Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krudt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Berøring med et glødende Legeme ell. ved
et stærkt Stød mellem to haarde Legemer. En
Flamme kan i fl. Sek. være i Berøring med et
større og tættere Krudtkorn uden at antænde
det. Selve Antændelsen ɔ: Ildens Forplantelse
til et enkelt Krudtkorns hele Overflade sker
saa at sige momentant og kan ikke maales
selv ved meget store Krudtkorn, medens
Ildens Forplantelse fra det ene Krudtkorn til
det andet i en Ladning er maalelig og navnlig
afhænger af, om Ladningen er indesluttet —
og da af Indeslutningens Styrke —, af
Kornenes Størrelse og Form, om Overfladen
af Kornene er ru ell. glat, ligesom
Krudtgassens Tryk i et indesluttet Rum forøger
Antændelseshastigheden.
Antændelseshastigheden af en Ladning er i fri Luft omtr. 3 m
i Sek., indesluttet i et Papirshylster af 16 Lag
Papir c. 8 m i Sek., og i en Kanon angives den
at kunne naa op til 100 m i Sek. Selve
Forbrændingen af de enkelte Krudtkorn sker i
Lag parallelle med Overfladen, og
Forbrændingshastigheden er omvendt proportional med
Vægtfylden, den formindskes ved Fugtighed,
men vokser ved en omhyggelig Inkorporation
og med Kullenes Forbrændingsgrad, ligesom
den i et indesluttet Rum er afhængig af de
omgivende Gasarters Temp. og Spænding.
Medens Forbrændingshastigheden i fri Luft er
10—13 mm i Sek., kan den i en Kanon være c.
50 Gange saa stor.
K.’s Forbrændingsprodukter er
dels Luftarter, dels faste Stoffer, der danner
Slammen. I Gennemsnit omdannes 43 % af
K.’s Vægt til Luftarter, hvorimod de 57 % er
faste Stoffer. Hovedmængden af Krudtgassen
bestaar af Kulsyre, Kulilte og Kvælstof, medens
Slammen væsentlig dannes af kulsur og
svovlsur Kali samt Svovlkalium og Svovl. Dog
forekommer der saavel i Gassen som i Slammen
mindre Mængder af forsk. Stoffer og
Forbindelser, som f. Eks. Svovlbrinte, let Kulbrinte,
Brint, Salpeter, kulsur Ammoniak og Kulstof.
Man antager, at Slammen p. Gr. a. den store
Varme, der udvikles — c. 2200° —, er flydende
under Eksplosionen.
Det røgfri ell. røgsvage K., der nu
har fortrængt det sorte K., er fremgaaet af
Bestræbelserne efter at fremstille et til Brug
i Vaabnene egnet Sprængstof, der udviklede en
forholdsvis større Mængde luftformige
Forbrændingsprodukter end det røggivende K.,
ikke efterlod nogen Slam og ikke gav nogen
Røg, ikke lod sig paavirke af Fugtighed og
lod sig fremstille fuldstændig ensartet. Medens
der fra Beg. blev gjort Forsøg med mange
Slags røgfrit K., er man efterhaanden bleven
staaende ved to forsk. Arter, der nu saa godt
som udelukkende finder Anvendelse, og som
i Alm. benævnes Skydebomuldskrudt
ell. Nitrocellulosekrudt og
Nitroglycerinkrudt. Skydebomuldskrudtet
bestaar udelukkende af Skydebomuld, medens
Nitroglycerinkrudtet er en Blanding af
Nitroglycerin og Skydebomuld. Desuden tilsættes der
undertiden mindre Mængder af forsk. Stoffer
til K., navnlig i den Hensigt at formindske
dets Voldsomhed. Saavel Sammensætningen
som Tilvirkningen hemmeligholdes imidlertid
helt ell. delvis i de fleste Stater, saa det kun
er Hovedtrækkene i Fremstillingen, der
kendes. Skydebomulden, der anvendes, er enten
stærkt nitreret Bomuld — den egl.
Nitrocellulose, i hvilken der indgaar 10—11 Grupper
NO3 — ell. svagere nitreret Bomuld — den
saakaldte Kollodiumuld, i hvilken der kun
indgaar 8—9 Grupper NO3.
Til Skydebomuldskrudt anvendes den stærkt
nitrerede Bomuld, der først underkastes en
Sigtning, hvorved den løsnes og befris for
fremmede Bestanddele, og derefter en Tørring
ved varm Luft i en Tørrestue, der opvarmes
til c. 40°. Derefter underkastes den den
saakaldte Gelatinering, idet den blandes
alm. med Eddikeæter ell. Aceton i omtr.
samme Vægtmængde som Skydebomulden. Ved
denne Blanding opløses Skydebomulden til
Dels og omdannes til en geléagtig Masse.
Denne Omdannelse af Skydebomulden bevirker,
at Forbrændingen forplantes som en
forholdsvis langsom Eksplosion, hvorved man undgaar
den meget stærke Virkning, Eksplosionen af en
ren Skydebomuldsladning vilde have paa
Vaabenet. Blandingen foregaar først i en
Zinkkasse, hvorved Bomulden blandes med
Halvdelen af Opløsningsmidlet, og derpaa i en
Æltemaskine, hvor den æltes under Tilsætning af
den anden Halvdel af Opløsningsmidlet. Som
Opløsningsmiddel kan ogsaa bruges Æter og
Alkohol, og Bomulden blandes da først i en
Zinkkasse med omtr. en halv saa stor
Vægtmængde Alkohol, hvorefter den behandles i
Æltemaskinen med Æter, idet der af dette
benyttes et dobbelt saa stort Rumfang som af
Alkohol. Efter Gelatineringen følger en
Presning for at gøre Krudtmassen tilstrækkelig
fast, sammenhængende og ensartet.
Til Nitroglycerinkrudt kan anvendes saavel
den højt nitrerede Bomuld, den egl.
Skydebomuld, som Kollodiumulden. Anvendes den
højt nitrerede Bomuld — som i det eng. K.
Cordite — da blandes den inden
Gelatineringen med Nitroglycerin, hvorved denne
opsuges; derpaa foretages Gelatineringen som ved
Skydebomuldskrudtet, idet der til
Opløsningsmiddel anvendes Aceton. Den lavere nitrerede
Bomuld, Kollodiumulden, har — i Modsætning
til den højt nitrerede Bomuld — den
Egenskab, at den gelatineres af Nitroglycerinen ved
passende Temp. Anvendes derfor
Kollodiumulden til Nitroglycerinkrudt — som ved
Nobel-K., Italien, Ballistit — behøves der ikke noget
særligt Opløsningsmiddel. Ved en Temp. af
6—8° overhældes Kollodiumulden med 6—8
Gange saa meget Nitroglycerin, der til Dels
opsuges. Overskuddet fjernes ved Presning ell.
Centrifugering, og den tilbageblivende Masse
opvarmes til 60—90°, ved hvilken Temp.
Kollodiumulden gelatineres; derefter udvalses
Massen gentagne Gange mellem opvarmede
Valser til tynde Plader.
K. fremstilles nu i den Form, man ønsker
det, almindeligvis enten som Bladkrudt
ell. som Traadkrudt. Bladkrudtet
fremstilles af Plader af nogle faa mm’s Tykkelse,
der dannes ved Udvalsning, hvorefter Pladen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
