Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dæksel. I bestemt Rundtur pumper Folk fra
Gasværket det Vand ud, der samler sig. Hvis
der ikke pumpes i Tide, samler Vandet sig i
selve Ledningen, saa der enten lukkes for
Gassen, ell. Flammen hopper og blinker. De støbte
Ledningsrør, der lægges i Jorden, tjæres
udvendigt for ikke at ruste. De har Muffer, der
støbes ud med Bly, som stemmes godt efter
for at være tæt. I Bunden af Muffen lægges
Pakgarn, for at Blyet ikke skal løbe ind i
Røret under Støbningen. Afgreninger fra
Ledningerne sker ved at indsætte T-Stykker.
Ledninger af smaa Dimensioner, der skal afgrenes
fra større Ledninger, kan anbores paa disse,
idet Siderøret da ligefrem skrues ned i
Væggene af den større Ledning.
Støbejernsledninger knækker lettere end Smedejernsrør, og
disse anvendes derfor, hvor Ledningerne skal
føres gennem Mure ind i Huse o. l. Ledningerne
til Gadelygterne er ogsaa af Smedejern, i
Reglen c. 20 mm i Diameter, og for ikke saa let
at fortæres og blive utætte p. Gr. a., at de
ruster op, lægges de i lange Trærender og
tilpakkes med en Blanding af Tjære og Grus.
Ved Ledningsarbejder er det ofte
nødvendigt at spærre Gassen af fra begge Sider paa
det Sted, hvor der skal arbejdes. Dette sker
nemmest ved at bore Huller oven i Ledningen
og herigennem stoppe en Svineblære ned;
denne pustes derpaa op, saa den spærrer for
Gassen. En saadan Blære sættes paa hver Side af
det Sted, hvor der skal arbejdes. Bliver
Ledningerne store (ɔ: over 150 mm ell. saa),
anvender man Gummiposer i St f. Svineblærer.
Egl. fastsiddende Afspærringsindretninger,
saakaldte Ventiler ell. Valver findes kun
faa Steder ude i Ledningsnettet, men derimod
anbringes de i stor Mængde paa selve
Gasværkets Driftsledninger, for at alle de forsk.
Apparater efter Behag kan sættes i og ud af
Virksomhed. For de større Ledningers Vedk. er
Valverne enten indrettede med et Skod, der
ved et Tanddrev kan skydes ind fra Siden i
Ledningen, ell. ved Gevind lodret oven fra kan
skydes op og ned. Paa smaa Ledninger,
Stikrør o. l. anvendes ganske alm. Haner med en
gennemboret Prop.
Der kan komme Forstyrrelser i
Ledningsnettet, dels ved Utætheder, dels ved
Vandansamlinger ell. Forstoppelser. Store Utætheder
giver Nedgang i Trykket og mangelfuld
Gasforsyning i det omliggende Kvarter. Tillige
mærkes Gaslugt. Det bør straks meldes ind til
Gasværket, naar noget saadant mærkes, for at
Manglerne kan afhjælpes, inden der sker
Eksplosion e. l. Ulykker. Foruden saadanne større
Utætheder vil Ledningsnettet alligevel stadig
i Aarenes Løb faa en Række mindre Utætheder
saa her og saa der, saa smaa, at de egl. ikke
mærkes direkte, hverken ved Gaslugt ell. ved
Forstyrrelser i Gasforsyningen, men alligevel
store nok til sammenlagte at medføre et betydeligt
Gastab, og som undertiden, men for sent, viser
deres ødelæggende Virkning paa Allétræer,
Haver o. l. Af den Grund maa Gasværkerne
stadig og systematisk lade hele Ledningsnettet
undersøge. Dette sker ved at bore Huller ned
i Jorden over Gasledningerne, heri sætte et
Undersøgelsesrør og mærke, om der trænger Gas
op. Er der Utæthed af virkelig Bet., vil den
undvigende Luftart kunne fænge, hvis den
antændes. Man anvender dog ikke gerne saadan
Antændelse, idet det kan medføre
Eksplosionsfare. I St f. anbringes over Røret et lille
Apparat af Udseende og Konstruktion meget lig et
mindre Aneroïdbarometer. Hvis den undvigende
Luftart er blandet med Gas, vil den have
mindre Vægtfylde end alm. Luft, og den
diffunderer da op gennem en porøs Lerplade i
»Undersøgelsesuret«, hvor en Viser saa giver
Udslag. Endnu finere og paalideligere er
Anvendelsen af Papir fugtet med en Opløsning af
Palladiumklorure. Hvis der findes det mindste
Spor af Gas, bliver dette Papir farvet brunsort
ell. blaasort.
Forstoppelser i Ledningsnettet kan
skyldes knækkede Ledninger, hvor der trænger
Vand ind, ell. Ledningerne har »sat sig«, saa det
opr. Fald er forskudt og der har dannet sig en
Vandsæk, ell. ved Forsømmelse af
Vandsamlerpumpningen kan Vandsamlerne være blevne for
fulde. Fejl af denne Art mærkes ved
Forstyrrelser i Gasforsyningen (Blus, der vipper og
blinker ell. ikke vil lyse) og maa nærmere
efterspores ved omhyggelige Maalinger af
Trykket i Ledningerne. De hyppigste Forstoppelser
skyldes dog Udskillelse af Naftalin, der
slaar sig ned som hvide, fedtede Skæl og
stopper Ledningen helt ell. delvis til. Er det meget
galt, har man kun den Udvej at hugge
Ledningen over og feje den ren ved at trække en
Børstekost igennem. I Reglen kan man dog
faa Naftalinen til at opløse sig ved at
indsprøjte Nafta ell. (i Mangel heraf, men nødigt, da
Rørene ødelægges) varmt Saltvand e. l., som
opløser Naftalinen, saa denne sammen med den
indsprøjtede Vædske løber til den nærmeste
Vandsamler, hvorfra det hele senere
oppumpes. Mest alm. er Naftalinforstoppelserne i
Lygteledninger og Stikrør. Her klares
Sagen i de fleste Tilfælde ved
Anvendelsen af en Udsugningsmaskine, en paa
en Trækvogn anbragt Beholder, til
hvilken der ledes lidt Gas fra nærmeste
Ledning. Beholderen bringes (foreløbig med
en lukket Mellemhane) i Forbindelse med
den forstoppede Ledning. Ved at klappe
lidt op og ned med Beholderens Laag
blandes Gassen i Beholderen med atmosfærisk Luft,
hvormed der dannes en eksplodibel Blanding.
Denne antændes, og efter Eksplosionen følger
en stærk Sammentrækning af Luften i
Beholderen. Laaget suger sig fast ned mod denne,
og aabnes nu Mellemhanen ud mod den
forstoppede Ledning, vil der foregaa en stærk
Sugning ind mod Beholderen, som river det
meste af Forstoppelsen med sig. Denne
Udsugningsmaskine opstilles i Reglen paa Fortovet
ved Stikrøret ell. Lygten og samler altid et
taknemligt Publikum om sig p. Gr. a. de Hyl,
Gasblandingen udstøder, idet den bringes til
at eksplodere.
Medens man tidligere i Reglen betragtede
Gasværket som det eneste Centralpunkt, fra
hvilket de forsk. Hovedledninger kunde udgaa,
førende Gassen ud i Distriktet med stadigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
