Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krieger, Andreas Frederik - Krieger, Johan Cornelius - Kriegers Flak - Kriehuber, Josef og Fritz - Kriens - Krig (folkeretlig)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nære Venskab, som mange Aar igennem
knyttede ham til Johanne Luise Heiberg. (Litt.:
»Johanne Luise Heiberg og A. F. Krieger. En
Samling Breve 1860—89«; udgivet af A. Friis
og P. Munch, I—II [Kbhvn 1914—15]; »A. F.
K.’s Dagbøger 1848—80«, udg. af A. Friis, E.
Koppel og P. Munch [Kbhvn 1920 ff.]).
N. N.
Krieger [’kri’gər], Johan Cornelius,
dansk Admiral, f. 7. Juli 1756, d. 9. Juli 1824,
blev Officer 1771, Kommandør 1808 og
Kontreadmiral 1812. Som Kadet deltog han i
Admiral Kaas’ uheldige Ekspedition til Algérie,
1778—81 gjorde han Tjeneste paa den fr. Flaade i
de vestindiske Farvande, hvor han deltog i
adskillige betydningsfulde Søslag og
udmærkede sig i fremragende Grad. 1791—98 gjorde
K. Tjeneste som Ekvipagemester, derefter var
han i to Aar Chef for Fregatten »Najaden« i
Middelhavet, hvor han med Iver og udmærket
Konduite deltog i Beskyttelsen af den
dansk-norske Skibsfart. 1801—03 var han Medlem af
Sødefensionskommissionen i Norge, 1807 Chef
for Kanonbaadsforsvaret paa Kbhvn’s Red,
hvor han utrættelig forhindrede de eng.
Bombarderfartøjer fra at beskyde Byen fra
Søsiden. I Krigen mod England 1807—14 havde
han Kommandoen over 33 Rokanonbaade i
Sundet og udmærkede sig ved fl. Lejligheder.
1814 overtog han Embedet som Holmens
Overekvipagemester og gjorde sig her særdeles
fordelagtig bekendt ved den Nidkærhed,
hvormed han arbejdede paa Marinens
Genoprejsning. K. blev 1808 Kammerherre og 1815 hvid
Ridder.
C. W.-S.
Kriegers Flak [’kri’g.rs-], Østersøen, 24 km
Ø. f. Møns Klint og har i Ø. og V. en
Udstrækning af 18 km, i N. og S. halvt saa meget.
Dybden er 16 à 20 m og Bundarten Sand, dog
med en Del Stenrøser. Lodning paa Flakket
kan afgive god Vejledning i usigtbart Vejr.
G. F. H.
Kriehuber [’kri.hu.bər], 1) Josef, østerr.
Tegner, Maler og Litograf, f. 14. Decbr 1800 i
Wien, d. 30. Maj 1876 smst. Han var Elev af
Wien-Akademiet, vandt snart Ry for sine
Portrætter, blev Hofmaler, Prof. og akademisk
»Rath«. I Portrætfaget har han malet (i
Vandfarve og Olie), tegnet og litograferet; særlig
hans Originallitografier har gjort ham berømt
baade ved deres kunstneriske Værd,
kulturhistoriske Bet. og imponerende Mængde; man
regner, at hans Portrætter (der omfatter den
politiske, kunstneriske, bureaukratiske og
militære Verdens fineste Navne) alt i alt gaar op
til over de 7 Tusinde; bl. hans litograferede
Portrætter findes bl. a. M. Schwind, Radetzsky
(1849), N. Gade, Liszt og Berlioz. Han malede
ogsaa Landskaber; et Par saadanne ses i Wiens
Galeri. (Litt.: W. v. Wurzbach, »Katalog
over K.’s litogr. Portrætter« [München 1901]).
2) Sønnen Fritz (1836—71) var Portrætmaler.
A. Hk.
Kriens [kri.ns], By i schweizisk Kanton
Luzern, 4 km SV. f. Luzern ved den nordlige
Fod af Bjerget Pilatus. har (1910) 7100 Indb.
K. er forbundet ved Luzern ved Sporvogn og
Jernbane, har betydelig Maskinfabrikation,
Silkespinderi og i Nærheden et Kobberværk.
Mod S. findes Slottet Schauensee, mod V.
Sonnenberg (780 m), hvortil en Tovbane fører,
mod SV. Luftkurstederne Herrgottswald (854
m) og Eigenthal (1030 m).
G. Ht.
Krig (folkeretlig) er det Retsforhold mellem
to ell. fl. suveræne Stater, som bestaar i, at de
anvender deres væbnede Styrker mod hinanden
med det Formaal at tvinge Modparten ved
Magtmidler. Mange af de Inddelinger af K.,
som man tidligere opstillede, kan have
Interesse f. Eks. for en hist. Betragtning
(Religionskrige, dynastiske, nationale,
Interessekrige o. s. v.), men naar der bortses fra de
forsk. Regler, der gælder for Krigsførelsen til
Lands og til Søs, har retligt set kun Sondringen
mellem Angrebskrig og Forsvarskrig Bet., dels
folkeretligt, idet ikke alle suveræne Stater er
beføjede til at føre Angrebskrig (se
Neutralisering), og dels statsretligt, idet enkelte
Landes Forfatninger opstiller særlige Betingelser
for Paabegyndelse af Angrebskrig. Det har
hidtil været overladt den enkelte Stat selv at
afgøre, om der forelaa tilstrækkelig Foranledning
til K. (casus belli); iflg. Pagten for Folkenes
Forbund er det fremtidig kun berettiget at
begynde K., efter at en Rk. Foranstaltninger til
dens Afværgelse er forsøgt uden Resultat, se
Nationernes Forbund. Beslutning om
at begynde K. tages af det dertil kompetente
Statsorgan, hvilket i næsten alle Monarkier er
Statsoverhovedet. I Danmark kan dog, iflg.
Grundlovsændring af 10. Septbr 1920 Kongen,
i Modsætning til tidligere, ikke erklære K. uden
Rigsdagens Samtykke. Republikanske
Forfatninger tillægger ikke Chefen for den udøvende
Magt Beføjelse til at erklære K., i de Forenede
Stater tilkommer det Kongressen, i Schweiz
Forbundsforsamlingen; i Frankrig kan
Præsidenten ikke erklære K. uden begge Kamres
forudgaaende Samtykke, og f. Eks. i Argentina
kræves ligeledes Kongressens Bemyndigelse. I
Tyskland krævedes tidligere som oftest
Forbundsraadets Samtykke til Kejserens
Krigserklæring, medens det nu iflg. Forfatningen af
11. Aug. 1919 skal ske ved Lov. K.’s Udbrud
medfører Indtræden af Krigstilstand. Den
diplomatiske og som Regel ogsaa den konsulære
Forbindelse mellem de Krigsførende afbrydes,
og neutrale Magter varetager under Krigen de
fjendtlige Magters Interesser. Ved K. ophæves
de mellem de krigsførende Magter gældende
Traktater, med mindre de netop er afsluttet
med K. for Øje. De Traktater, der tillige er
indgaaet med andre Stater, bortfalder derimod
ikke, om end deres Virkninger midlertidigt kan
suspenderes mellem de Krigsførende. K.
medfører endvidere vidtgaaende Retsvirkninger for
de ikke deltagende Magter, se
Neutralitet. For den enkelte har K. naturligvis paa
mange Maader meget indgribende Følger. Det
har dog hidtil, bortset fra britiske
Folkeretslærde, været alm. hævdet, at K. er en Kamp
alene mod den fjendtlige Stat, ikke mod
Fjendens Undersaatter. Under Verdenskrigen
sluttede imidlertid Englands europ. Allierede sig
til den britiske Opfattelse, hvorefter K. er
rettet ikke blot mod de fjendtlige Stridskræfter,
men tillige mod den fjendtlige Befolkning som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
