Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krim-Krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begyndt med Rustninger, medens Frankrig, som
betragtede nævnte Ultimatum som rettet mod
sig, sendte en Flaade til Salamis og sluttede
en Alliance med England. Fyrst Gortschakov
rykkede derefter med c. 50000 Mand ind i
Moldau og besatte 15. Juli Bukarest, hvor han
optraadte som Landets egl. Hersker, skønt han
foregav kun at ville holde Landet i Besiddelse
som Pant, indtil Porten havde opfyldt de
stillede Krav. Englands, Frankrigs, Østerrigs og
Preussens Gesandter mødte derpaa 24. Juli til
Konference i Wien for at mægle i Striden, men
det var for sent; thi under Trykket af den
muhammedanske Befolkning var Sultan
Abd-ul-Medshid nu bleven krigslysten og havde
indtil Oktbr samlet 130000 Mand under Omer
Pasha i Bulgarien. 26. Oktbr erklærede han
Rusland Krig, og samtidig sejlede en eng. og
en fr. Flaade, som siden Foraaret havde ligget
i Besika-Bugten, ind i Bosporus; men først
efter at Russerne havde tilintetgjort den tyrk.
Flaade ved Sinope (30. Novbr), løb Flaaderne
tillige ind i Sortehavet.
Krigen til Lands førtes imidlertid med ringe
Kraft, og det kom kun 4. Novbr til et mindre
Sammenstød ved Oltenitza; derimod søgte
Rusland at bevæge Serberne til at rejse sig mod
Fyrst Alexander Karageorgevic og Grækerne
i Epeiros og Thessalien mod det tyrk.
Herredømme, ligesom Grev Orlov i Wien søgte, at
sikre sig Østerrigs Neutralitet. Dette
mislykkedes dog, og Kejserstaten opstillede 5. Febr
1854 et Observationskorps paa 25000 Mand,
hvilket kort efter forøgedes til 50000 Mand, ved
den serb. Grænse. Under 24. Apr. fremsatte
den i Forening med Preussen den Fordring,
at Rusland skulde rømme
Donau-Fyrstendømmerne, idet de i alt Fald vilde betragte deres
Inkorporation ell. Overskridelsen af Balkan som
en Krigserklæring. Vestmagterne havde
allerede under 27. Febr tilstillet Rusland et
Ultimatum i samme Retning, og da Kejser Nikolaj
ikke besvarede det, men 23. Marts lod
Gortschakov’s Hovedstyrke rykke over Donau ved
Braila, Galatz og Tultscha, kaldte
Vestmagterne deres Gesandter fra Petrograd og sluttede
et Forbund med Tyrkiet.
Imidlertid gjorde Gortschakov kun ringe
Fremskridt og gav sig 17. Maj til at belejre
Silistria med 45000 Mand under Paskevitsch,
som to Gange forgæves søgte at storme
Fæstningen; desuden blev Forholdet til Østerrig,
som i Forbundsraadet sammen med Preussen
24. Maj havde erklæret, at Ruslands Besættelse
af Donau-Mundingerne var i Strid med
Tysklands Interesser, Dag for Dag vanskeligere.
Østerrig opstillede 3. Juni den Fordring, at
Rusland skulde rømme
Donau-Fyrstendømmerne, og mobiliserede 3., 4. og en Del af 1. Armé,
hvilke to første samlede sig i Siebenbürgen og
i Galizien lige over for de russ. Stridskræfter,
og da det 14. Juni afsluttede en Konvention
med Porten, hvorved denne overdrog Østerrig
at besætte de nævnte Fyrstendømmer, fandt
Russerne det raadeligt af »strategiske Grunde«
at ophæve Silistria’s Belejring, hvorefter de
fra 5. Juli begyndte at rømme Valakiet og fra
Septbr tillige Moldau, idet de herefter vilde
forholde sfg defensivt mod Vestmagterne.
Østerrig rykkede 22. Aug. ind i Valakiet med et
serb.-banater Armékorps for at sikre Tyrkiets
Integritet; Derimod laa det fjernt fra
Kejserstaten at opmuntre dettes offensive Krigsføring;
det protesterede derfor mod Omer Pasha’s
Indrykning i Moldau (midt i Novbr) og søgte
at standse ham. Det kom dog ikke til
Fjendtligheder, da Omer 7. Decbr beordredes til
Krim.
Vestmagterne havde imidlertid truffet deres
Krigsforberedelser og samlet c. 40000
Franskmænd under Marskal Saint Arnaud og c. 20000
Englændere under Lord Raglan i Løbet af Juni
paa Halvøen ved Gallipoli, hvorfra de i Juli
overførtes til Varna. Da Russerne imidlertid
imedens var gaaede tilbage fra Valakiet, blev
et Angreb paa Krim besluttet, og for at aflede
Opmærksomheden herfra sendtes den fr.
Division Espinasse og den tyrk. Division Jussuw
ind i Dobrudscha. Toget mislykkedes dog
ganske, navnlig fordi Koleraen udbrød imellem
de fr. Tropper.
Endvidere var en stor Flaade sendt til
Østersøen, hvilken heller ikke udrettede meget, idet
den kun erobrede den ubetydelige Fæstning
Bomarsund paa Ålands-Øerne (16. Aug.),
medens den ikke var i Stand til at foretage
noget imod Kronstadt.
Fra 1. Septbr indskibedes de allierede
Tropper i Varna, og 14. Septbr landsattes 30000
Franskmænd, 28000 Englændere og 6000
Tyrkere ved Jevpatorija, hvorefter de 19. Septbr
begyndte Fremrykningen mod den russ. Hær
paa 35000 Mand under Mentschikov, som havde
taget Stilling bag Alma-Floden. Her blev han
slaaet 20. Septbr, hvorimod det mislykkedes for
de Allierede at overrumple Sevastopol, da
Russerne havde forsænket Indløbet til Havnen
med deres Krigsskibe og befæstet Byen paa
Nordsiden, medens Mentschikov tog Stilling ved
Baktschisarai. De Allierede var derfor
nødsagede til at marchere mod Balaklava, dels for
at basere sig paa den derværende Havn, dels
for at angribe Sevastopol fra S. Man vovede
dog ikke noget Stormforsøg (hvad der vilde
have sparet mange Ofre), og fra 9. Oktbr
begyndte derefter Sevastopols Belejring, en
Begivenhed, som i 11 Maaneder holdt Europa i
Spænding. 29. Septbr var Saint Arnaud afgaaet
ved Døden, hvorefter General Canrobert, hans
Efterfølger, 17. Oktbr lod Byen beskyde med
Artilleri. Imidlertid havde Mentschikov faaet
Forstærkning (Hæren voksede derved til
100000 Mand), og 25. Oktbr angreb han
Forskansningen ved Balaklava med 25000 Mand;
5. Novbr gentoges Angrebet med 60—70000
Mand (Slaget ved Inkerman), men de Allierede
hævdede deres Stillinger, saa at de forblev i
Besiddelse af Havnen. De var dog nu blevne
overbeviste om Nødvendigheden af at skride
til en regelmæssig Belejring, af at indeslutte
Byen fra N. og af at trænge den russ. Hær
tilbage. Dertil manglede Kræfter, hvorfor Omer
Pasha som ovenfor nævnt sendtes til
Jevpatorija for at true Byen fra N. og forurolige
Russernes Forbindelse over Perekop.
Endvidere tilgik der Englænderne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
