Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krafft-Ebing, Richard, Baron v. - Krafla - Krafse - Kraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udkommer stadig paa ny. Hertil slutter sig
»Neue Forschungen auf den Gebiet der
Psychopathia sexualis«. og »Der Konträrsexuale vor
dem Strafrichter« (1895). For disse sygelige
Tilstande byggede han et System op, under
Henblik paa andre Forskeres Undersøgelser
(se Homoseksualisme). I det hele var
K.-E. udpræget Kliniker, og hans »Lehrbuch
der Psychiatrie« (1879) er skrevet »auf
klinischer Grundlage«. Et populært Arbejde: »Über
gesunde und kranke Nerven« (1885), udkom
ogsaa i fl. Oplag, ligesom »Eine experimentelle
Studie auf dem Gebiete des Hypnotismus« og
Psychosis menstrualis (1902).
J. S. J.
Krafla [’krab.la] (ell. Krabla), en Bjergryg
N. f. Mývatn i det nordlige Island. K. bliver i
mange Bøger kaldt en ødelæggende Vulkan,
hvad den dog ikke er. Bjerget har en Højde
af 830 m og bestaar af Tuf, i dets Sidekløfter
findes mange Svovlkilder og lidt sydligere
Hrafntinnuhryggur med stejle Klipper af
kulsort Obsidian. Selve K. er ingen Vulkan, men
V. f. den findes Krateret Viti, som 17. Maj 1724
havde et voldsomt Udbrud, der gav Signalet
til andre store og ødelæggende Udbrud af forsk.
andre, nærliggende vulkanske Bjerge. Disse
Udbrud varede i fl. Aar (1724—30), og Egnen blev
frygtelig hærget af Askefald, Lava og
Jordskælv. Viti (Helvede), som først dannedes ved
det førnævnte Udbrud og har et Tværmaal af
314 m, forvandledes efter Udbrudet til en
kogende Dyndpøl, der udsendte kvælende Dampe
og høje Dyndstraaler; denne Virksomhed
fortsattes med aftagende Kraft til omkr. 1840, da
Krateret forvandledes til en lille grønlig Sø,
som endnu findes. Af andre Vulkaner i
Nærheden kan Leirhnukur og Bjarnarflag især
fremhæves.
Th. Th.
Krafse, uddød dansk Adelsslægt, der førte
et delt Skjold, 1. Felt 9 røde Kugler (3, 3, 2, 1)
i Sølv, 2. tre Gange tværdelt af Sølv og
rødt, paa Hjelmen et Sølv- og et rødt
Vesselhorn, det første belagt med tre røde Kugler.
Hr. Niels Nielsen til Skovsbo nævnes 1396.
Hans Sønnesøn var maaske Odensebispen
Mogens K. (d. 1474), der omtales som en
indflydelsesrig Raadgiver ved Forhandlinger med
Svenskerne og som en trofast Støtte for
Kongen, hvem han 1471 ledsagede paa Toget til
Sthlm. Høvedsmand paa Kbhvn’s Slot Jesper
K., Bispens Broder, var Fader til Hr. Hans
K. til Basnæs (1487—1530), som Kristiern II
1523 betroede Sjællands Forsvar sammen med
Hr. Henrik Gøye. I Modsætning til denne
svigtede Hr. Hans Kongens Sag og hyldede
Frederik I, der optog ham i Rigsraadet. Han var
Fader til Lensmand paa Riberhus Jesper K.
til Basnæs (1522—66), der blev saaret og fanget
i Slaget ved Svarteraa, og som druknede med
Flaaden under Gulland, og til Eiler K. til
Egholm og Assendrup (1524—99), ligeledes
fanget ved Svarteraa. Sidstnævnte kom 1581 for
Skade at dræbe sin Frues Søstersøn Tyge
Jensen Brahe paa Hjemvejen efter et Gilde. Han
maatte rømme Landet og fik ingensinde
Brahernes Tilgivelse, skønt selve Kongen gik i Forbøn
for ham. Hans Sønnesøn, Hofjunker Otte K.
til Egholm, døde 1670 som Slægtens sidste
Mand.
P. B. G.
Kraft (eng. og fr. force, tysk »Kraft«) kalder
man alt, hvad der kan forandre et Legemes
Bevægelse. Det er dog ikke selve den materielle
Aarsag til Forandringen, man kalder K., men
en tænkt Aarsag. Sættes f. Eks. en Vogn i
Bevægelse ved Hjælp af en Spiralfjeder, der
tjener som Forbindelse mellem Hesten og Vognen,
saa er det hverken Hesten ell. Fjederen, der
kaldes en K., men man siger, at Hesten virker
med en vis K. paa Fjederen og denne atter
med en vis K. paa Vognen. Det, der virkelig
iagttages, er, at Vognens Hastighed vokser,
naar Fjederen har faaet en vis Forlængelse, og
man kunde ganske vist her som andre St. nøjes
med at tale om det bevægede Legemes Masse,
dets Acceleration og de ydre Forhold,
under hvilke erfaringsmæssig en vis Masse
faar en vis Acceleration. Det er f. Eks. ikke
nødvendigt at tale om en K., hvormed Solen
paavirker Jorden, da man lige saa nøjagtig kan
angive Lovene for Jordens Bevægelse i sin Bane
ved at sige, at Jorden har en Acceleration, der
er rettet mod Solcentret og er omvendt
proportional med Kvadratet paa Jordens Afstand fra
dette Punkt. Skønt man paa denne Maade slap
for Indførelse af Begrebet K., hvis Forstaaelse
unægtelig volder Vanskelighed, vil det dog
sikkert aldrig lykkes at stryge dette Ord af
Fysikken, ikke blot fordi Brugen af det i sproglig
Henseende er bekvem, men især fordi vor egen
Sansning paanøder os Forestillingen om K. lige
saa umiddelbart som Forestillingen om Lys, Lyd
og Varme. Strækker man en elastisk Traad,
føler man gennem Muskelspændingen dens
Modstand, den »K.«, hvormed Traaden søger
at trække sig sammen. Holder man et Stykke
Jern fast nær ved Polerne af en stærk Magnet,
føler man, at Magneten med en betydelig K.
trækker i Jernet, paa samme Maade som man
føler Tyngdens Virkning, naar man løfter en
Byrde. I alle disse Tilfælde giver vor
Muskelfølelse os Oplysning om noget, der vil sætte et
Legeme i Bevægelse i en bestemt Retning, saa
snart vi holder op med at hindre denne
Bevægelse.
En K. er bestemt, naar man kender dens
Retning og Størrelse samt det Punkt,
dens Angrebspunkt, hvori den virker.
Det simpleste Billede af en K. faar man ved at
tænke sig en stram Traad fastgjort med sin
ene Ende i et Punkt af et Legeme. Punktet er
Angrebspunktet, Traadens Retning er K.’s
Retning, og Traadens Spænding er lig K.’s
Størrelse. Denne angives enten ved den Vægt,
man maatte ophænge i Traaden for at
frembringe samme Spænding, ell. ved den
Bevægelsesmængde, den spændte Traad i
Tidsenheden meddeler Legemet i Traadens
Retning, naar ingen anden K. virker paa det. Den
første Fremgangsmaade, at angive en K.’s
Størrelse ved Sammenligning med Vægtlodders
Vægt, er den nemmeste, og vore
Vejningsredskaber tillader os at udføre Sammenligningen
med stor Nøjagtighed i mange Tilfælde, men
den har den Ulempe, at man benytter en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
