Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 634 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kreditforening

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

		Mill. Kr
Den vest- og sønderjyske K. af Landejendomsbesiddere	1860	173,3
Ny jyske Købstadkreditforening	1871	122,5
K. af Ejere af mindre Ejendomme paa Landet i Jylland	1880	122,8
K. af Grundejere paa Landet i Jylland	1893	39,5
K. af Kommuner i Danmark	1898	28,8

Gennemgaaende bar K. arbejdet til fuld
Tilfredsstillelse baade for Interessenter og
Kreditorer. En virkelig Kalamitet er kun
indtraadt for een Forening, nemlig den i 1859
oprettede Hypoteklaaneforening af
Landejendomsbesiddere i Jylland, der faa Aar efter gik
fallit og ruinerede de mere velhavende af sine
Medlemmer ved den solidariske Hæftelse, uden
at Kreditorerne dog fik mere end en Brøkdel
af deres Tilgodehavende. Denne Forenings
Organisation og Administration dannede
imidlertid en fuldstændig Modsætning til de andres
solide Ledelse. En anden K., den i 1852
oprettede nørrejyske Købstadkreditforening, maatte
ganske vist ogsaa standse sin
Udlaansvirksomhed, men afvikledes uden noget egl. Tab.

Laanenes og Kasseobligationernes nominelle
Rente var i Beg. 4 — sjældnere 4 1/2 — %,
men ved den senere indtraadte Nedgang i den
alm. Rentefod konverteredes i 1880’erne og
1890’erne største Delen af de eksisterende
Obligationer til 3 1/2 %, ligesom ogsaa de ny Laan
ordnedes efter denne Rentefod, medens enkelte
Forsøg med 3 %’s Laan ikke førte til noget
synderlig Resultat. Da Rentefoden atter steg
i Slutn. af 1890’erne, paabegyndtes atter
Udstedelsen af 4 %’s og 4 1/2 %’s Obligationer,
og efter Krigen 1914—19, da Rentefoden er
steget til en usædvanlig Højde, er Tanken om
Udstedelsen af Obligationer med endnu højere
Rente dukket op. Til en vis Grad kan det
være uskadeligt, at Obligationernes og
Laanenes nominelle Rentefod afviger fra den alm.
Forholdet udjævnes ved, at Kursen, hvortil
Obligationerne udbringes, bliver lavere, naar
den nominelle Rentefod er lavere, og højere,
naar den er højere. Men Afvigelsen kan dog
medføre visse ret væsentlige Ubehageligheder
for Laantagerne. Naar den nominelle Rentefod
er alt for høj, kan Kursen p. Gr. a. Faren for
Udtrækning dog ikke hæve sig tilstrækkelig
over pari, saa at Laantageren dog kommer til
at betale for høj en Rente. Er paa den anden
Side den nominelle Rentefod alt for lav,
bevirker den deraf flg. lave Kurs, at det
kontante Beløb, hvorover Laantageren kommer til
at raade ved Laanets Optagelse, bliver for
lille.

Naar K. er kommen til at spille en saa
overordentlig stor Rolle i de faste Ejendommes
Kreditforhold, som den Ovenstaaende Tabel
viser, og Obligationerne er blevne et yndet
Anlægspapir, ligger det i, at Kapitalbesidderne
ved at anbringe Pengene i K.’s Obligationerne
fremfor at yde direkte Pantelaan har flg.
Fordele: Sikkerheden er større p. Gr. a. den
solidariske Hæftelse og de opsparede
Reservefonds. Bekvemmeligheden er meget stor, da
man ikke behøver at opsøge en individuel
Debitor og anstille en personlig Undersøgelse af
den Sikkerhed, han frembyder, medens man
faar sin Rente og Tilbagebetalingen paa en
bekvem Maade gennem de halvaarlige
Kuponer og Udtrækningen. Idet Obligationerne
udstedes i forsk. Appoints lige ned til meget smaa
Beløb, kan en Kapital af en hvilken som helst
Størrelse anlægges deri, og Kapitalen kan atter
til enhver Tid helt ell. delvis frigøres ved
Salg af Obligationer. Alle disse Forhold
medfører for Laantageren den Fordel, at Laanet
ydes billigere, og endvidere har han den
Fordel, at Laanet er uopsigeligt fra Kreditors
Side, medens han selv kan opsige det, at
Amortisationen — for saa vidt Laanet er
amortisabelt — foregaar paa en for ham meget
bekvem Maade, og at han slipper for at opsøge
en individuel Laangiver.

Laantagerens Fordele købes ganske vist med
det Offer, at han paatager sig den solidariske
Hæftelse, men Erfaringen har vist, at Faren
herved kan være ganske forsvindende, naar
K. ledes med Forsigtighed og Dygtighed i
Henseende til Taksation, Laanegrænse,
Indretning og Bestyrelse af Reservefond og fornuftig
Amortisation. Amortisationen har en stor Bet.
i Henseende til K.’s og dens Obligationers
Sikkerhed. Mod Kalamiteter, der kan opstaa
ved synkende Ejendomspriser, er det et godt
Værn, at Laan, der er optagne efter Vurdering
under de høje Priser, ikke bliver staaende
med deres fulde Beløb ind i Tider, hvor
Værdierne p. Gr. a. Tidsafstanden kan have
forandret sig stærkt. Der maa tages Hensyn til
begge Sider, og det kan ikke nytte at sætte
Amortisationskvoten saa højt, at Ejendommen
betynges med en for stor Afgift; men
Hensigten med Amortisationen forflygtiges for en Del,
naar man kommer op paa Amortisationstider
af mellem 60 og 70 Aar. Da Bergsøe 1839
fremkom med sit Forslag, var man mest tilbøjelig
til at tænke sig Ordningen omtr. saaledes:
Medlemmerne betaler en aarlig Annuitet af 5
% af Laanets Hovedstol. Heraf er 1/4 %
Bidrag til Administration og Reservefond, 4 %
af den til enhver Tid tilbageværende Restgæld
er Rente, og Resten er Afdrag. Paa denne
Maade vil Laanet være amortiseret i 47 Aar.
Men Forholdene har ført med sig, at man er
bleven lempeligere i sine Fordringer, og
Amortisationstiden er bleven længere og længere.
Imod Fordringen om en nogenlunde hurtig
Amortisation strider det ikke, at man lader en
vis lille Del af Laanet være uamortisabel, idet
man gaar ud fra, at der er en vis Brøkdel af
en Ejendoms Værdi, der vil holde sig under
alle vekslende Konjunkturer.

Serieinddelingen i K. har sin Begrundelse
dels i, at man har villet begrænse det
solidariske Ansvar, saaledes at det Antal
Laantagere, den enkelte Laantager kom til at hæfte
for, ikke forøgedes uden Grænse, og
hovedsagelig i, at man vil værge de ældre
Interessenter mod, at der stadig kommer ny
Laantagere til, som deltager i det Reservefond, som
de ældre har opsparet. Endelig har den det
Formaal at værge Kasseobligationernes Ejere
imod den Ubehagelighed, at det bliver ganske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>