Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krudtsammensværgelsen - Krudtslam - Krudttaarn - Krudttræ - Krudtværk - Krueger, Carl Nicolaus Adalbert - Kruger, Stephanus Johannes Paul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Parlamentsbygningen, skaffede de sig den og førte
en Mængde Krudt derind, som de skjulte
under Brænde. Attentatet skulde finde Sted paa
Parlamentets Aabningsdag 5. Novbr 1605, da
baade Kongen og Dronningen samt Prinsen af
Wales vilde være til Stede; men en af de
Sammensvorne, hvis Antal i Mellemtiden var blevet
betydelig forøget, gav Anledning til, at Sagen
blev opdaget, idet han sendte et Brev til en
Slægtning for at advare ham mod at møde i
Parlamentet Aabningsdagen, og denne overgav
det til Regeringen. Der blev anstillet
Undersøgelser, som førte til, at Guy Fawkes, der
var Leder af Minearbejdet, blev paagrebet og
Krudtet opdaget (4. Novbr). De øvrige
Sammensvorne flygtede fra London, men blev
forfulgte, og de af dem, som blev fangne levende,
deriblandt Thomas Winter, blev henrettede,
og Forfølgelsen mod Katolikkerne tog til.
(Litt.: John Gerard, What was the
Gunpowder Plot? The traditional Story tested by
Original Evidence [London 1896]. Gennem
Forfatterens Fremstilling faar man det Indtryk,
at K var »lavet« af Lord Salisbury (Robert
Cecil) for at styrke hans Stilling i Regeringen.
Imod denne Fremstilling har J. R. Gardiner
skrevet: What Gunpowder Plot was [London
1897]).
C. S. C.
Krudtslam, se Krudt.
Krudttaarn, se Krudtmagasin.
Krudttræ kaldes Veddet, mest af
Tørstetræ og Hvidæl, naar det er bestemt til at
skulle brændes til Trækul (Krudtkul), som igen
skal bruges til Fremstilling af sort Krudt.
C. V. P.
Krudtværk, se Krudt.
Krueger [’kry.gər], Carl Nicolaus
Adalbert, tysk Astronom, f. 3. Decbr 1832 i
Marienburg, d. 21. Apr. 1896 i Kiel, ansattes
1853 som Assistent ved Observatoriet i Bonn,
kaldtes 1862 som Prof. i Astronomi og
Direktør for Observatoriet til Helsingfors, 1876 til
Gotha og 1880 til Kiel. Under sit Ophold i
Bonn var K. hovedsagelig optaget med at
gennemføre det af Argelander i Værk satte
»Durchmusterungs«-Arbejde af den nordlige Himmel,
men ved Siden heraf observerede han
Planeter og Kometer, foranderlige Stjerner,
udmaalte Stjernehoben h Persei og bestemte
Parallaksen af fl. Stjerner for ikke at tale om
hans Beregninger over Planeten Themis
(»Untersuchung über die Bahn des Planeten
Themis« [1866 og 1873]). I Helsingfors og Gotha
udførte K. sit Katalogarbejde (»Catalog des
astronomischen Gesellschaft«, IV Stück + 55°
bis + 65° [1890]), der indeholder 14680
Stjerner; Observationerne er publicerede i
»Zonenbeobachtungen« (1883 og 1885). Med sin
Stilling i Kiel forbandt K. Redaktionen af
»Astronomische Nachrichten«, hvoraf han til sin Død
udgav 40 Bd, og ved Siden heraf ledede han
fra 1882 Bureauet for astron. Telegrammer.
J. Fr. S.
Kruger [’kry.gər], Stephanus
Johannes Paul, Præsident i den sydafrikanske
Fristat (Transvaal) (1883—1900), f. 10. Oktbr
1825 ved Colesberg i Kap-Landet, d. 14. Juli
1904 i Montreux. Hans Forældre skal stamme
fra Stendal i Brandenburg ligesom Bismarck’s.
Han fulgte 1837 med de første Boerer, der
udvandrede for at undgaa eng. Herredømme,
tog tidlig Del i Kampene mod de indfødte
Stammer og var 1839 med, da det første »Træk«
af Boerer
foretoges N. f.
Vaal. Allerede
1843 blev han
Feltkornet,
1852
Kommandant i
Prætoria og 1862
Generalkommandant ɔ:
øverste
Befalingsmand
samt Medlem
af det
udøvende Raad: 1877
Vicepræsident
og efter
Indlemmelsen
sendt til
England for at gøre
Indsigelse
derimod, men tog dog senere selv Embede i
eng. Tjeneste. 1880 var han en af Lederne for
Opstanden og blev efter dens heldige Udfald
1883 valgt til Præsident paa 5 Aar og senere
genvalgt (1898 for 4. Gang). 1884 drog han igen
til England og udvirkede udvidet
Selvstændighed, men forfulgte siden med stor Snildhed og
Sejghed det Maal at gøre Transvaal aldeles
uafhængigt og om muligt fortrænge
Engelskmændene fra Sydafrika. Han nød
overordentlig Indflydelse og Popularitet bl. sine
Landsmænd (kaldtes Oom Paul, Gamle Paul) og
hørte til en meget streng reformert Sekt. Kun
ugerne saa han Kulturen nærme sig sit Land
med de forhadte Engelskmænd, skønt Landets
Fremgang for en stor Del skyldes dem, og
han synes længe at have forberedt den Krig,
som Oktbr 1899 erklæredes England. Skønt
advaret af den nederlandske Regering besluttede
han sig dog for Krigen og sendte 10. Oktbr
1899 sit Ultimatum, samt aabnede Kampen
Dagen efter, vistnok i Haab om at laa Hjælp
fra Tyskland (i Henhold til Kejser Vilhelm II’s
Telegram Jan. 1896 efter Jameson’s Indfald),
og muligvis andre mod England fjendske
Magter. Han tillod sig ogsaa straks at indlemme
visse Landstrøg af Natal, som blev besatte i
Krigens første Afsnit, ligesom han i Marts
1900, efter Cronje’s Overgivelse og
Bloemfonteins Indtagelse af de eng. Tropper,
kundgjorde Oranje-Fristatens Tilknytning til
Transvaal. Oktbr 1900 drog han over Lorenzo
Marquez til Europa for at søge Hjælp, men
udrettede intet, skønt han baade i Frankrig,
Tyskland og Nederlandene modtoges med stor
Hyldest: baade Præsident Loubet og Dronning
Wilhelmina tog imod ham, men Kejser
Vilhelm II vilde ikke. K. var en Mand af store
Evner og vældig Kraft, samt med varm
Kærlighed til sit Folk, men hans Færd var tillige
præget af stærk Herskesyge, ubøjeligt Stivsind
og religiøs Fanatisme. Hans brændende Had
til England førte netop Landet til en Fremtid,
 |
| S. J. P. Kruger. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
