Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kroisos - Kroja - Krokering - Kroket (Selskabsspil) - Kroket Stuvning) - Kroki - Krokkleven - Krokodilgavial - Krokodilleflod - Krokodiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i K.’s Skatkammer, hvortil knytter sig den i
sig selv lidet trolige Fortælling om Atheneren
Solon, der besøgte K. og raadede ham til ikke
at prise sig lykkelig, før han var død. Da K.
nu ogsaa søgte at udbrede sin Magt paa den
anden Side af Halys, fik han Perserkongen
Kyros, der nylig havde styrtet Kong Astyages
af Medien, K.’s Svoger, til Modstander. K.
dristede sig dog, i Tillid til et Forbund med
Babylonierne, Ægypterne og Spartanerne og
efter Sagnet stolende paa det tvetydige Udsagn
af Oraklet i Delfoi, at han, naar han gik over
Halys, vilde ødelægge et mægtigt Rige, til at
overskride denne Flod og angribe de
kappadokiske Syrer. Da Kyros imidlertid rykkede
frem, maatte K. efter et blodigt Slag trække
sig tilbage til sit Rige. Kyros fulgte straks
efter og erobrede den lydiske Hovedstad Sardes
(546). Efter det sædvanlig meddelte Sagn, der
findes hos Herodot, skal Kyros have villet lade
K. brænde, men i sidste Øjeblik benaadet ham,
da K. mindede ham om Lykkens
Omskiftelighed. Dog findes der ogsaa Spor af en ældre
Form af Sagnet, iflg. hvilken det var K. selv,
der forsøgte at brænde sig op tillige med sine
Skatte. I ethvert Tilfælde blev hans Liv reddet,
og han blev behandlet af Kyros med stor
Opmærksomhed. Det berettes, at Kyros skænkede
ham Byen Barene ved Ekbatana og jævnlig,
ligesom ogsaa hans Søn Kambyses, lyttede til
hans Raad.
H. H. R.
Kroja, se Kruja.
Krokering, se Kroki.
Kroket [’kråkət] (fr. croquet), et tidligere
meget yndet Selskabsspil over hele den
civiliserede Verden, men nu — særlig efter Lawn
Tennis’ Fremkomst — trængt meget tilbage.
Se i øvrigt Kuglespil.
Kroket (fr. croquette [krå’kæt]) tillaves enten
af en ell. anden meget stiv, kold Stuvning med
Fisk, Kød, Grønsager, Makaroni etc. ell. af
Purée ell. Marmelade. De formes som 4—5 cm
tykke, ganske korte runde Stænger, paneres og
koges i Klaret.
R. H.
Kroki (croquis) er et efter en mer ell.
mindre flygtig Optagelse (Krokering) tegnet
Kortskitse over et Terrain. Saavel Optagelse
som Tegning, der foregaar samtidig i
Marken, udføres i Reglen med faa og meget simple
Hjælpemidler: Papir, Blyant, Passer og
Maalestok, der tillige tjener som Lineal. Optagelsen
kan foretages ved Skridtning alene, men
Arbejdet kan lettes betydeligt ved Anvendelse af
enkelte simple Apparater, saasom en lille
simpel Afstandsmaaler, et Vinkelspejl, et primitivt
Apparat til Indstilling og direkte Overføring
paa Papiret af en Vinkel o. s. v. Det er
hensigtsmæssigt som Hoved- ell. Udgangslinier at
benytte de forekommende retlinede Veje, Hegn,
Grøfter o. l.
Krokering anvendes sjældnere til helt ny
Kortskitser af større Omfang, men
derimod i stor Udstrækning ved Rettelse af
ældre Kort. Ogsaa ved en fuldstændig
topografisk Opmaaling indlægges Detaillerne ved
Krokering,
Under militære Øvelser udføres ofte
»Troppekrokier«, idet Stillinger og Marchlinier
indlægges paa et alm. Kort.
M. S.
Krokkleven, en for sin Stejlhed berygtet
Bakke paa den gl. Hovedvej fra Kria til
Ringerike. Den har en Stigning af 1 : 5 og gaar i
en Længde af 2 km fra Sundvolden ved
Tyrifjorden 65 m o. H. op til Klevstuen paa 380
m o. H. Udsigten over Ringeriket fra K. er
kendt for sin Skønhed; for Turister er der
opført to »Udsigter« med Platforme og Bænke,
Dronningens Udsigt lige ved Klevstuen og
Kongens Udsigt omtr. 20 Min.’s Gang længere i S.
med det mest vidtstrakte Skue.
(J. F. W. H.). M. H.
Krokodilgavial, se Gavialer.
Krokodilleflod, se Limpopo.
Krokodiller, en Gruppe af store
skjoldklædte Krybdyr med Øglernes Legemsform.
Navnet anvendes i noget forsk. Betydninger,
dels som Betegnelse for en Orden af
Krybdyr (Crocodilia eller Emydosauria), dels
som Navn paa en enkelt Slægt,
Crocodilus. Her behandles først den hele Orden,
senere Slægten. K. ser ud som mægtige,
panserklædte Øgler med et langt, spidst
Hoved og et stort Gab. Halsen er meget kort, og
Kroppen er bredere end høj. Den lange,
kraftige, sammentrykte Hale er et udmærket
Svømmeredskab. Benene er lave, og de bageste er
forsynede med Svømmehud mellem Tæerne.
Af de 5 Fortæer og 4 Bagtæer bærer kun de
3 indre paa hver Fod Kløer. Huden er,
undtagen paa Hovedet, delt i tykke, kantede
Felter, i hvilke der er udviklet Benplader, som
ved Sømme eller Glideflader staar i
Forbindelse med hverandre og danner et
sammenhængende Rygpanser og undertiden et
Bugpanser. Af Særegenheder ved Benbygningen
kan mærkes, at der optræder et Kvadratben,
som er fast indkilet mellem Hovedskallens
andre Knogler. Baade en øvre og en nedre
Tindingehule forekommer. Hals- og Brystribben
har dobbelt Hoved, de sidste desuden
bagudrettede Skraatappe. Paa Bugsiden findes et
System af uægte Bugribben: smalle
Hudknogler, dannede i Bindevævet. Nøgleben mangler
hos Nutidens Former, men et Forbrystben uden
Sidegrene er til Stede. Skambenet tager ikke
Del i Dannelsen af Hofteskaalen. De ydre
Næsebor har Plads paa Oversiden af
Snudespidsen, de indre udmunder meget langt bagtil,
lige over Strubehovedet. Da dette ved en fra
den bageste Del af Tungen udgaaende
bevægelig Tværfold kan afspærres fra Mundhulen,
bliver Dyrene i Stand til at aande med opspilet
Gab, naar blot Snudespidsen er oven over
Vandet. Deres Bytte kan da let holdes nede, til
det drukner. Øjnene har bevægelige Øjelaag
og en lodret Pupil. Trommehinden dækkes af
en klapformig Hudfold. Til Mundhulens Gulv
er fæstet en flad, ikke fremskydelig Tunge.
Spytkirtler mangler. De talrige kegleformige
Tænder sidder fast i Tandhuler og findes kun
langs Kæberandene. Spiserøret er meget
udvideligt og fører ned til en Mave, der er delt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
