Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krarup, Frederik Christian - Krarup, Janus Balthazar - Krarup, Niels Bygom Christian - Krarup, Ove Thomas Nicolai - Krarup-Hansen, Johanne - Kraselæren - Krasicki, Ignacy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sædelære. K. viser sig her som en ualmindelig
skarp Tænker, der med ubønhørlig Logik
efterviser det uholdbare i tidligere Tiders
Formulering af de kristelige Problemer, men tillige
formaar at fremstille Kristendommens religiøse
Indhold, saaledes at det lader sig forbinde med
Nutidens øvrige Aandsliv til en gennemført
Livsanskuelse, og han udfylder indenfor dansk
Teologi en Plads, der sikkert fuldt ud staar
paa Højde med den, Martensen i sin Tid indtog.
Hans Kristendomsopfattelse udgør en til alle
Sider velovervejet, sjælden sluttet og harmonisk
Eygning, som allerede har virket og i
Fremtiden rimeligvis i endnu langt højere Grad vil
komme til at virke befrugtende langt ud over
deres Kreds, som paa alle Punkter deler hans
Anskuelser. I akademisk-teologiske Kredse har
han holdt talrige Foredrag, hvoraf adskillige
er udgivne, f. Eks. »Hvad vi kan lære af
Ritschl« (1906), »Skrift og Tro« (1907), »Jesus,
Guds Søn« (1908), »Garantier og Værdier«
(1918).
H. M.
Krarup, Janus Balthazar, dansk
Landøkonom, f. i Nykøbing paa Mors 22. Juli
1829, d. i Haslev paa Sjælland 12. Oktbr 1898.
Han var, efter at have lært Landbruget
praktisk, i en Aarrække en anset Landbrugslærer,
først ved Skolen paa Haraldslund, senere ved
Skaarupgaard og Daugaard Landbrugsskoler,
som han bestyrede. Da den sidste Skole
nedlagdes 1874, købte og drev K. til 1892 Gaarden
Ørnstrup ved Horsens. Fra 1890 beskæftigede
han sig med Udarbejdelsen af et stort Værk:
»Landbrugets Udvikling i Danmark fra 1835 til
Nutiden«, der er at betragte som en
Fortsættelse af de gl. Amtsbeskrivelser, og som disse
udgivne af Landhusholdningsselskabet. Inden
K.’s Død udkom 2 Dele heraf, nemlig
Beskrivelserne af Øst- og Nordjylland, 3. Del, »Det
sydvestlige Jylland«, udkom 1900 og 4. Bd
(»Fyn«) 1901; til begge Bd forelaa Manuskriptet
fra K.’s Haand. Værkets 2 sidste Dele blev
udarbejdet af Forstander S. C. A. Tuxen.
H. H-l.
Krarup, Niels Bygom Christian,
dansk Landøkonom, f. 12. Jan. 1802 i Aale
Præstegaard ved Horsens, d. 26. Febr 1865 i
Kbhvn. Han studerede først Teologi, men
opgav denne for Landbruget, forpagtede 1835
Frijsendal under Frijsenborg, hvor han 1837
oprettede den første Landbrugsskole i Danmark, der
væsentligst var beregnet paa unge Landmænd
uden for Bondestanden, og som i Kursus paa
2—3 Aar meddelte baade praktisk og teoretisk
Undervisning. K., der havde udmærkede Evner
som Skolemand, ledede Skolen til 1855, da
den flyttedes til Skaarupgaard og overtoges af
ovenn. J. B. K. 1834—37 var han Medredaktør
af »Ugeblad for den danske Bonde«, og han
udgav 1844—46 de to første Aargange af
»Landøkonomisk Maanedsskrift«. Paa forsk.
Udenlandsrejser gjorde han sig bekendt med
landøkonomiske Fremskridt, for hvilke han virkede
og skrev i Danmark, men navnlig indlagde han
sig Fortjeneste af de alm. danske
Landmandsforsamlingers Organisation. Han er fremfor
nogen anden Fader til disse; det var paa hans
Opfordring, at Randers Amts
Husholdningsselskab indbød til den første Landmandsforsamling
i Randers (1845), hvis Præsident K. var,
ligesom han var Vicepræsident for den 3.
Landmandsforsamling i Aarhus (1847).
H. H-l.
Krarup, Ove Thomas Nicolai, dansk
Præst og Landøkonom, foreg.’s Broder, f. 19.
Decbr 1799 i Aale Præstegaard, d. i Flødstrup
Præstegaard paa Fyn 19. Juni 1862. Han blev
teologisk Kandidat 1823 og var 1825—52 Præst
i Jylland, hvorfra han forflyttedes til
Flødstrup. Han var ikke blot en nidkær Præst, men
ogsaa en virksom Landmand, og den Maade,
paa hvilken han drev Præstegaardsavlingen
paa Fyn, vakte Opmærksomhed over hele
Landet; efter eng. Mønster indførte han kunstig
Vanding af Marken, han anstillede Forsøg med
og virkede for Brugen af Kunstgødning,
dyrkede Rodfrugter i større Udstrækning,
arbejdede for Kvægets kraftigere Ernæring o. s. v.
— alt nyt i Datidens Landbrug. Ogsaa som
landøkonomisk Forf. indlagde K. sig
Fortjeneste, han skrev flittig og dygtig i »Ugeskrift for
Landmænd« og »Ugeblad for den danske
Bonde«, og han udgav 2 selvstændige Skr:
»Bemærkninger om vort danske Agerbrug« (1861)
og »Om Købstædernes Skatteforhold, af en
Landmand« (1862).
H. H-l.
Krarup-Hansen, Johanne, dansk
Operasangerinde, f. 15. Juni 1870 i Vejle, blev Elev
af Leop. Rosenfeld og debuterede paa det kgl.
Teater 19. Marts 1899 som Orfeus. Hendes
store og omfangsrige Mezzosopran, i
Forbindelse med et medfødt Musiknaturel, en statelig
Skikkelse og udpræget dramatiske Evner skabte
hende snart en fremragende Stilling ved
Operaen, hvor hun sang bl. a. Amneris, Dalila,
Carmen, Azucena, men først og fremmest de
store Wagner’ske Kvindeskikkelser, Ortrud,
Erda, Brynhild i »Valkyrien« og Kundry i
»Parsifal«. 1908 udnævntes hun til kgl.
Kammersangerinde, og 1919 tog hun sin Afsked fra
Teatret.
S. L.
Kraselæren, se Dyskrasi.
Krasicki [kra’sitski], Ignacy, Greve, polsk
Digter, f. i Dubiecko i Østgalizien 1735, d. i
Berlin 1801. K. var født i en fornem Slægt og
blev tidligt bestemt for den gejstlige Stand.
Han studerede først ved et Jesuiterkollegium i
Lemberg, siden (1760—61) i Rom, hvis
Oldtidsminder greb ham langt dybere end
Pavedømmets Glans. Straalende ved sit Vid og sin
Veltalenhed vandt han alles Beundring og den
vordende Konge Stanisław August’s Yndest og
blev efter dennes Tronbestigelse i 30 Aars
Alderen, trods al Modstand, Biskop af Ermeland,
en Stilling, der var forbunden med Fyrstetitel
og store Indtægter. K. var af hele sin Sjæl
Tilhænger af 18. Aarh.’s Oplysningsfilosofi og
foragtede al »Fantasi, Overtro og Føleri«. Da
Ermeland 1772 ved Polens Deling kom under
Preussen, fandt K. sig til Rette i de nye
Forhold. Han lod sig af Frederik den Store, hvem
han oprigtigt beundrede, udnævne til
Ærkebisp i Gnesen og bevarede i denne Stilling selv
efter Polens Fald en Del af sin tidligere Glans
og Indflydelse. Hans Produktion er meget
omfangsrig, men ogsaa meget ensartet. Hans
Samfundssatire, hans Arbejde paa at oplyse og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
