Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krone (Hovedprydelse) - Krone (Møntnavn og Guldvægt) - Krone (bot.) - Krone (se Tonsur) - Krone (se Hov) - Krone (By i Polen) - Kronecker, Leopold - Kronedaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er alle Frankrigs gl. K. forsvundne. I Wien
haves foruden »Karl den Store’s K.« en nyere,
udført 1602 til Kejser Rudolf. I Wien ses
ogsaa en ung. K., der 1526 faldt i
Tyrkernes Hænder og siden sendtes noget
omdannet af Sultanen til Stefan Boczkay,
Underkonge i Østungarn (Afb. i Quirin
Leitner’s under Kronjuveler anførte Værk).
Den ældste eng. K. er fra Karl II’s Tid, da de
ældre tilintetgjordes af Cromwell. Til Dronning
Victoria forarbejdedes en ny K. og en til Prins
Albert; der er ogsaa en K. til Prinsen af Wales.
I Skotland haves en K. fra 1329; den er senere
bleven noget forandret. I Tyskland findes fl.
K., men det ny, 1918 forsvundne Kejserrige kom
aldrig videre end til Skitser af deres Kejseres ny
K. Paven bærer en tredobbelt K. (se Tiara);
Stæder har i deres Vaaben gerne en Murkrone.
Statuer o. l., der personificerer Byer, afbildedes
allerede i Oldtiden ofte med saadanne. I
Middelalderen bares K. ved festlige Lejligheder ofte af
Adelige, Riddere og af deres Damer, ja stundom
ogsaa af Borgerlige. I Frankrig forbødes det dog
udtrykkelig Borgerlige 1283 at bære K. Ved
Ridderspil var Priserne ofte en K., saaledes
ved et Dystløb, der afholdtes ved Christian I.’s
Kroning. I Kæmpeviserne pryder Kvinderne
sig ofte med »Hovedguld«, og paa et
Kalkmaleri fra c. 1400 i Ørslev Kirke (Magnus
Petersen, »Kalkmalerier«, Kbhvn 1895)
bærer Damer, der danser med Riddere ell.
Svende, en K. Brudekroner brugtes dog uden
for de Adeliges Kreds en Tid lang af alle
ærbare Folk. En interessant Samling af K., baarne
af Brude paa Island og i Norge, ses i Kbhvn i
Nationalmuseet (se B. Olsen »Bryllup i
fordums Tid« i »Tidskr. for Kunstindustri«, VIII
[Kbhvn 1892]). I Rusland ses pragtfulde gl. K.
baarne af Brudgom og Brud (se Antiquités de
l’Empire de R., III). Fra 16. Aarh. gaves der i
fl. Lande Forskrifter for de K., der tilkom de
forsk. Adelige. I Reglen har disse K. kun heraldisk
Bet., og virkelige K. bæres i vore Dage saa godt
som aldrig af andre end fyrstelige Personer
undtagen ved Kroninger. I Frankrig skelnede man
mellem Fyrste-, Hertug-, Markis-, Greve-,
Vicomte- og Baronkroner. Den første er lukket;
de andre er aabne. Noget lgn. gælder i
England. I Tyskland har en Grevekrone 9, en
Friherre- 7 og en alm. adelig K. 5 Spidser. I det
væsentlige gælder det samme om Danmark,
som de her givne Afbildninger viser. (Litt.:
C. Nyrop’s anf. Skr.; Viollet le Duc,
Dictionnaire du mobilier français, III [Paris
1874, Art. couronne)).
V. S.
Krone a) Møntnavn: 1) Regningsenhed à
100 Øre i det skandinaviske Møntforbund
(Danmark og Sverige siden 1875 samt Norge siden
1877) = Værdien af 403,2258 Mgr. fint Guld,
Guldmønter 10 og 20 Kr (i Sverige ogsaa 5
Kr), 2480 Kr = 1 kg fint Guld, præges som
Skillemønt (sv. Krona, Flert. Kronor),
enkelt af Raavægt 7,5 g 0,800 fint Sølv, dobbelt
Kr i Forhold; 2) dansk Regningsenhed fra 1619
til 1750 = 1 1/2 Rdl. Species = 96
Kroneskilling og 144 Species-Skilling; 3) Valutaenhed i
Østerrig-Ungarn iflg. L. 2. Aug. 1892, hvorefter
der udmøntes 3280 Kr i 9/10 fine Guldmønter à
20 og 10 Kr, 1 Kr. svarende til 304,8705 Mgr.
fint Guld, = 75,6098 skand. Ør., præges som
Skillemønt af 5 g 0,835 fint Sølv; 4) Navn paa
10 Markstykker i den tyske Rigsvaluta,
Raavægt 3982,478 Mgr., Finhed 0,900 og Værdi 8,8889
skand. Kr, dobbelte og halve i Forhold; 5)
ældre Handelsmønt efter tysk-østerr.
Møntkonvention af 24. Jan. 1857, 11 1/9 g 9/10 fint Guld
= 24,8 skand. Kr, blev ogsaa præget i halve
Kr; b) Guldvægt: i Basel indtil 1839 = 3,371 g
og i Frankfurt for 3/4 fint (saakaldt Krone-)
Guld = 3,3648 g.
(N. J. B.). Th. O.
Krone (bot.), se Blomst, S. 459.
Krone, se Tonsur.
Krone, se Hov.
Krone, polsk Koronowo, By i Polen, i
tidligere preuss. Posen, ligger 22 km N. f.
Bromberg ved Brahe. (1910) 5307 Indb. K. har
Teglværker og Dampmøller samt Briketfabrik.
G. Ht.
Kronecker [’kro.nækər], Leopold, tysk
Matematiker, f. i Liegnitz 7. Decbr 1823, d. i
Berlin 29. Decbr 1891. Efter at have studeret
i Berlin, hvor han var Elev af Dirichlet, og
1845 at have erhvervet Doktorgraden smst.,
levede K. som Privatmand, dels i sin Fødeby,
dels i Berlin, indtil han 1883 blev Prof. ved
sidstnævnte Bys Univ. 1861 blev han Medlem
af det berlinske Videnskabernes Akademi og
1886 af det danske Videnskabernes Selskab. K.
har navnlig ved sin Behandling af Algebra,
Talteori og Funktionslære vist sig som en
Matematiker af høj Rang. Han har fortsat Abel’s
og Galois’ Undersøgelser over Ligninger, der
kan løses algebraisk. Videre har han ydet
store Bidrag til Læren om de algebraiske
Tallegemer (se Talteori), og han har
udviklet, hvad han kalder de algebraiske
Størrelsers aritmetiske Teori, særlig i
»Festschrift zu Herrn Ernst Eduard
Kummer’s fünfzigjährigem Doctor-Jubiläum«
(Berlin 1882). Denne Teori er analog med
Talteoriens om Tallegemer, idet her Tallene
erstattes af algebraiske Størrelser, f. Eks. hele
rationale Funktioner af nogle variable. I
Talteorien har han naaet forsk. Resultater ved
Anvendelse af elliptiske Funktioner; ved disse
Funktioner har han ogsaa omtr. samtidig med
Hermite og Brioschi løst Ligningen af 5. Grad.
Hans talrige Afhandlinger maa navnlig søges i
Berlin-Akademiets »Monatsberichte« og i
»Crelle’s Journal«, af hvilken han efter
Borchardt’s Død var Medudgiver. Paa
Berlin-Akademiets Foranstaltning er K.’s samlede
Værker (4 Bd) og hans »Vorlesungen über
Mathematik« (4 Bd) udgivne af K. Hensel og
E. Netto.
Chr. C.
Kronedaler (Kronthaler, Kronenthaler), en
Sølvmønt, der først prægedes i Frankrig (écu
aux trois couronnes) 1709—18 (Raavægt 30,2 g,
Finhed 0,906) og senere erstattedes ved
Løvdaleren (Raavægt 29,5 g. Finhed 11/12), som
siden 1755 efterlignedes af Østerrig for dets
tidligere nederlandske Besiddelser; her
udmøntedes K. efter Rigsfoden, 8 Stkr paa en
Mark 13 8/9 lødigt Sølv
(Brabant-Kors(†)-Daler, Krone, fr. couronne) med Kroner
i det burgundiske Andreas-Kors’ 3 øverste
Vinkler. Den forholdsvis større Fasthed i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
