Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 792 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kryohydrater - Kryokonit - Kryolit - Kryolitglas - Kryolitionit - Kryometer - Krypt - Krypteia - Kryptiker - Krypto

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det hele er stivnet til en fast Masse. Opvarmes
denne, vil Blandingen atter smelte ganske som
et homogent Stof, og Temp. holder sig
uforandret, indtil Smeltningen er fuldstændig. De
ved den nævnte Frysningsproces udskilte
Produkter har man kaldt K., og p. Gr. a. det
konstante Frysepunkt og den konstante
Sammensætning har man tidligere betragtet K. som
kem. Forbindelser; men en nøjere
Undersøgelse har vist, at de er Blandinger. Stundom
optræder dog virkelige kem. Forbindelser, og
Forholdene kompliceres da noget. Danner f.
Eks. de ovenfor omtalte Stoffer A og B en
kemisk Forbindelse C, vil saavel A og C som
B og C hver for sig danne Systemer med de
ovenfor beskrevne Egenskaber. I et saadant
System kan følgelig udskilles to eutektiske
Blandinger, den ene bestaaende af A og C,
den anden af B og C.
K. E.

Kryokonit (»Isstøv«) har A. E. Nordenskiöld
kaldt fint Støv, som træffes paa Grønlands
Indlandsis; ved Isens Smeltning samler det sig
ofte paa Bunden af »Kryokonithuller«, som kan
være indtil 1 m dybe og undertiden lige saa
brede. Støvets Oprindelse har været omstridt;
udførlige Undersøgelser har vist, at det maa
stamme fra de grønlandske Fjeldes Forvitring
og af Vinden ell. paa anden Maade være ført
ind over Indlandsisen.
(N. V. U.). O. B. B.

Kryolit, et Mineral, der bestaar af Fluor,
Aluminium og Natrium (Na₃AlF₆).
Krystalformen er monoklin, Krystallerne nærmer sig
Terninger i Udseende; der er Afsondring i 3
Retninger. Haardheden er ringe (lidt under
Kalkspatens). Farven er halvklar hvid (hvoraf
Navnet, som betyder Issten); visse Partier
af den grønlandske K. er dog sortladne. K.
forekommer som en større, uregelmæssig
formet Masse, der træder frem i Dagen (delvis
lerdækket) paa et Areal med lidt over 150 m’s
Længde og 30 m’s Bredde (Dybden synes at
være stor) ved Ivigtut ved Arsukfjord i
Sydvestgrønland. Den ledsages af Jernspat, Kvarts,
Blyglans, Flusspat og en Del sjældnere
Mineraler (Tinsten, Volfram, Columbit) m. fl.; som
Forvitringsprodukt af den optræder især
Thomsenolit. Dannelsesmaaden er omtvistet;
af Johnstrup er opstillet den Formodning, at
den er eruptiv. I meget ringe Mængde er K.
funden ved Mias nær Zlatoust i Ural og ved
Pikes Peak i Colorado. — K. var fra gl Tid
kendt af Grønlænderne, der benyttede den som
Snus; den blev først undersøgt af P. C.
Abildgaard 1799. J. Thomsen paaviste 1852,
hvorledes den kunde anvendes til Sodafremstilling;
ved hans Energi blev Brydning sat i Gang og
paabegyndtes Sodafabrikation af K. paa
»Øresunds kemiske Fabrikker« ved Kbhvn (1858);
endelig oprettedes »Kryolitmine- og
Handelsselskabet« (1864). K.’s Brydning er siden
tiltagen stærkt; ved Ivigtut beskæftiger den nu
omtr. 50 Arbejdere om Vinteren og 3 Gange
saa mange om Sommeren. K.’s
Hovedanvendelse er nu til Fabrikation af Kryolitglas,
emaillerede Jernvarer og Aluminium; den
aarlige Produktion er omtr. 10000 t, som føres fra
Produktionsstedet direkte til Kbhvn. (Litt.:
S. M. Jørgensen, »Kryolitindustriens
Historie« [i »Nyt Tidsskr. f. Fysik o. Kemi« 1898]).
(N. V. U.). O. B. B.

Kryolitglas, Mælkeglas, der er farvet
uigennemsigtig hvidt ved Tilsætning af Kryolit (se
Glas, S. 766).

Kryolitionit, et med Kryolitten nærbeslægtet
Mineral, men med Halvdelen af dennes
Natrium erstattet af Litium (Sammensætning:
Na₃Li₃Al₂F₁₂), K. findes i Form af store,
uregelmæssige, rombedodekaedriske Krystaller spredt
i et begrænset Omraade af Kryolitten ved
Ivigtut og ogsaa i ringe Mængde i den uralske
Kryolitforekomst; den ligner meget Kryolit,
men er noget mere gennemsigtig og har
rombedodekaedrisk Spaltelighed. K. er det
litionrigeste af alle Mineraler, men findes næppe i
tilstrækkelig Mængde til, at det kan lønne sig
at benytte den til Fremstillingen af
Litionforbindelser.
O. B. B.

Kryometer (gr.), se Frostmaaler.

Krypt (gr.) kaldes et under en Kirkebygning
indrettet, mere ell. mindre underjordisk
Kapelrum (Kælderkirke). Som Regel findes K. under
Koret, hvis Gulv da er hævet fl. Trin over
Skibets; undtagelsesvis strækker den sig
ogsaa ind under Tværskibet, ell. den kan være
anbragt under Kirkens Vestende. K. faar Lyset
ind dels gennem smaa Vinduer i Kirkemurens
Sokkelparti, dels gennem de Bueaabninger, som
giver Adgang til K., og hvortil Trapper fører
ned fra Koret ell. fra Tvær- ell. Sideskibene.
K. er sædvanlig overhvælvede; Hvælvingerne
bæres af een ell. fl. Søjlerækker, saaledes at
Rummene bliver to- ell. flerskibede.
Oprindelsen til K. maa søges dels i Katakomberne, dels
i de smaa huleagtige Rum, der i den
oldkristelige Tid undertiden anbragtes under Kirkerne
for at optage disses Værnehelgeners Grav.
Derfor tilhører K. ogsaa hovedsagelig den ældre
Middelalder, medens de er sjældne ved gotiske
Kirkebygninger. De brugtes især til Afholdelse
af Sjælemesser o. l., af hvilken Grund der
opstilledes Altere i dem. — I Danmark findes K.
under Viborg Domkirke (Illustr., se
Danmark, Tavlen »Danmarks Kunst«, I) og Skt
Knud’s Kirke i Odense. I Norge vides med
Sikkerhed kun een K. at have eksisteret, under
den c. 1100 anlagte Munkeliv Klosterkirke ved
Bergen.
C. Ngd.

Krypteia [-’tæ^ia] kaldtes hos de gl.
Spartanere det Tilsyn, som Staten til Stadighed
havde med Heloterne, af hvem man altid
ventede Oprør. Det skildres af de gl. Forfattere
som en ligefrem Udryddelseskrig, der hvert
Aar indlededes med, at Eforerne formelt
erklærede Heloterne Krig, hvorefter de unge
Spartanere, som derved tillige erhvervede sig
Øvelse i Krigens Gerninger, sendtes ud i Landet
for at opspore og dræbe de farligste Elementer
bl. dem. Beretningerne er dog utvivlsomt
overdrevne; vistnok var der kun Tale om en Slags.
Gendarmeri ell. hemmeligt Politi, der havde
opmærksomt at holde Øje med Heloternes
Færd.
H. H. R.

Kryptiker, se Kenotiker.

Krypto ... (gr.), i Sammensætninger d. s. s
skjult, hemmelig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>