Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krucifiks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udtryk, han er endnu nærmest »den, der sejrer
over Døden«; i 10. Aarh. begynder det lidende
at komme frem, men der lægges endnu kun
ringe Vægt paa Saarene. Først fra 13. Aarh.
fremhæves Lidelsen og Saarene stærkt, hvad
der sikkert staar i Forbindelse med den store
Rolle, som Franciskanerordenens Stifters
Stigmatisation spillede (se Frans fra
Assisi). Allerede forinden, omtr. fra Aar 1000,
var K. blevet mere alm. og betragtedes snart
som et nødvendigt Tilbehør til ethvert Alter.
Nu er det forlængst paabudt, at ingen kat.
Præst maa læse Messe ved et Alter, der ikke
har et K. Der er i Nationalmuseet i Kbhvn et
lille Rejse alter med et K. fra den tidlige
Middelalder; og over de højst mærkelige, forgyldte
drevne Kobberforsider til Altere, hvoraf
Nationalmuseet besidder en enestaaende Samling,
rejser der sig et K. Jesus har her enten bart
Haar ell. Krone paa Hovedet (Fig. 2), og
Hovedet falder ikke ned paa Siden som i den
flg. Tid. Paa Dagmar-Korsets ene Side ses et
K. indridset, ligeledes har Gunhild-Korset paa
den ene Side haft et nu forsvundet K. I
Herlufsholm er et udskaaret K. af Hvalrostand
(vistnok fra omtr. 1300), og i Nationalmuseet
findes et Par ældre store K. af Træ. Med den
gotiske Kunst trænger Realismen fuldt
igennem med K. Hovedet falder ned paa Siden,
det faar ofte Tornekrone; samtidig bliver
Klædet om Lænderne, der i den romanske Tid
var en Art kortere Skørt, til et Skærf ell.
temmelig smalt Bind. Fødderne lægges nu over
hinanden, saaledes at der til Korsfæstelsen kun
bruges 3 Nagler, ikke som tidligere 4. Ved
Reformationen fjernedes K. fra alle
kalvinistiske, men ikke fra alle engelske og lutherske
Kirker. Der vedblev ogsaa at fremkomme fl.
K. i protestantiske Lande, om end i begrænset
Antal. Ved Renaissancens Kunstnere fremkom
fl. skønne K.; saaledes af Niccolo fra Pisa,
Brunellesco, Donatello o. a. T Danmark ses en
Del K. fra den senere Middelalder (saaledes
i Nationalmuseet); Klaus Berg’s store K. i Sorø
fra 1527 o. s. v.; fra den flg. Tid K. paa
Monumenter i Roskilde Domkirke og et K. i
Holmens Kirke fra Christian IV’s Tid (se L.
Fenger, »K. i Holmens Kirke« [i »Tidsskr. f.
Kunstind.« VI, 1890]). Foruden den Korsfæstede
ses ved K. ofte, saavel i Skulptur som i Maleri, de
to Kvinder (Fig. 3), stundom andre Bipersoner,
ligesom de to Røvere paa deres Kors. K. fri
Rusland og den gr. Kirke har den Egenhed,
at Jesu Legeme i Reglen kun indtager en
mindre Del af Korset, hvorimod det i Vesten
optager næsten hele Korset. (Litt.:
Dietrichson, »Kristusbill.«; Dobbert, »Zur
Entstehungsgesch. des K.« [i »Jahrb. d. K. Preuss.
Kunstsamml.« I, Berlin 1880]; Grimouard
de Saint Laurent, Iconographie de la
croix et du crucifix [i Didron’s Annales Arch.
XXVI, Paris 1869]; J. Kornerup,
»Middelalderens Fremstillinger af Christus paa Korset«
[»Aarh. f. nord. Oldkyndighed« 1871]; A.
Listov, »Om Christi Korsfæstelse i
Middelalderens Kunst« i »Nyt Theol. Tidsskr.« II [Kbhvn
1851]).
V. S.
 |
| Fig. 2. Krucifiks fra Aaby Kirke (Nationalmus. i Kbhvn). |
 |
| Fig. 3. Relikviegemme med Krucifiks fra Slagelse (Nationalmus. i Kbhvn). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
