Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krybdyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det eustachiske Rør. Hos det udviklede Foster
findes der ved Snudespidsen en uparret Tand
ell. en forhornet Udvækst, der bruges til at
sprænge Skallen.
Biologi og Fysiologi. Farven hos K.
retter sig meget væsentlig efter Opholdsstedet,
saaledes at der hyppig, findes en betydelig
Beskyttelse slighed (se Mimicry). K., der lever
paa Jordbunden, har ofte mørke uanselige
Farver, ell. — hvis Egnen er øde og sandet —
lysegule ell. lysebrune Farver. De, der
opholder sig paa Træerne, har derimod hyppig
Farver, der minder om Træernes Blade og
Bark. Hos ikke faa K. (Kamæleoner,
Træleguaner, Træsnoge) forekommer der et Farveskifte,
der paavirkes baade af Lyset, Omgivelserne og
Dyrets Sindstilstand og undertiden synes at
kunne fremkaldes vilkaarlig. Det beror paa en
vekslende Fordeling af Pigmentet i Hudens
Farveceller. Ungernes Farver er ofte
anderledes og livligere end de voksnes (Skildpadder
og Slanger). Den overvejende Del af K. lever
af dyrisk Føde, som i Alm. sluges hel. De kan
leve i lang Tid uden at tage Næring til sig,
og deres Respiration kan nedstemmes til et
ringe Minimum. I de koldere Jordbælter ligger
de i Dvale om Vinteren, stundom mange
sammen, og det samme er Tilfældet med mange
af det varme Jordbæltes K. i den tørreste
Aarstid. Blodets Varme staar i nøje
Forbindelse med Omgivelsernes og hæver sig sjælden
betydelig over denne. Hos visse Former, der
udruger deres Æg (Pythonerne), kan
Legemsvarmen dog stige til c. 10° over Omgivelsernes.
Den lavere Varmegrad er en Følge af et
mindre livligt Aandedræt og en langsommere
Ernæringsvirksomhed end hos de højere
Hvirveldyr. Som særlige Afsondringsprodukter af
Krybdyrenes Kirtler kan nævnes et
moskuslignende Stof, der udskilles af Hudkirtlerne hos
Krokodiller og Skildpadder; endvidere de
ildelugtende Stoffer, der afsondres af Gatkirtlerne
hos Krokodiller og Slanger, og endelig
Giftstofferne fra Giftslangernes og Heloderma’s
Giftkirtler.
De fleste K. lægger Æg, som de meget
sjælden selv udruger. I Alm. anbringes de enten
paa Steder, der er udsatte for Solvarmen ell.
for den Varme, der udvikles ved organiske
Stoffers Gæring. Hyppig er Udviklingen af
Fosteret ret fremskreden inden Æglægningen
(mange Slanger og Øgler), og hos ikke faa
Former brister Æggeskallen, netop som Ægget
skulde lægges, saaledes at Dyrene staar paa
Grænsen mellem de æglæggende og de
levendefødende (ovovivipare Dyr: de fleste
Giftslanger, Skjoldhaler, mange Snoge- og Øglearter).
I Reglen betegnes disse Dyr som
levendefødende. Æggenes ell. Ungernes Antal er højst
forskelligt: fra 2—3 til fl. Hundrede. Tiden, der
medgaar fra Æggets Befrugtning til Ungernes
Udvikling, er ligeledes meget variabel. Hos de
nordiske Firben varer denne Periode c. 3
Maaneder; hos visse Sumpskildpadder angives
Tiden for Æggenes Udrugning til 1—1 2/3 Aar. K.
vokser langsomt og naar hyppig en høj Alder.
(Visse Landskildpadder kan blive over 100 Aar
gl.). De er meget sejglivede, taaler betydelige
Beskadigelser og er ikke sjælden i Stand til
at erstatte tabte Legemsdele (f. Eks.
Halespidsen) ved Genvækst. De fleste K. er
Landdyr, der færdes paa Jordens Overflade, men
har Skjulesteder nede i Jorden. Adskillige
opholder sig i Træerne, og enkelte blinde
Former (Ormeøglerne) lever til Stadighed i
Jorden, hvor de roder efter Orme og Insekter. I
Havet træffes kun enkelte (Havslanger,
Havskildpadder), fl. derimod i Ferskvand, i det
mindste til visse Tider (Krokodiller,
Flodskildpadder, Sumpskildpadder, en Del Øgler og
Slanger).
K. ynder Solvarme og Fugtighed, hvad der
tydelig giver sig til Kende ved deres geogr.
Udbredelse. Langt de fleste og største Former
findes i det tropiske Bælte. I de middelvarme
Bælter er de ikke videre talrige og tilmed
temmelig smaa, og i de kolde Bælter mangler de
fuldstændig. Talrigst er de i det sydøstlige
Asien og det tropiske Amerika. Interessant er
den geogr. Fordeling af visse Grupper.
Gavialer, Kamæleoner, Firben, Varslere,
akrodonte Leguaner, Skjoldhaler og Pythoner er
karakteristiske for den gl. Verden (med
Australien), medens Kajmaner, Ameivaer,
pleurodonte Leguaner, Boa’er og Klapperslanger
aldeles overvejende hører hjemme i Amerika.
Da K. bevæger sig temmelig langsomt,
foretager de ikke større Vandringer. Undtagelser
danner dog Havskildpadderne, der aarlig
drager ind til Ynglepladserne og tilbage ud paa
Havet, og vistnok Havslangerne, der svømmer
omkr. i det ind. og stille Hav. Artsantallet af
kendte nulevende K. beløber sig til c. 4000.
Heraf udgør Rhynchocephalierne 1 Art,
Øglerne c. 1850, Slangerne c. 1800, Skildpadderne c.
225 og Krokodillerne c. 25 Arter. K.’s sjælelige
Liv staar paa et betydelig lavere Trin end
Fuglenes og Pattedyrenes, om end de samme
Grundelementer i Bevidstheden er til Stede.
De er naturligvis i Stand til at vælge mellem
forsk. Slags Fødemidler og at stræbe efter at
undgaa deres Fjender; Evnen hertil gaar langt
dybere ned i Dyrelivet. Men enkelte Forhold
viser ogsaa hen til en højere Udvikling.
Saaledes kan Moderen vise Omsorg for Ungerne
 |
| Fig. 8. Lunge af en Øgle, gennemskaaret paa langs. |
 |
| Fig. 9. Lunge af en Skildpadde, gennemskaaret paa langs. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
