Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krebsdyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligger de mandlige Kønsaabninger konstant paa
8. Brystsegment, ofte paa Basalledet af det til
vedk. Segment hørende Lemmepar, de hunlige
Kønsaabninger derimod paa 6. Brystsegment.
Parringsorganerne har meget forsk. morfologisk
Værdi; snart er de omdannede Lemmer, snart
Dele af Lemmer, snart Hudfolder, der hører
Krophuden til o. s. v. Spermatozoerne hos K.
udmærker sig ofte særlig hos Ostrakoderne ved
deres enorme Størrelse, de er hos Dekapoderne
forsynede med straaleformede Udløbere og
ubevægelige; hyppig bliver Spermatozoerne afsatte
samlede i større Beholdere, Spermatoforer.
Forskellighederne i det ydre mellem Han og
Hun er ofte særdeles store og iøjnefaldende.
Navnlig fremtrædende er en meget betydelig
Størrelsesforskel, idet Hannen som oftest er
mindre end Hunnen; dette Forhold opnaar en
ganske ekstrem Udvikling hos en Mængde
Snylteformer, hvor Hannen ofte svinder ind til
en ren Ubetydelighed i Sammenligning med den
vældige Hun. I de Tilfælde, hvor Hunnen
omdannes stærkt som Følge af Snyltelivet, bevarer
Hannen langt mere af den typiske
Crustacé-Bygning og omdannes ikke nær saa meget.
Hannerne kendes i øvrigt ogsaa paa, at
Sansehaarene er langt stærkere udviklede paa de
forreste Par Antenner, samt paa de talrige og
meget forskelligartede Bygningsforhold, der
tjener til at fastholde Hunnen under Parringen
(de bageste Antenner hos Branchipus, en af
de forreste Antenner hos Copepoderne, 1. Par
Halefødder hos Dekapoderne, der direkte
anvendes som Parringsorgan o. s. v.). Særlige
Bygningsforhold. der er karakteristiske for
Hunnerne, er i Alm. saadanne, der staar i
Forbindelse med Yngelpleje. Det er nemlig en
Sjældenhed hos K., at Æggene simpelt hen
aflægges, naar de er befrugtede, og derpaa
overlades til deres egen Skæbne. I de fleste
Tilfælde bæres enten Æggene saaledes som f. Eks.
hos Copepoderne i Sække, der hænger frit ud
fra Legemet, ell. som hos Dekapoderne
klæbede ved Kirtelsekreter til Halefødderne. I
talrige Tilfælde dannes der derimod Hulrum,
hvori Æggene opbevares en Tid lang, som oftest
indtil Klækning og undertiden endnu betydelig
længere. Disse Hulrum kommer i Stand paa
meget forsk. Vis og dannes snart oppe mellem
Dyrets Rygside og Skjold (Dafnierne), snart i
et særligt Afsnit paa et enkelt Lemmepar
(Apus), snart paa Legemets Underside
indrammet af brede bladagtige Lameller fra
Brystbenenes Basalled (de fleste Schizopoder,
Cumaceer, Amfipoder, Isopoder) o. s. v.
Hermafroditismen forekommer kun hos
fastsiddende og parasitære Former, nemlig hos
Cirrhipedierne og hos de parasitiske Isopoder,
se herom Rankefødder og Isopoder.
Partenogenesen forekommer kun hos
Fyllopoderne, nemlig hos Estheria og Apus samt hos
Cladocererne (se Bladfødder og
Dafnier).
K. gennemgaar i Alm. en meget betydelig
Metamorfose, idet Ungen, naar den
forlader Ægget, har et fra de kønsmodne Dyr
meget forsk. Udseende. Først efter en Rk.
Hudskifter og ofte, efter at Dyret har skiftet
Udseende et Antal Gange, naar det sit endelige
Udseende. De forsk. Krebsdyrgruppers
Larvestadier afviger i høj Grad fra hverandre, og
nærstaaende Former kan ofte have Larver af
meget afvigende Udseende. Larvestadiernes
Hjemstavn er næsten altid de højere Vandlag,
selv om de kønsmodne Dyr er Bundformer.
Navnlig i tropiske Haves Plankton kan man
træffe et meget stort Antal meget forsk.
udseende Krebsdyrlarver. Deres Bet. er den at
sprede Arten ved Bølgernes Hjælp ud over saa
vide Strækninger som muligt, saa at
Kønsmodenhed og Forplantningsevne kan indtræffe
mange Mil borte fra det Sted, hvor Dyret i sin
Tid sprængte sin Æggeskal.
Et stort Antal K. forlader Ægget paa det
saakaldte Naupliestadium (Ill. se
Dekapoder). Det lille uleddede Legeme bærer tre
Par Lemmer, nemlig 1. og 2. Par Antenner og
Kindbakkerne. Disse Lemmer, der hos det
kønsmodne Dyr i Alm. har ganske andet Udseende
o. a. Funktioner, er hos Larven udstyrede med
lange Svømmehaar, og de to sidste Par med
en lang, haarbesat Ydergren; de er her
Svømmeorganer, hvormed Larven kan gøre lange,
kraftige Hop. Larven er tillige udstyret med
et enkelt, uparret Øje, det saakaldte
Nauplieøje, har Tarmkanal med Mund og Gataabning
og en Antennekirtel. Denne Larveskikkelse
optræder hos hele Hovedmassen af
Entomostrakerne; hos de højere K. forlader dog Larven
Ægget paa et noget senere Stadium, om end
der ogsaa mellem disse er en Del Former (visse
Rejer), der har et fritsvømmende
Naupliestadium. Nauplien vokser derpaa lidt efter lidt
i Længden; dens bageste Afsnit udsondres i
Segmenter, og de til disse hørende Lemmepar
skyder frem; hos et stort Antal Entomostraca
gaar Larven ganske gradvis uden større
Modifikationer over i det kønsmodne endelige
Stadium. Hos de højere K., hvor Larven i Alm.
først forlader Ægget efter at have faaet 7
Lemmepar, og efter at Bagkroppen er bleven
tydelig leddet, det saakaldte Zoëastadium (Ill.,
se Dekapoder), kan Dyret gennemløbe et
Antal yderst forskelligartet udseende
Larvestadier, inden det kønsmodne Stadium naas. Alle
Larvestadierne udmærker sig gennemgaaende
ved deres overordentlig vandklare,
gennemsigtige Skikkelse, Huden er yderst tynd; brede,
flade Skjolddannelser og lange, tynde Torne
kommer hyppig til Udvikling. Disse Fællestræk
i Bygningen opfattes som Tilpasninger til det
pelagiske Liv, der tilstræber at gøre Larverne,
som skal bæres af Bølgerne, saa lette som
muligt og skikkede til at holde Balancen i
Bølgegangen.
Kun undtagelsesvis bortfalder de frie
Larvestadier, og Dyret gennemløber i saa Fald snart
i særlige Hulrum i Moderdyrets Legeme, snart
inden for Æggeskallen hele Udviklingen. Dette
gælder særlig om en Del Ferskvandskrebsdyr,
om Amfipoder og Isopoder, om adskillige
Landkrabber og muligvis en Del Dybhavskrebsdyr.
K. er repræsenterede i de ældste Jordlag,
hvorfra Forsteninger overhovedet kendes. En
særlig ældgammel Gruppe, hvorfra man kunde
formode, at de forsk. Krebsdyrafdelinger havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
