Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kraftgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvad angaar Sammensætningen af den
udviklede K., da maa der sørges for, at den ikke
kommer til at indeholde for megen Brint, thi
Erfaringen viser, at den da let tænder for
tidligt i Motorerne. Da den udviklede K. endvidere
er meget varm, naar den forlader Generatoren,
gælder det ogsaa om at nyttiggøre denne fri
Varme, enten til Forvarmning af den Luft, der
føres til Generatoren, ell. til at udvikle noget af
den Damp, der bruges til denne, ell. maaske til
begge Dele. Den herved afkølede K. føres saa
gennem en Vandlaas ind i en Beholder, hvor
den vaskes med koldt Vand, for at de
svævende Vanddampe kan slaa sig ned, og samtidig
udskiller den største Mængde af Flyveasken sig.
For helt at fjerne det kiselholdige Støv, Gassen
fører med sig (delvis stammende fra, at
Generatoren er foret med ildfast Materiale), og som
virker slibende og slidende paa
Motorcylindrene, hvis det føres med ind i disse, skal Gassen
helst ogsaa passere en Renser, fyldt med fint
Savsmuld af haardt Træ.
Ved Opfyringen af en Generator er denne til
at begynde med kold, og der blæses derfor i
Beg. kun Luft ind; herved dannes alm.
Forbrændingsprodukter med megen Kulsyre, og
derfor lader man disse gennem et Siderør med
Ventil undvige til den atm. Luft. Naar
Brændslet er kommet godt i Glød, kan denne Sideventil
lukkes, og den egl. Produktion af K. kan
begynde. Ved Sugegasværker maa denne første
Opfyringsblæst sættes til ved Hjælp af en lille
haanddrevet ell. elektrisk Blæser, og først naar
den egl. Kraftgasproduktion er i Gang, saa
Motoren kan gaa, kan denne selv suge Luften
igennem.
6) Trykgasværkernes Udvikling.
De første Generatorer til Trykgas blev
konstruerede af E. Dowson (England) 1887, og her
blev Dampstraalen brugt til at rive Luften med
ind. Fra disse Anlæg stammer Benævnelsen
Dowsongas. Efterhaanden forbedredes
Konstruktionerne af tyske og eng.
Konstruktører (Körting, Duff o. a.), og det største
Fremskridt skete, da Kerpely omtr. 1910
indførte Generatorer med Drejerist og
trappeformig Rist, der muliggør, dels at
Slagningen kan udføres, uden at Driften standses,
dels at mindre værdifuldt Brændsel kan
anvendes. Konstruktionen ses dels af den i Artiklen
»Gasfyring« afbildede Fig., dels ligner Kerpely’s
Generator i Princippet den ovf. i Fig. 3
afbildede. I Fig. 4 findes en skematisk Fremstilling
af en Drejerist; smlg. desuden Beskrivelsen, af
ovenn. Fig. 3. Nyere Finesser bestaar i, at
Generatoren udstyres med en vandafkølet Kappe,
ell. (Marischka) at selve Generatoroverdelen
anvendes som Vandfordamper. Tillige bygges i
den nyeste Tid specielt konstruerede
Højtryksgeneratorer (Kerpely, Pintch) til meget
fintfordelt Brændsel, der jo yder stærkere Modstand
mod Luftens Gennemførsel, end grovkornet
Brændsel gør. Det er ved disse moderne Anlæg
lykkedes at kunne anvende saa fintfordelt og
askeholdigt Brændsel, som man tidligere ansaa
for værdiløst og kun brugte til Opfyldning o. l.
Paa Paris—Orléans-Banen har man saaledes af
saadant Brændsel i en Pintch Generator af
særlig Konstruktion med Trapperist pr 0,8 kg
Brændsel fremstillet Gas, der kunde udvikle
1 H. K.
7) Sugegasværkernes Udvikling.
Ogsaa disse er i Aarenes Løb forbedrede en
Del i Konstruktionsdetaillerne, og er i
Hovedsagen Variationer af den opr. valgte Type. Som
Eks. anføres først et dansk System (Tuxham)
i Fig. 6. A er Generatoren. Til venstre for denne
sidder en Blæser, der bruges til at føre Luft
til Generatoren, medens denne blæses varm.
B er en Fordamper, anbragt paa
Siden af Generatoren Gassen
støder mod Pladen B, der
tilbageholder medrevne Kulpartikler,
gaar videre opad og opvarmer
derved Røret med Tilførselsvandet,
saa dette fordamper. Den
dannede Damp ledes ind i
Generatoren. Den udviklede Gas gaar
videre gennem E og bobler
gennem en Vandlaas ind i Vaskeren
(Skrubberen), der er fyldt med Koks e. l., og gaar op
gennem denne, hvorved den afkøles og vaskes
ren. Gennem Sugepotten D, der er saa stor,
at den kan rumme Gas til fl. Eksplosioner,
strømmer Gassen saa til Motoren. Mellem
Fordamper og Vasker er der ved E en Ventil, der
 |
| Fig. 6. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
