 18. Aarh. var det blevet Skik, at de mere
fremskredne Elevers Arbejder fremstilledes
i Festsalen hvert Aar, naar Stiftelsesdagens
højtidelige Aarsfest blev afholdt, men nævnedes
kun i Akademiets Protokol. Saa voksede Tallet
saaledes, at man fra 1807 hvert Aar udgav en
trykt Fortegnelse, og fra 1821 indtraadte en ny
og betydningsfuld Æra i Udstillingernes
Historie, idet fra nu af Professorer og Medlemmer,
hvis Værker hidtil havde været Salonerne
forbeholdt, udstillede deres Arbejder sammen med
Elevernes. Først fra 1857 kom Udstillingerne
til at danne en selvstændig, Akademiet
sideordnet, Institution, der dog vedblev at bruge
Akademiets Skoler til Udstillingslokaler, indtil
de fra 1883 af blev tilgængelige i en særlig ved
Charlottenborg opført Udstillingsbygning.
I Aarenes Løb havde
Haandværksuddannelsen faaet saadanne Midler til sin Raadighed, at
man ønskede at udskille Elevernes elementære
Undervisning fra den egl. Kunstskole. Tillige
ønskede man selve Kunstskolerne ordnede efter
en Plan, som stemte mere med Nutidens Aand,
og man var heller ikke fornøjet med den
Maade, hvorpaa ny Medlemmer, ved
Udførelsen af Optagelsesarbejde, fik Sæde i
Akademiet. Disse Tanker blev til Virkelighed i en ny
Fundats, der meddeltes i »Bekendtgørelse« af
28. Juli 1857. De hidtil brugelige Sølvmedailler,
der havde været mangen en brav
Haandværksmesters værdifuldeste Hæderstegn, veg
Pladsen for et Afgangsbevis, og den Kunstner, som
havde fuldendt sin Uddannelse ved Akademiet
og ved en Udenlandsrejse, var ikke mere selv
Herre over det Tidspunkt, naar han kunde
melde sig til ved et Prøve arbejde mulig at
blive Medlem, idet Optagelsen nu skete ved
Valg, der undertiden trak langt hen i en
Kunstners Liv. Stillingen som Præses var
bortfalden ved Frederik VII’s Tronbestigelse.
Den lykkelige og blomstrende Tid, Akademiet
i Virkeligheden havde nydt mellem 1814 og
1857, væsentlig med C. V. Eckersberg som
Midtpunkt i en Kreds af fremragende
Kunstnere, der for største Delen var uddannede
under ham, om end ikke altid ved ham, holdt
dog ikke op med den ny Forfatningsordning;
tværtimod blomstrede den op under friere
Former og satte Frugt i en Udvikling, der har
givet dansk Kunst en smuk Klang langt ud
over Landets Grænser. Ikke desto mindre følte
man, efterhaanden som Kunstnernes Tal
voksede saaledes, at Akademiets
Medlemsforsamling, hos hvem den hele styrende Myndighed
hvilede, arbejdede for besværligt, at en
Forandring, der lagde Styrelsen i Hænderne paa
en mindre Kreds, blev nødvendig. Efter at et
Forsøg paa en saadan Ordning, vedtaget ved
Udgangen af 1882, havde vist sig mindre
brugeligt, fik Akademiet, under et stigende Pres af
Oppositionen blandt Kunstnerne uden for dets
Kreds, den 18. Jan. 1887 en ny Fundats.
Akademiet har nu en Plenarforsamling,
hvortil hører alle dets efter tidligere Regler
indtraadte Medlemmer og de Kunstnere, som har
opnaaet Tilkendelsen af Udstillingsmedaillen
ell. af 2-Aarsmedailler. Bl. dennes Medlemmer
vælges, dels af samme Forsamling, dels af et
paa bredere Grundlag dannet
Kunstnersamfund, 24 Kunstnere, som, i Forening med
Akademiets Professorer, udgør »Akademiraadet«, i
hvis Hænder den styrende Myndighed, under
Direktørens Forsæde, er lagt. Samtidig er dog
Ledelsen af Undervisningen udsondret og
overdraget et Skoleraad, som dels bestaar af
Skolens faste Lærere (Professorer og Docenter),
dels af 6 Medlemmer af Akademiraadet.
Valgene af Direktør, Vicedirektør, Kasserer,
Dirigent, disse 6 Medlemmer og 3 af
Udstillingskomiteens Medlemmer foregaar hvert 3. Aar.
De egl. Kontorforretninger ledes af Akademiets
Sekretær, med Forvalterens og en Assistents
Hjælp. Sekretæren er tillige Bibliotekar. Den
akademiske Uddannelse afsluttes med et
»Afgangsbevis«, der giver Ret til at konkurrere
om Guldmedaillerne, som atter giver Adgang
til Rejsestipendier. Saavel disse som mindre
Rejseunderstøttelser tilstaas dog ogsaa
Kunstnere, som alene ved deres Kunstnervirksomhed
har vundet Anerkendelse. Desuden har
Akademiet en Del Legater og Præmier, som paa
forsk. Maade kommer Kunstnere til gode. 1888
oprettedes en særlig med Akademiet forbunden
Kunstskole for Kvinder, der har deres egne
Lærere i et særligt Lokale, medens Eleverne
har lige Adgang med Akademiets øvrige
Elever til Forelæsninger, Bibliotek og
Kunstsamlinger. Under Forsæde af Akademiets
Protektor, Hs. Maj. Kongen, afholdes 31. Marts hvert
Aar dets Stiftelsesfest med Kantate,
Aarsberetning og Foraarsudstillingens højtidelige
Aabning.
1908 ophævedes Kunstskolen for Kvinder, og
disse fik Adgang til Akademiets alm. Klasser,
dog med en særlig Afdeling for Studiet af
nøgen Model. 1913 fornyedes Akademiets
Fundats, og bl. de derved indførte Ændringer er
navnlig den, at Skoleraadet nu alene bestaar
af Professorerne og Akademiets Direktør. Ved
den alm. Lønningslov af 1916 ophævedes
Sekretærembedet, og Kontorforretningerne samledes
under Forvalteren, der dog ikke (som
Sekretæren) er Medlem af Akademiet. 1921 fornyedes
atter Akademiets Fundats, efter Betænkning af
en dertil nedsat Kommission, hvori ogsaa
Medlemmer af Rigsdagen og Kunstnere uden for
Akademiet havde Sæde. Akademiraadet har
derefter i alt 36 Medlemmer (Professorerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
