Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indbygges en Havn ved en Kajforbindelse
mellem Øernes Nordsider. Kajer anlægges paa
begge Øer, saavel omkr. Havnen som paa Lindøens
Sydside. Disse 3 Øer ejes nu (1922) af Staten,
men deres Overdragelse til K. Kommune er
under Overvejelse. Frihavnen skal i saa
Tilfælde bygges af Stat, Kommune og et privat
Selskab i Forening. Man udvider nu (1922)
Havneomraadet ved Bygning af Kajer paa
Sjursøen Indsejlingen til Havnen er oplyst ved Fyr
eller Lygter paa Dyna, Hægholmen, Kavringen,
Hovedøen og paa Vippetangen. Om Vinteren
holdes Havnen aaben ved Isbrydere, om
nødvendigt. Forbindelsen mellem den lange Kyst
og Udlandet besørges af en Mængde
Dampskibe, som har faste Ruter paa næsten alle
Europas mest kendte Pladser samt fl. oversøiske
Linier: Australien, Østafrika, Sydamerika,
Meksiko Golf m. fl.
Som Hovedstad har K. en hel Del offentlige
Bygninger at fremvise: Stortingsbygningen,
opført af Langlet 1861—66. det kgl. Slot (Linstow),
bygget 1825—28 paa en Højde i Byens
daværende Vestkant og omgivet af en stor Park;
Universitetet, 1841—51, bestaaende af 3
Bygninger, bygget af Arkitekt C. H. Grosch.
Universitetsbiblioteket har egen Bygning paa
Observatoriets Tomt paa Drammensvejen.
Rigshospitalet, et stort Bygningskompleks,
Regeringsbygningerne i Akersgaden, Post- og
Telegrafbygningen henh. i Toldbodgaden og
Prinsensgade. Paa Tullinløkken mellem Kristian IV’s
Gade og Kristian Augustsgade, ligger
Skulpturmuseet og Nationalgaleriet (Kunstmuseet),
stiftet 1837; her ligger ogsaa Det hist. Mus.,
Vikingeskibene har Plads: Tuneskibet i et Skur
i Universitetshaven, Gokstadskibet og
Osebergskibet i et Skur ved Siden af det kemiske
Laboratorium vis à vis det hist. Mus. De vil
senere blive flyttede til Folkemuseet paa Bygdø.
Kunstindustrimuseets righoldige Samlinger har
egen Bygning paa Hjørnet af Skt Olafsgade og
Akersgaden, Norsk Folkemuseum (stiftet 1894),
omfattende Bygninger med Interiører fra
forskellige Tidsperioder, Gols Stavekirke o. s. v.
ligger paa Bygdø, »Det gl. K.«, stiftet 1905,
væsentlig Portrætter og Tegninger fra den gl.
By, har Lokale paa Frogner Hovedgaard,
Artillerimuseet er paa Akershus, Børsens Mus.
med Genstande vedrørende Handelen og
Frognersæterens Skimuseum bør nævnes.
Af gl. Gaarde skal nævnes: Det gl.
Garnisonssygehus ved Johanneskirken, bygget 1626, er
K.’s ældste Hus. Opfostringshuset,
Kongensgade Nr 1, er opført 1640. Tekniken, Byens
ældste Raadhus, er opført 1641. Byens forrige
Raadhus i Dronningensgade er opført 1647.
Calmeyergaarden er opført 1650. Collettgaarden
(Cappelen’s Boghandel) er opført 1703.
Brittania, tidligere Hotel, er fra 1710.
Tugthuset er opført 1737—41. Palæet er opført
1744. Mangelsgaarden er fra c. 1750. Den gl.
Krigsskole er fra 1763. Oslo Ladegaard er
maaske fra Biskop Nicolaus’ Tid c. 1200. Gl. Akers
Kirke nævnes 1150 som Fylkeskirke for
Vingulmork. Bygværkerne paa Akershus er af forsk.
Alder, og enkelte Dele kan føres tilbage til
Haakon V’s Tid, c. 1300.
Af Skoler kan mærkes: Katedralskolen, som
er en Fortsættelse af Skolen i Oslo, nævnt
1291; Krigsskolen og Den militære Højskole,
K. tekniske Skole, Tekniske Aftenskoler,
Haandværks- og Kunstindustriskolen i K.,
Kvindelig Industriskole i K., K. Maskinistskoler,
K. elementærtekniske Skole, K. offentlige
Sjømandsskole, K. Stuertskole, K.
Handelsgymnasium, fl. private Handelsskoler,
Veterinærhøjskolen i K. 1917 var der 23 store Folkeskoler i
K. De fleste tidligere private Skoler er nu
overgaaede til kommunale. K. offentlige Skole for
Døve giver fri Undervisning, K. offentlige
Blindeskole drives af Staten, Torshaug offentlige
Skole for Aandssvage i K. med 14 Klasser,
Arbejdsskole for Vanføre paa Sofies Minde, K.
kommunale Tvangsskole for Gutter har
gennemsnitlig 100 Elever. Univ., oprettet ved Kong
Frederik VI’s Reskript af 2. Septbr 1811 og den
kgl. Resol. af 12. Febr 1812, og hvortil Kongen
gav Tøiengaard, hvor der anlagdes bot. Have.
1813 immatrikuleredes de første Studenter i
Katedralskolens daværende Lokale i
Dronningade. Auditorierne var først i Posthuset i
Karljohans Gade, senere i det gl.
Revisionsdepartement paa Hjørnet af Prinsensgade og
Kongensgade, som i en Menneskealder var
Universitetsgaarden. Univ.’s Fundats er af 28. Juli
1824. 1837 købtes Dele af Ruseløkken med
Tullinløkken til Tomt for Univ. 2. Septbr 1841
lagdes Grundstenen til Bygningerne, som er
opført efter Tegning af Grosch. Udgifterne
udgjorde 1 Mill. Kr. 1851—53 toges Lokalerne i
Brug. 1833 fik Univ. sit astron. Observatorium
ved Drammensvejen, hvor 1913 ogsaa Univ.’s
Bibliotek blev bygget. Det kem. Laboratorium
paa Tullinløkken er opført 1872—74. Det hist.
Mus. 1897—1903, Det zool. Mus. paa Töien
1903—09. Det bot. og mineral. Mus. smst.
1910—14. Den biol. Station i Drøbak, oprettet 1894.
Først 1827 fik K. sit første offentlige Teater.
Det blev anlagt af Svenskeren Strömberg og
laa i Maltheby, hvor Navnet Teatergaden
endnu minder om dets Eksistens. Det brændte
1835, hvorefter Forestillingerne henlagdes til
Det dram. Selskabs Lokale i Akersgaden. K.
Teater paa Bankpladsen i Kirkegaden aabnedes
4. Oktbr 1837; 15. Juni 1899 gaves den sidste
Forestilling, og 1. Septbr 1899 aabnede det ny
»Nationalteater« sin ny Scene. Dette Teater fik
af Staten fri Tomt i Studenterlunden, c. 250O
m2; det blev paabegyndt 1893. Dets
Aktiekapital var paa 377151 Kr, ved fuldt indbetalte
Aktier à 100 Kr, som nærmest var Gave, K.
Sparebank ydede et Laan paa 200000 Kr og et
Bidrag paa 100000 Kr, Brændevinssamlaget gav
450000, Præmieobligationslaanet 500000, og Kong
Oscar II 25000 Kr. Centralteatret, aabnet 1902,
Direktør Otto, ligger i Akersgaden, og rummer
900 Personer, Mayol ell. Intimteatret i
Studentersamfundets gl. Bygning i Universitetsgaden,
Casinoteatret i Stortingsgaden. Det ny Teater,
ligesom Folketeatret, har endnu (1922) kun en
liden Aktiekapital, men ingen Bygning. Det
norske Teater i Bøndernes Hus spiller en kort
Tid af Aaret og da paa Landsmaal.
Af off. Mindesmærker kan nævnes Christian IV’s,
Statue, af C. Jakobsen, paa Stortorvet, Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
