Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kridtformation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Galerites, Echinoconus; Fig. 2). Som paavist ved
Boringen i Grøndals Eng ved København gaar
det nedadtil over i en graa, skifret Mergel,
der sandsynligvis tilhører det nedre Senon.
Medens Skrivekridtets petrografiske
Beskaffenhed og Fauna er omtr. ens over hele Landet,
viser den derefter flg. daniske Etage ret stor
Variation, hvilket skyldes, at den er afsat paa
noget lavere Vand og derfor udformet i forsk.
Facies. Nærmest Skrivekridtet staar
Blegekridtet, der for en stor Del er opbygget af
Kokkolitter. Limstenen ell.
Bryozokalken er dannet af Bryozoer (Mosdyr).
Saltholmskalken er Blegekridt og Limsten, i
hvis Porer der sekundært er udsklit kulsur
Kalk, saa at Stenarten er bleven mere massiv.
Lokalt findes en Koralkalk, Faksekalken,
der fortrinsvis er dannet af Koraller, men i
øvrigt indeholder Resterne af en meget rig
Fauna. Yngre end de foran nævnte daniske
Aflejringer, der tilhører Zonen med
Dromiopsis rugosus (Fig. 3), er Craniakalken,
som undertiden er en næsten ren
Skalgruskalk, men den kan ogsaa indeholde en Del
terrigent Materiale. Den er karakteriseret ved
Forekomsten af Crania tuberculata. Se i øvrigt
Danmark, Geologi (Bd V, S. 539).
Böhmens K. danner en Fortsættelse af
Sachsens og bestaar ligeledes overvejende af
Kvadersandsten. Den inddeles paa flg. Maade:
1. Perutzer- og Korytzaner-Lagene
(Cenoman), 2. Weissenberger-,
Malnitzer-Lagene (Turon) og 3.
Chlomeker-Lagene (Emscher).
Polen. Her er i nyere Tid fundet
Wealden, overlejret af marint Neokom (Hils) som
i Nordvesttyskland. Ret vidt udbredte er
desuden Mergelaflejringer, tilhørende Turonet og
Senonet. Særlig bekendte er Egnene omkr.
Lemberg og Nagorzani som Findesteder for
talrige senone Forsteninger.
Rusland. K. har en meget vid Udbredelse,
særlig i de centrale Dele af Landet. Hele det
nedre Kridt er vel udviklet i marin Facies,
og man har kunnet gennemføre den samme
Inddeling som i Vesteuropa. Cenomanet
bestaar af Grønsand, Turonet af Kalksten og
Kridtmergel og Senonet dels af Mergel og dels
(i Guv. Simbirsk og Charkov samt i
Donetzbækkenet) af en skrivekridtagtig Kalksten.
Schweiz og Alperne. I Jurabjergene
dannes Neokomet af Mergel og Kalkstene og
inddeles som i Frankrig. — Alpernes K.
slutter sig til Sydeuropas og bestaar for
Størstedelen af Kalkstene med Requienia, Caprinider
og Hippuriter. I Nordalperne repræsenteres K.
af den nedre Del af den saakaldte Flysch,
hvis øvre Del tilhører Tertiærformationen; det
er mægtige Aflejringer af Sandsten (Wiener
Sandsten, Karpather Sandsten),
Konglomerater, Breccier, Mergelskifere og
Kalkstene, som fra Schweiz kan følges mod Ø. til
Wien og endvidere langs Nordsiden af
Karpatherne. I Nordøstalperné hører til
Senon-Etagen de ejendommelige Gosau-Lag med
talrige Rudister og andre Muslinger samt
Snegle. I Istrien, Krain og Dalmatien
forekommer ogsaa Brak- og Ferskvandsaflejringer
(Cosina-Lagene), som hører til det øvre
Kridt og indeholder Cyrena og Rester af
Characeer.
Den sydlige Type af K. har stor Udvikling
paa begge Sider af Middelhavet.
Hippuritkalksten findes i Portugal, Spanien, Italien,
Sicilien, Grækenland og over store Strækninger
af Nordafrika.
Asien. I Kaukasien er paavist saavel Nedre
Kridt (til Dels med sydeuropæisk Præg) som
Cenoman og Senon. Fra Lilleasien, Syrien og
Palæstina kendes Aflejringer fra Størstedelen
af Kridtperioden; berømte er de smukke
Fiskeforsteninger fra Libanons Cenoman og Senon.
Ogsaa i Turkestan og Sydpersien findes vidt
 |
| Fig. 1. Kalkpig af Belemnitella mucronata. (Efter N. V. Ussing). Naturlig Størrelse. |
 |
| Fig 2. Conulus vulgaris; a fra Siden, b fra neden. (Efter d’Orbigny). Naturlig Størrelse. |
 |
| Fig. 3. Dromia rugosa, en Krabbe fra Fakse-Kalken (Efter Fischer-Benzon). Naturlig Størrelse. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
