Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kræft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Under Kræftsvulsternes vedvarende Vækst, der
foregaar med forsk., ofte overordentlig
Hastighed, destrueres efterhaanden mere og mere af
Legemets Væv ikke blot ved den opr.
fremkomne (primære) Svulsts Forstørrelse og
Udbredelse til sunde Nabopartier
(infiltrerende Vækst), men tillige ved, at Svulstceller
trænger ind i Lymfe- og Blodkar og med
Vædskestrømmen i disse transporteres videre dels
til fjernere Dele af det primært angrebne
Organ, dels til Lymfekirtler o. a. Organer, hvor
Cellerne fæstner sig og bliver Udgangspunkt for
ny (sekundære) Kræftsvulster
(Metastaser).
Benævnelsen K., der er det gl. danske Navn
for det Dyr, der nu kaldes Krebs, stammer fra
Oldtidens Læger, der opr. benyttede de
tilsvarende gr. og lat. Ord (καρκίνος, Cancer) som
Betegnelse for ondartede Svulster i
Mælkekirtelen, idet man sammenlignede Svulstens
Hovedmasse med Kroppen af en Krabbe, dens
Udløbere med Dyrets udstrakte Kløer, der borer
sig ind i Kirtelens Huddække.
Under Begrebet K. er opr. blevet
sammenstillet foruden virkelige ondartede Svulster tillige
visse svulstiignende Former af Sygdomme, der
senere har vist sig atter at maatte udskilles
som infektiøse Lidelser af en ganske anden Art
(Aktinomykose, Perlesyge, Leukæmi, o. a.).
Grundlaget for nærmere Afgrænsning og
Studium af K. blev tilvejebragt, da Anatomen og
Fysiologen Johannes Müller 1838
paaviste, at de elementære Bestanddele af alle
Svulster ligesom af alle Legemets normale Organer
er Celler. Müller’s Undersøgelser indledede
en ny Epoke i Svulstforskningen, den
histologiske, og Spørgsmaalet om Svulsternes
Bygning og Natur søgtes herefter først og
fremmest løst ved Mikroskopets Hjælp. Som
Resultat af denne Undersøgelsesmetode, der lige til
den nyeste Tid har været den ledende ved
Studiet af K., er opnaaet et nøjagtigt Kendskab til
Kræftsvulsternes morfologiske
Ejendommeligheder, der ogsaa nu danner det væsentligste
Grundlag for deres Klassifikation.
Det overvejende Flertal af Kræftsvulster er
opbyggede af Celler, der ligner ell. svarer til
Epithelceller, som i de Legemsdele (Hud og
saa godt som alle indre Organer), i hvilke
saadanne Kræftsvulster udvikles, udgør en
Hovedbestanddel af Vævet ell. danner Beklædningen i
Kirtelrum og Kirtelgange. For Kræftsvulster
af denne Art anvendes nu Betegnelsen
Karcinom.
I en særlig Gruppe blev tidlig opstillet
Kræftsvulster bestaaende af Celler, der svarer til ell.
ganske ligner de Celler, af hvilke Bindevæv og
nærstaaende Væv (Bruskvæv ell. Knoglevæv) og
navnlig disse Vævs yngste, mindst udviklede
(embryonale) Former er opbyggede. For
disse Svulster, hvis endelige Adskillelse fra de
øvrige Kræftsvulster skyldes Virchow, benyttes
p. Gr. a. Svulsternes undertiden kødlignende
Udseende Benævnelsen Sarkom (σάρξ, Kød).
Sarkomernes Ejendommelighed bestaar dog ikke
alene i deres Opbygning af Bindevævselementer
o. l. Vævsdele, men ogsaa i, at de i
Modsætning til Karcinomerne fortrinsvis udvikles i
Organer, hvis væsentligste ell. udelukkende
Grundbestanddel er Binde-, Brusk-, Knogle-, Nerve-
ell. Muskelvæv.
Paa Grundlag af Sarkomernes o. l. Svulsters
bindevævsagtige Bygning og Udvikling i
Organer opbyggede af tilsvarende Væv og
Karcinomernes o. a. epitheliale Svulsters Fremkomst i
Legemsdele, i hvilke epitheliale Celler er den
væsentligste ell. en meget betydningsfuld
Bestanddel, opstilledes den saakaldte
Kimbladsteori. Iflg. denne adskilles Svulsterne
i to Hovedgrupper, af hvilke den ene omfatter
Svulstdannelser, særligt Sarkomer, hvis
Oprindelse henlægges til abnorm Vækst og Udvikling
af Elementer, tilhørende Fosteranlæggets
mellemste Kimblad, Modervævet for Bindevæv,
medens der til den anden Gruppe henføres
Svulster, opbyggede af Epithel, udviklet af inderste
og yderste Kimblad.
Selv om Adskillelsen af Sarkom og Karcinom
som Regel ikke volder Vanskelighed, har en
konsekvent, virkelig paalidelig Klassifikation af
alle ondartede Svulster dog ikke kunnet
gennemføres paa Basis af Kimbladsteorien, bl. a.
fordi en Række Svulster (f. Eks. forsk. Svulster
i Ørespytkirtelen, Parotis) kan være opbyggede
af Celler, der er for lidet karakteristiske til at
tillade nogen absolut sikker Dom om deres
Natur og Afstamning. I sjældne Tilfælde kan der
i samme Svulst findes baade karcinomatøse og
sarkomatøse Elementer (Karcinosarkom
s. d.).
Da nogen skarp videnskabelig Sondring
mellem Karcinom og Sarkom saaledes ikke kan
gennemføres i alle Tilfælde, og Sarkomernes
Forløb ikke afviger væsentlig fra Karcinomernes,
og er lige saa ondartet eller end mere
ondartet, anvendes Betegnelsen K. (Cancer) alm.
som praktisk Benævnelse for begge
Svulstformer under eet, idet man dog sædvanligvis
un-derforstaar, at denne Benævnelse i
Virkeligheden først og fremmest tilkommer de hyppigst
forekommende Kræftsvulster Karcinomerne, for
hvilke den særlig er blevet anvendt, og som da
ogsaa ikke sjælden betegnes som »egl.«
Kræftsvulster.
De mikroskopiske Undersøgelser, der gennem
Tidernes Løb er blevne fortsatte med stadig
forbedrede Præparationsmetoder, har godtgjort,
at Kræftsvulsternes cellulære Bygning er
meget varierende. En enkelt karakteristisk
elementær Bestanddel, der kan benyttes som
sikkert Kriterium for Svulsters kræftagtige Natur,
indeholdes hverken i karcinomatøse ell.
sarkomatøse Svulster, og den i den histologiske Æras
Beg. af A. Hannover o. a. fremsatte
Anskuelse, at Kræftsvulster var opbyggede af
specifikke, morfologisk vel karakteriserede
»Kræftceller«, har forlængst maattet opgives.
Som fælles Grundtræk for Bygningen af saa
godt som alle »egl.« Kræftsvulster
(Karcinomer) bør fremdrages, at de foruden den
karakteristiske Hovedbestanddel Epithelceller
(Parenchym) tillige som uvæsentlig
Bestanddel indeholder Tilblandinger af
Bindevævstraade i forsk. Mængde. Disse danner hyppigst
et svagt fremtrædende, undertiden dog et stærkt
udviklet Støttevæv (Stroma), hvis Masker og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
