Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krebsen - Krebsepest - Krebsering - Krebseøjne - Kredens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Løven; indeholder efter Backhouse 122 for det
blotte Øje synlige Stjerner, hvoraf de klareste
er af 4. Størrelse. Bl. disse er der en stor
Mængde Dobbeltstjerner; den interessanteste
af disse er ζ, der bestaar af 3 næsten lige
klare Stjerner af 5. Størrelse og af en fjerde
hidtil endnu ikke set Stjerne. Bevægelserne i
dette System er blevne indgaaende studerede
af Seeliger (»Untersuchungen über die
Bewegungsverhältnisse in dem dreifachen
Sternsystem ζ Cancri«, Wien 1881, München 1888,
1894); de to Stjerner beskriver i 59,1 Aar et
helt Omløb i en Afstand, der varierer fra 0,6″
til 1,1″, den tredje Stjerne derimod bevæger
sig i henved 18 Aar i en Cirkel med Radius
0,2″ om et Punkt, der paa sin Side rykker
langsomt frem i en Cirkel om Midtpunktet
mellem de to førstnævnte. De hidtil opdagede
19 foranderlige Stjerner i K. er alle
teleskopiske, tre af disse tilhører Algoltypen. I dette
Stjernebillede har man den ogsaa i Oldtiden
kendte Stjernehob Krybben (Præsepe), M.
44; Aratos beretter, at den blev benyttet som
Varsel paa Regn, naar den var vanskelig at
se, ligesom Plejaderne og Hyaderne. De to
Stjerner δ og γ havde Navnet de to Æsler.
Hos Araberne kaldtes Krybben for al-malaf,
»Muleposen«, i England hedder den Bee-hive,
»Bisværmen«. For det blotte Øje gør Hoben
et taaget Indtryk, hvilket allerede Aratos
udtalte; de enkelte Stjerner kan nemlig ikke ses,
baade fordi de er for svage (de stærkest
lysende er af 6. til 7. Størrelse), og fordi Stjernerne
staar for tæt sammen. Galilei var den første,
som opløste Stjernehoben og talte 36 Stjerner.
I den senere Tid er gentagne Gange Krybben
bleven trianguleret saavel ved direkte Maaling
(Winnecke 1857 og 1858: 45 Stjerner, Hall
1864—70: Catalogue of 151 stars in Præsepe
[Washington 1870], Schur: »Die Oerter der
helleren Sterne der Præsepe« [Göttingen 1895])
som af Fotografier af denne (Rutherfurd 25
Fotografier 1865—77, en Del af dette Materiale
er bearbejdet af Gould med 31 Stjerner:
Reduction of photographic observations of the
Præsepe [Washington 1888], af Gould
1872—83 med 87 Stjerner: Cordoba Photographs
[Lynn 1897]. Henry’s Fotografier af Krybben er
endnu ikke publicerede).
J. Fr. S.
Krebsepest er Betegnelsen paa en smitsom
Sygdom, der siden Halvfjerdserne har hersket
i store Dele af Europa bl. Krebs og har
medført en saa enorm Dødelighed, at Krebsene i
mange Egne er ganske uddøde. Sygdommen
forløber meget hurtig, saaledes at samtlige
Krebs, selv i større Vandløb, i Løbet af en Uge
kan gaa til Grunde. Sygdommen ytrer sig ved,
at Dyrene under Gangen ikke som normalt
bevæger sig med bøjede Lemmer, men viser sig
»højbenede«, derefter faar krampagtige
Trækninger i Lemmerne og Haleviften og endelig
viser hurtig fremadskridende Mathed og
Svækkelse. Sygdommen skyldes en, først af Hofer
paavist og senere af Weber nøjere undersøgt,
Bakterie, den saakaldte Bacterium peslis Astaci.
Bacillen Gr fakultativ anaërob, 1. —1,5 μ lang
og 0,25 μ bred; den er forsynet med 1—6
lange Svingtraade; den forgærer Drue-, Mælke-
og Børsukker, smelter Gelatine og danner i
passende Næringssubstrater Svovlbrinte og Indol.
Ved disse Egenskaber slutter den sig til
Proteus-Gruppen. Bacillen kan saavel trænge ind
gennem ydre Saar som optages gennem
Fordøjelseskanalen; Smitteoverføreisen fra Dyr til
Dyr sker meget let; en Overførelse til visse Fisk
synes at finde Sted. Man formoder, at
Sygdommens Opstaaen maa føres tilbage til den
stærke Forurening af Vandløbene gennem
Kloakafløb og Afløb fra Fabrikker, hvorved der er
tilvejebragt gunstige Livsbetingelser for de
tidligere kun i sparsom Mængde i Vandet
tilstedeværende Bakterier, deriblandt den, der
foraarsager K.
Foruden den egl. Pest forekommer undertiden
hos Krebs dels sporadiske Dødsfald, dels
mindre Epidemier af anden Oprindelse. Af
saadanne Sygdomme kan nævnes
Distomatosen (Harz), der skyldes en ofte i Mængder i
Dyrets Muskulatur og indre Organer
forekommende Iktelarve (Distomum cirrigerum), og
Mycosis astacina (Harz), en af Skimmelsvampe
(Saprolegnier) foraarsaget Sygdom, der
væsentligst optræder hos indfangede Krebs, men
ogsaa er iagttaget hos Krebs i større Vande.
Sidstnævnte Sygdom ytrer sig ved stor Mathed og
derved, at Lemmerne let falder af ved
Berøring; ved Ledene paa Lemmerne findes Vævet
opfyldt af Svampetraade, og efter Dyrets Død
overtrækkes Krebsen af et tydeligt Mycelium.
Muligvis forekommer der endnu fl. Former
af Pest, saaledes vil Geri have fundet
Mikrokokker (Staphylococcus viridiflavus) og von
Lindstar Protozoer som Aarsag til
saadanne. (Litt.: Harz, »Deutsche Zeitschrift für
Thiermedizin« [7. Bd]; Samme,
»Jahresbericht der kgl. Central-Thierarzneischule in
München« [1882—83]; Weber, »Arbeiten a. d.
kais. Gesundheitsamte«, XV; Hofer,
»Handbuch der Fischkrankheiten« [Stuttgart 1906]).
Prof. C. O. Jensen.
Krebsering, se krebse.
Krebseøjne, se Abrus og Flodkrebs.
Kredens, Kredensbord ell.
Kredensdisk, paa ældre Dansk Skænk ell.
Skænkeskive, var den aristokratiske Form for
Kandebordet (se Kande), et langt Bord
ell. et Skab over Bordhøjde med en
trappedannet Opsats ell. en Reol med Hylder, der kunde
være prydet med en Corniche, baaren af
Søjler, som vi kender den fra Adam Berg’s
Beskrivelser af Dansesalen paa Frederiksborg.
K.’s Plads var enten ved Væggen ell. fremme
paa Gulvet og bar ved Fester paa sine
Hylder, der var dækkede af kunstfuldt udsyede
Duge, en funklende Opstilling af alle de Kar i
ædelt Metal, som i Fortiden hørte til
Stormænds Bordtøj. Hylders og Trappers Tal
voksede med Ejerens Rang og Formue. Her
færdedes under Festen de skænkende Tjenere
— Vinen sattes ikke paa Bordet — ledede af
Mundskænken, Kredenseren, hvem
det var betroet at smage paa Mad og Drikke,
før den kom paa Bordet. Dette hed at
kredense den (af lat. credere, indgyde Tillid til,
at den ikke var forgiftet). Han drak af
Kredensbægeret, i hvis hule Fod en
Mundfuld Vin var gydt. Navnene K. og Buffet
vekslede i Renaissancetiden med Moden og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
