Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kresilas - Kresol - Kresolrødt - Krestovskij, V. - Krestovskij, Vsevolod Vladimirovitsch - Krestzy - Kresylalkohol - Kresylsyre - Kreta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Basis for en Figur, der er omtalt i
Oldtidslitteraturen og har forestillet en haardt saaret
Kriger, som er ved at synke sammen
(vulneratus deficiens, Plinius); en Gengivelse af
Statuens Motiv foreligger mulig i en lille
Bronzefigur i St Germain. Paa Akropolis fandtes i
Oldtiden en Statue af Perikles, udført af K.;
ved Udgravningerne er fremdraget et
Fragment af dens Fodstykke, med begges Navne.
De bevarede Herme-Billeder af Perikles (i
British Museum og Vatikanet) kan give os en
Forestilling om denne Statues Hoved og om
K.’s idealiserende Behandling af Portrætter.
Til Artemis-Helligdommen i Efesos udførte K.
(ligesom tre andre samtidige Kunstnere:
Feidias, Fradmon og Polykleitos) en
Amazonefigur, hvoraf man tidligere mente at finde en
Efterligning i den kapitolinske Amazone-Type,
der af fl. nyere Arkæologer antages for en
Gengivelse af Polykleitos’ Amazone. Lige saa
usikkert er det, hvorvidt en Rk. andre antikke
Skulpturer, der i nyere Tid er henførte til K.
(saaledes to Niobide-Figurer i Ny Carlsberg
Glyptotek, Diomedes i München,
Athene-Statuen fra Velletri o. a.), virkelig skyldes ham.
C. B.
Kresol, Kresylalkohol, C6H4(CH3)OH.
Der eksisterer tre isomere K., som alle findes
i Træ- og Stenkulstjære; denne sidste
indeholder c. 1 1/2 % K., hvoraf 35 % Orthokresol, 40
% Metakresol og 25 % Parakresol. I ren
Tilstand fremstilles disse K. af de tilsvarende
Toluidiner ell. Toluolsulfonsyrer. I Luften bliver
de rødlige og tilsidst brune. De er
tungopløselige i Vand; Opløsningen giver blaa
Reaktion med Jernklorid. Bruges som Antiseptikum
og til Fremstilling af Farvestoffer.
Orthokresol smelter ved 31° og koger ved 190°,
Metakresol smelter ved 4° og koger ved
203°, medens Parakresol smelter ved 36°
og koger ved 202°. Dinitrokresol er et
guldgult Farvestof, som findes i det saakaldte
Safransurrogat, der undertiden bruges
til Farvning af Levnedsmidler, hvilket burde
forbydes, da det er meget giftigt. En Blanding
af Ortho-, Meta- og Parakresol, som faas af
Stenkulstjære og koger ved 190—203°, kaldes
Kresylsyre.
R. K.
Kresolrødt, et mørkerødt Tjærefarvestof,
der ikke mere gaar i Handelen. Det farvede
Uld rødt i surt Bad.
R. K.
Krestovskij [krje’ståfskij], V., se
Chvoschtschinskaja.
Krestovskij [krje’ståfskij], Vsevolod
Vladimirovitsch, russ. Forfatter, 1840—1895,
har særlig kastet sig over Skildringen af de
mørkeste Sider i Storstaden Petrograds Liv.
Hans Roman »Peterburgskija truščoby« (»St.
Petersborgs Menneskehuler«), fremkommen i
Tidsskr. »Otečestvennyje zapiski« 1864—67 og
senere særskilt, vakte megen Opsigt. Den
minder om Eugène Sue’s Les Mystères de Paris,
men er skreven med voldsommere Realisme.
I andre Romaner (»Panurgovo stado«
[»Panurge’s Faar«], »Dvě sily« [»To Kræfter« 1875],
»Tma egipetskaja« [»Det ægyptiske Mørke«
1889] o. fl.) kommer K.’s stærkt konservative
Anskuelser frem, idet han giver meget
tendentiøse Billeder af 1860’ernes liberale
Bevægelser og angriber Polakker og Jøder. Novellen
»Dědy« (»Forfædrene«) er et vellykket
Livsbillede fra Kejser Paul’s Tid. Desuden har K.
skrevet Korrespondancer fra Krigen 1877—78
og fra den af Admiral Lesovskij ledede
Jordomsejling, hvori han deltog 1882.
(A. M. B.). H. C-e.
Krestzy [kræ’st.si], Kredsby i det mellemste
Rusland, Guv. Novgorod, ligger ved Cholova, har
et tidl. kejserligt Palads og c. 4500 Indb. (mest
Sekterere). Den meget lavt liggende Kreds K.
er navnlig hen imod Ilmen-Søen bedækket af
uhyre, indtil over 400 km2 store Sumpe.
G. Ht.
Kresylalkohol, se Kresol.
Kresylsyre, se Kresol.
Kreta, nygr. Kriti, tyrk. Kirid,
venetiansk Kandia (Candia), stor Ø i
Middelhavet mellem Grækenland og Lilleasien samt
lukkende Archipelagus mod S. Øen er det
sydligste Land, der regnes til Europa, og Øens
Sydpunkt, Kap Lithinos ved Matala (34° 54′ 40″
n. Br.), er Verdensdelens sydligste Punkt. Dens
Areal er 8618 km2, og dens Form er meget
langstrakt fra V. til Ø. (245 km), medens
Bredden er meget vekslende, saaledes mellem Kap
Stavro og Kap Lithinos i Midten 52 km mod 18
km mod V. paa Istmen ved Rethymnos og kun
12 km mod Ø. paa Istmen mellem Hierapetra
og Bugten ved Mirabella; i Gennemsnit kan
Bredden anslaas til 32,5 km. Saavel politisk som
efter sine Jordbundsforhold, etnografiske og
faunistiske Forhold hører K. til Europa; endnu
tydeligere bliver dette, naar man betragter
Dybdeforholdene i de omgivende Have, thi
baade mod S. og N. synker Havbunden i
Nærheden af Øen til store Dybder (mod SV.
saaledes til 3566 m kun 40 km fra Kysten), medens
den ved en undersøisk Ryg paa 2—500 m’s
Dybde mod NV. staar i Forbindelse med Morea;
imod Ø. forbinder en Rk. af Øer vel Øen med
Lilleasien, men Dybderne mellem disse Øer
stiger dog til over 1000 m. Fra det nærmeste
Punkt paa Europas Fastland er K. fjernet c.
100 km, fra Asien c. 200 km og fra Afrika c.
300 km. Kysterne er næsten overalt meget stejle
og rige paa fremspringende Forbjerge og
Bugter, der danner rummelige Havne; navnlig er
Nordsiden rig (Mirabella-, Armyro-, Suda-,
Kanea- og Kisamo-Bugten), medens Sydkysten
er mere ensformig og stedvis ganske
utilgængelig. Af Forbjergene er de mest kendte Kap
Busa og Kap Spatha (Psacum promontorium)
mod V., Kap Sidero og Salmone (Samonium
promontorium) mod Ø. og Kap Lithinos mod S.
Øen er overvejende Bjergland, men dette
bestaar ikke som alm. antaget af en
sammenhængende Bjergkæde, hvorimod af fem adskilte
Bjerglandskaber, som ligger i en lige Linie flg.
Øens Hovedudstrækning fra V. til Ø., nemlig
Selino og Kisamos, Aspra Vouna ell.
Sfakia og Madaras mod V., Psiloriti
(Ida), Lassiti i Midten og Sitia mod Ø.
Den højeste Top findes i Madaras Bjergland,
nemlig Hagios Theodoros (2469 m), men den
overstiger dog ikke meget Psiloriti, der naar
2457 m, og Lassiti med 2164 m; de øvrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
