Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kufa - Kufferath, Maurice - Kuffertfisk - Kufije - kufiske Mønter - kufisk Skrift - Kufra - Kufstein - Kuftgari - kúgildi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kufa, By i Mesopotamien i Vilajetet
Bagdad, anlagdes 636 af Kalifen Omar og blev
hurtig en af de betydeligste Byer i det unge,
islamitiske Rige. I K. udviklede der sig et rigt,
aandeligt Liv; en bestemt Skole inden for den
grammat. Videnskab fik Navn efter denne By, og
Kufenserne talte adskillige af de bedste bl. de
arab. Sprogforskere i deres Rækker. Da det
alt for nærliggende Bagdad voksede til og
under Abbasiderne (754) endog blev Kalifatets
Hovedstad, var det forbi med K.’s Storhed;
nu er der af denne By kun ubetydelige Ruiner
tilbage. Efter K. har en særlig Art af arab.
Skrifttegn (kufisk Skrift) og de med disse
Skrifttegn forsynede Mønter (se ndf.) faaet
Navn.
J. Ø.
Kufferath [’kofəra.t], Maurice, belg.
Musiker og Musikforfatter, f. 8. Jan. 1852 i Bryssel,
d. 1919, tilhørte en gl Musikerslægt og var
Elev af sin Fader, H. F. K., Lærer i
Komposition ved Konservatoriet i Bryssel. Ved
Siden af Musik studerede han Jura og Filologi
og vendte sig efterhaanden mere til
Skribentvirksomheden. Som Redaktør af Guide musical
(indtil 1900, da han blev Direktør for
Monnaie-Teatret) traadte han ivrig i Skranken for
mederne Retninger, og har navnlig udgivet
forsk. større og mindre Arbejder, vedrørende
Wagner’s Kunst, saaledes Le théâtre de
Wagner de Tannhäuser à Parsifal (6 Bd), ligesom
han har overført de Wagner’ske
Operadigtninge paa Fransk, endvidere L’art de diriger
l’Orchestre (2. Udg. 1901), Musiciens et
philosophes (1897) m. m.
W. B.
Kuffertfisk, se Fastkæber.
Kufije, se Keffeje.
kufiske Mønter er Fællesbetegnelsen for de
ældste arab. Mønter, fordi Indskrifterne paa
disse er fremstillede med kufisk Skrift. De
forekommer baade i Guld (Dinar), Sølv
(Dirhem) og Kobber (Fils); de af de første Kalifer
prægede, for største Delen af Kobber, er saare
lidet forsk. fra deres byzantinske Forbilleder;
de har baade bevaret den gr. Paaskrift (paa
den ene Side) og endog forsk. kristelige
Emblemer; først den dygtige omajjadiske Kalif
Abd-ul-Malik ibn Merwan gjorde Ende herpaa
ved Møntreformen af 696; han lod i alle 3
Metaller præge rent arab. Mønter, der paa
begge Sider i kufisk Skrift bærer Citater af
Koranen samt paa Aversens Rand Datum og
Prægested. I den tidl. Middelalder var de arab.
Mønter et yndet Betalingsmiddel overalt,
navnlig ved Handelen paa Sortehavet, hvorved
mange førtes til Skandinavien; især paa
Gotland er der gjort store Fund af k. M., fra
Omajjadernes og de første Abbasiders Tid og
navnlig fra de samanidiske Fyrster i 10. Aarh.
Numismatiske Undersøgelser af k. M. er
navnlig foretagne af Tychsen, Tornberg og Lane
Poole.
J. Ø.
kufisk Skrift kaldes efter Byen Kufa (s. d.)
en særlig Art af de arab. Skrifttegn. Den
indførtes i Arabien kort før Profeten Muhammed’s
Tid, anvendtes i den ældste Tid ogsaa til
Haandskrifter, senere kun til Mønter og
Indskrifter. Denne Skriftart frembyder stive og
ret klodsede Træk og savner fuldstændig de
diakritiske Punkter, hvorfor den ofte volder
store Hindringer for Tydningen, idet forsk.
Bogstaver falder sammen. Man antog tidligere,
at den senere alm. anvendte, mere kursive og
elegante Art af arab. Skrift, den saakaldte
Neschi (s. d.), havde udviklet sig af k. S.; ved
nyere Undersøgelser har det imidlertid vist
sig, at Neschi er ældre. Derimod udgaar den
i Nordafrika og Marokko anvendte Art af
Skrifttegn, den magrebinske Skrift, fra
k. S.
J. Ø.
Kufra, Kufarah, en Oasegruppe i
Hjertet af den libyske Ørken i det østlige Sahara,
ligger paa c. 25° n. Br. og bestaar af 5 mindre
Oaser: Taiserbo, Sighen, Buseïma,
Kebabo og Erbehna, der tilsammen er
17800 km2. I hver af Oaserne findes en lille Sø
ell. Sump, rindende Vand træffes ikke, derimod
kan man i Reglen finde Vand i en Dybde af
1—3 m. Den vigtigste dyrkede Plante er
Daddelpalmen, der her vokser som Krat, men i
store Mængder. Befolkningen er kun for en
ringe Del bosiddende, idet Hovedmængden,
Suya-Araberne, bor i Barka og kun
forbigaaende opholder sig i K. for at indhøste
Dadlerne. Den bosiddende Befolkning beløber sig kun
til c. 700, dels Suya-Arabere, dels Tibbuer;
de bor næsten alle i Oasen Kebabo i Landsbyen
Djof og Senussi-Klostret Sauya-es-Istat.
Nominelt staar K. under ital. Overhøjhed, men det
omgivende, over 200 km brede Klitbælte har
forhindret virkelig Besættelse, og Oasernes
faktiske Herre er den fanatisk muhammedanske
Senussi-Sekt, hvis Kalif tidligere boede i Oasen
Djarabub i Barka, men 1903 flyttede til K.
Gerhardt Rohlfs var den første Europæer, der
besøgte K.
C. A.
Kufstein [’kof∫ta^in] (Kopfstein), smukt
liggende By i østerr. Prov. Tyrol, nær den
bayerske Grænse ved Inn og
Innsbruck—Rosenheim-Banen, er forbundet ved en Bro med den
paa venstre Bred af Inn liggende By Zell og
har (1910) 6500 Indb. Der findes Fabrikation af
hydraulisk Kalk og Portlands-Cement. Tæt ved
K. paa en stejl Klippe ligger den til Dels i
Klippen huggede Bjergfæstning Geroldseck (606
m), der kun har een Tilgang og tidligere
benyttedes som Statsfængsel, men nu er nedlagt
som Fæstning og bruges som Kaserne. Nær K.
ligger Landsbyen Kirchbichl, der har
Kulgruber. 1367 blev den erobret af Bayern, 1504 af
Maximilian I, men kom 1703 atter under Bayern
indtil Slaget ved Hochstädt 1704. 1805 tilfaldt
K. igen Bayern og 1814 Østerrig. K. er et yndet
Sommeropholdssted; i Nærheden ligger
Badestedet Kienbergklamm.
G. Ht.
Kuftgari, Forgyldning ell. Forsølvning paa
jap. Metalarbejder af større Flader, som
fordybes ved Afskrabning efter Tegningens
Konturer og belægges med Guld- og Sølvfolie, som
gnides paa ell. fæstes ved Kit. Paa denne
Maade frembringes bl. a. de mindre værdifulde
Damasceringer paa jap. Bronzesagar. Ved
Anvendelse af forsk. Legeringer af Guld og Sølv
kan man ved K. opnaa stor Virkning paa
drevet Arbejde.
(F. W.). Carl J.
kúgildi [’ku.gjelde], Kosværdi, kaldes paa
Island hvad der efter de vedtagne Takster er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
