Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulgas - kulholdig Skifer - Kulhul - Kulhydrater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Odense, 1854 Aalborg og Helsingør, 1855
Assens, Aarhus og Randers, 1856 Silkeborg
og Svendborg, og først 1857 kom Kbhvn med
og efterhaanden de fleste af Landets større og
mindre Byer. Nogle af Gasværkerne ejedes og
blev drevne af de Selskaber, der anlagde dem;
men nutildags er saa godt som alle
Gasværkerne i kommunal Eje og Drift. Kbhvn har nu
4 Gasværker, det første var Vestre
Gasværk (1856—57), saa kom Østre
Gasværk (1877—78), 1902 indlemmedes
Sundby Gasværk, og Valby Gasværk
byggedes delvis færdigt 1903—08. Tillige er flere
Udvidelser foretagne paa Vestre og Østre
Gasværk, og der er opført Pumpestationer. Kbhvn
med indlemmede Distrikter (Frederiksberg er
ikke medhørende) havde 1914—15 en samlet
Gasproduktion af c. 67 Mill. m3 (steg 1916—17
til 72, men sank p. Gr. a. Rationeringen i
Krigsaarene til 58 i 1917—18 og 66 i 1918—19).
Omtr. 88 % af Forbruget sælges til
Konsumenterne, c. 3—4 % bruges til
Gadebelysningen, c. 1,7 % bruges paa Gasværkerne selv,
og Resten maa regnes at være »Gastab«
(herunder dels virkelige Utætheder i
Ledningsnettet, dels Unøjagtighed i Gasmaalingen o. s. v.).
1921—22 var det gennemsnitlige Døgnforbrug
af solgt Gas c. 154000 m3,
Maksimaldøgnforbruget indtraf 24. Decbr 1921 med c. 270400 m3
og Minimumsdøgnforbruget 17. Juli 1921 med
c. 105800 m3. 1922 var der c. 170800 Stkr
Gasmaalere i Brug, og der fandtes c. 7750
offentlige og c. 600 private Gadelygter. (Litt.:
Schilling, »Handbuch für
Steinkohlengasbeleuchtung«; Strache, »Gasbeleuchtung u.
Gasindustrie« [Braunschweig 1913]; Schäfer,
»Einrichtung und Betrieb eines Gaswerks«
[dansk Udgave ved Gasværksbestyrer P.
Christensen (Randers 1919)]; Bertelsmann,
»Leuchtgasindustrie«; Royle, Chemistry of
Gas Manufacture; Newbigging, Handbook
for Gas Engineers and Managers; Lueger,
»Lexikon d. gesamten Technik«; Schilling
& Bunte, »Handbuch d. Gastechnik«, 1—10
[München 1918 o. fl.; Gasteknikkens
Standardværk, endnu ikke afsluttet]. Tillige og
navnlig, for at have saa ny Kilder som
muligt, alle de spredte Artikler i tekn.
Tidsskrifter som Journal of Gaslighting, The american
Gaslighting J., »Das Gas- und Wasserfach«,
»Gasteknikeren« o. s. v., »Jahrbuch der
Gastechnik« [München]; Schaar, »Kalender für
das Gas- und Wasserfach«).
R. T.
kulholdig Skifer forekommer ofte sammen
med Kullag i forsk. geol. Formationer.
J. P. R.
Kulhul (Søv.), Hul i Dækket til derigennem
at styrte Kul ned i Kulkasserne. K. lukkes ved
en Jernrist ell. en vandtæt Jernplade.
C. B-h.
Kulhydrater. Under denne Betegnelse
sammenfatter man en Gruppe af neutrale Stoffer,
der er nær beslægtede med hinanden, og som
spiller en betydelig Rolle i Naturens
Husholdning; Rørsukker, Druesukker, Frugtsukker,
Mælkesukker, Maltose, Stivelse, Gummi og
Cellestof (ɔ: Hovedbestanddelen af Planternes
Cellevægge) hører hertil. Navnet K. henviser
til en Ejendommelighed ved disse Stoffers
Sammensætning. De fleste K. indeholder nemlig
Brint og Ilt i samme Mængdeforhold som det,
hvori disse Grundstoffer danner Vand, og i lang
Tid kendte man ingen K., hvor Forholdet
mellem Brint og Iltmængden var anderledes.
Navnet var dog ikke heldig valgt; thi mange
organiske Stoffer, der indeholder Brint og Ilt i
samme Forhold, regnes ikke til K., fordi de i
alle andre Henseender afviger stærkt; dette er
saaledes Tilfældet med Eddikesyre, C2H4O2,
Mælkesyre, C3H6O3, og mange andre
Forbindelser. Tiden har ogsaa vist, at der findes K.,
som indeholder Brint og Ilt i andre
Mængdeforhold, f. Eks. Rhamnose, C6H12O5. Trods
dette vedbliver man dog at benytte Betegnelsen
»K.«, fordi det er praktisk at have en
Fællesbetegnelse for de ogsaa i fysiol. Henseende
særdeles vigtige Stoffer, hørende til denne Gruppe.
K. udgør Hovedmassen af Planterne; vi
benytter dem som Næringsmidler (Stivelse,
Sukker), til Fremstilling af gærede Drikke (Stivelse,
Druesukker), til Brændsel og til
Bygningsmateriale, til Beklædningsgenstande (Cellestof [i
Træ], Bomuld, Hør o. l.), samt til Papir. I
Dyreriget forekommer kun faa K.; disse har
dog stor Bet. i Stofskiftet (f. Eks. Mælkesukker
og Glykogen).
K. kan nærmest betragtes som
fleratomige Aldehydalkoholer, Aldoser ell.
Ketonalkoholer, Ketoser ell. som
Kondensationsprodukter af
saadanne, idet to ell. fl. Molekyler Aldehyd- ell.
Ketonalkohol forener sig under Udtrædelse af
Vand. De falder derved i 2 Rækker,
Polyoser, Polysaccharider, der omfatter alle dem,
som ved Behandling med Syrer ell. paa anden
Maade kan spaltes i simplere Stoffer, der endnu
er Kulhydrater, og Monoser, med hvilke
dette ikke er Tilfældet. Af Monoser kendes
Forbindelser med fra 2 til 9 Kulstofatomer og
i Alm. ligesaa mange Iltatomer i Molekylet, af
hvilke dog væsentligt kun de med 5 og 6
Kulstofatomer, Pentoser og Hexoser
(Monosaccharider) forekommer i Naturen, Resten er
Kunstprodukter. Karakteristisk for alle Monoser er,
at de er opløselige i Vand og reducerer en
ammoniakalsk Sølvopløsning under Dannelse af et
Sølvspejl og alkaliske Kobberopløsninger
(Fehling’s Vædske) under Udskilning af
Kobberforilte (Kuprooxyd), og at de ved Opvarmning
med eddikesurt Fenylhydrazin giver gule
krystallinske, i Vand tungtopløselige Forbindelser
af bestemte Smeltepunkter, hvilke sidste
Forbindelser har spillet en stor Rolle ved den
nærmere Undersøgelse af Monoserne. De
Monoser, som indeholder 3 Iltatomer (ell. et
Mangefold heraf) i Molekylet, kan spaltes af
Gær i Alkohol og Kulsyre (gaa i vinaandig
Gæring), de øvrige derimod ikke. Af Monoser skal
nævnes Triosen Glycerose, C3H6O3, Pentoserne
Arabinose, Xylose og Ribosé C5H10O5 og
Hexoserne (C6H12O6) Glukose, Mannose, Galaktose,
Talose, Idose o. fl., der alle er Aldoser, og
Fruktose (Lævulose) og Sorbose, der er Ketoser.
Pentoserne giver ved Kogning med Syrer
Furfurol, hvilket benyttes ved den kvantitative
Bestemmelse af dem; Hexoserne bestemmes ved
deres Reduktionsevne ell. ved deres Evne til
at dreje det plansatte Lys’ Plan. De fleste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
