Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kreditkasse - Kreditkrænkelser - Kreditoplag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedfonden efterhaanden skulde falde bort ved,
at denne Fond definitivt formindskedes med
hvert Beløb, for hvilket Garantien var ell.
blev afløst, og K. forpligtede sig til at indsende
alle de garanterede Obligationer, som den kom
i Besiddelse af ved Køb, Indfrielse ell.
Bytning, til Kassation. 1884 afgjorde Staten sin
Gæld til K., og 1888 indfriedes Restbeløbet af
de garanterede Obligationer, saa at
Forbindelsen mellem Staten og K. herefter er hævet. En
stor Del af K.’s Obligationer var opr.
opsigelige fra Kreditors Side, hvilket voldte
Vanskeligheder for K., idet Kapitalister, naar Kursen
var lav, købte dem op og opsagde dem. Da
Kursen paa disse Obligationer 1886 steg over
pari, blev de af K. opsagte og ombyttede med
fra Kreditors Side uopsigelige Obligationer.
K.’s Obligationers paalydende Rente var opr.
4 %. 1877—83 anvendtes en Del af
Reservefondens Overskud til at udtrække
Obligationer, hvorved de udtruknes Rente forhøjedes
til 4 1/2 %, en Foranstaltning, der bl. a. havde
til Hensigt at hæve Obligationernes Kurs.
Laanenes Beløb var i 1920 121 Mill. Kr. K. for
Landejendomme i Østifterne er en
Kreditforening (s. d.). (Litt.: »K. for
Husejerne i Kbhvn« [Kbhvn 1922]).
(E. M.). C. Th.
Kreditkrænkelser, for saa vidt de i det hele
taget er strafbare, falder ind under
Berigelsesforbrydelserne, særlig under Bedrageri (s. d.).
For saa vidt de imidlertid rettes mod Kreditten
i Alm., spc. mod de Interesser, som
Konkurskreditorerne har, dels i at Fallentens Formue
helt og ligeligt anvendes til deres Dækning,
dels i at alle forhaandenværende
Oplysningsmidler til Gennemførelse af deres Krav stilles
til deres Raadighed, taler man om K. som et
særligt Delikt. De herhen hørende
Straffebestemmelser findes i Straffelovens §§ 260—263
og i Bogføringsloven af 10. Maj 1912. I § 260
sættes Straf af Fængsel ell. Strafarbejde indtil
6 Aar for den, der, efter at hans Bo er taget
under Behandling som fallit, ell. paa en Tid,
da han maatte forudse sin forestaaende Fallit,
i egennyttig Hensigt foretager noget, der gaar
ud paa, at Boets lovlige Ejendele ell.
Fordringer ikke kommer samme tilgode, ell. at
urigtige Fordringer paa Boet gøres gældende. § 261
omhandler Begunstigelser af enkelte Kreditorer
paa de andres Bekostning og hjemler herfor
Straf af Fængsel, ikke under 1 Maaned. § 263
hjemler samme Straf dog uden Begrænsning
nedefter for den Fallent, som ved ødsel
Levemaade, højt Spil, vovelige Foretagender, der
ikke staar i Forhold til hans Formue, ell. ved
anden letsindig Adfærd har paaført sine
Kreditorer betydelige Tab. — Bogføringsloven
sammenholdt med Straffelovens § 262
foreskriver Straf af Fængsel ell.
Forbedringshusarbejde indtil 2 Aar, naar nogen, som er pligtig
til at føre Forretningsbøger, og hvis Bo er
kommet under Fallitbehandling, har
forvansket, bortskaffet ell. tilintetgjort sine
Forretningsbøger ell. har ført dem paa uredelig
Maade ell. i svigagtig Hensigt undladt at føre
dem. Med simpelt Fængsel indtil 6 Maaneder
straffes Fallenten, naar han har gjort sig
skyldig i grove Uordener i Henseende til Førelsen
af sine Forretningsbøger, ell. m. H. t. Bøgerne
og Bilagenes Opbevaring. I sidste Tilfælde kan
Straffen dog gaa ned til Bøder.
A. Gl.
Kreditoplag. At en Indførselsafgift som
Tolden erlægges straks ved Varernes Indførsel
i Toldterritoriet, er selvfølgelig altid det
normale, men Hensynet til den Handlende, der ofte
i længere Tid maa staa i Forskud med Beløbet,
og til Lettelsen for Transithandelen førte
allerede i den anden Halvdel af 17. Aarh.
Lovgiveren til at tilstaa de Handlende Kredit paa
Afgifterne, den saakaldte Oplagsfrihed, der
hjemledes ved Toldrullerne af 1672 og 1691 og
navnlig fik Bet. for grove Varer, der oplagdes
i Kbhvn til Genudførsel inden 3 Aar ell. i
enkelte Provinsbyer til Genudførsel inden 1 Aar.
Dette Oplag, der nærmest var et »privat
Transitoplag«, blev dog ved den i K.’s Historie
vigtige Plakat af 4. Juli 1726 forandret til et egl.
»stedsevarende« K., hvor Kreditten paa
Afgifterne ikke længere var begrænset i Tid,
ligesom en Rk. vigtige Varer nu kunde tages paa
Oplag. Dette K. blev opretholdt ved
Toldrullerne af 1732 og 1762, men indskrænket i 1768.
Indskrænkningerne blev dog kort efter hævet
(Frd. 6. Maj 1771), og ved Frd. 31. Maj 1793
fik K. endelig en fuldstændig Ordning, der
overførtes til Frd. 1. Febr 1797, »Grundloven«
indenfor den danske Toldlovgivning.
I Frd. af 1797 § 65 bestemmes K. saaledes:
»Det er K., naar fremmede toldbare Varer,
med Kredit paa de Afgifter, som ellers ved
Indførselen skulle svares, straks betros Ejeren
i eget Værge og til egen Raadighed, mod at
Indførselsafgifterne straks erlægges, for saa vidt
Varerne forblive i Landet, men at derimod de
Varer, som udføres til fremmede og frie Steder,
afskrives i Oplaget«. Denne Ret er ved Frd.
§ 66 tillagt »enhver bosat og til Handel
berettiget Borger« i de danske Søkøbstæder, i
Kbhvn de Handlende, der har Handelsret som
Grosserere, jfr. Pl. 6. Novbr 1821, og
Toldbestyrelsen fik ved L. 9. Decbr 1889 Bemyndigelse
til at tilstaa K. udenfor Søkøbstæderne. Ogsaa
Aktieselskaber, der har Handelsborgerskab, kan
af Toldbestyrelsen erholde tilstaaet K., men der
kræves her tillige Bankgaranti ell. anden særlig
Sikkerhed.
Frd. af 1797 tilstod saaledes med stor
Liberalitet de Handlende i Danmark—Norge Ret til
at hjemtage Varer til fri Raadighed og med en
Kredit, der er ganske ubegrænset i Størrelse
og Tid. Oplagshaveren kan have Varerne
henliggende, saa længe han ønsker, han kan
transportere dem til andre Oplagshavere i
Indlandet, og udfører han dem til Udlandet (derunder
Frihavn og Frilager), »fraskrives« de paa
Varerne heftende Afgifter paa hans Konto i
Toldvæsenets Bøger. Først naar han afsætter
Varerne, »udsætter dem til Fortoldning«, skal
Afgifterne betales. K. betyder saaledes for
Oplagshaveren en Rentevinding og ved
Genudførsel en Toldgodtgørelse i Form af Afskrivning
paa hans Konto. For at sikre Statskassens
Interesser foretager Toldvæsenet hvert Kvartal et
Eftersyn hos Oplagshaverne for at konstatere,
om Beholdningerne endnu virkelig er til Stede,
og der er ved Frd. af 1797 § 75 tillagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
