Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kotshin - Kotshinkina - Kottabos - Kottbus - Kotter - Kottiske Alper - Kottos - Kotur - Koturne - Kotyaïon - Kotyle - Kotys (kvindelig Guddom) - Kotys (thrakisk Fyrste) - Kotzebue, August Alexander von - Kotzebue, August Friedrich Ferdinand von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
britiske Distrikt Malabar i Fyrstendømmet
Travankor ved Mundingen af den sejlbare
Travankor-Lagune og har (1911) 23574 Indb.,
hvoriblandt 10351 Kristne, af hvilke mange er
blandede Efterkommere af Portugisere og
Hollændere. Byen skal i Oldtiden være blevet besøgt
af Apostlen Thomas, der her grundlagde den
første ind. Menighed. Paa Opdagelsestiden var
den Hovedstad i Fyrstendømmet K., men kom
1503 i Portugisernes Magt. 1663 erobredes Byen
af Hollænderne, under hvis Herredømme dens
Handel naaede den største Blomstring. 1795
toges den i Besiddelse af Englænderne. Skønt
K. ingenlunde indtager en saa fremragende
Plads som forhen, har den dog en ikke ringe
Handel. Af Bygninger fra Byens Glansperiode
kan særlig nævnes den nu evangeliske Kirke
med Vasco da Gama’s Grav.
M. V.
Kotshinkina, se Cochinchina.
Kottabos (gr.), Selskabsspil i Oldtiden, der
en Tid lang (6.—4. Aarh. f. Kr.) var meget
yndet ved muntre Drikkelag. Det gjaldt om
at udslynge en lille Rest af Vinen i Drikkekarret
saaledes, at den traf et bestemt Maal, uden at
nogen Draabe spildtes. Maalet kunde være af
forsk. Art. Hyppigst anvendtes dertil en
Bronzeskaal e. l., der balancerede paa Spidsen af
en opret, mandshøj Stang, paa hvilken der lidt
under Midten var anbragt en bred, rund
Metalplade, der skulde klirre, naar
Bronzeskaalen ramt af Vinen styrtede ned derpaa. Billeder
af Spillet findes ofte gengivne i
Drikkelagsscener paa gr. Vaser fra 5. Aarh. f. Kr.; enkelte
Eksemplarer af Standeren, der brugtes dertil,
er fundne i etruriske Grave. (Litt.: K.
Sartori, »Das Kottabosspiel« [München 1893];
Böhm, De cottabo [Bonn 1893]).
C. B.
Kottbus [’kåtbos], By i preuss. Prov.
Brandenburg i Regeringsdistriktet Frankfurt ved
Spree, 100 km SØ. f. Berlin,
Jernbaneknudepunkt, har (1919) 48000 Indb., hvoraf c. 3000
Katolikker. K. er Sædet for en Kredsstyrelse,
en Landret, en Amtsret, en Filial af
Rigsbanken, et Handelskammer og et kgl. Gymnasium
forbundet med et Realgymnasium, en Realskole
og en Handels- og Erhvervsskole. Den
betydelige Industri beskæftiger sig med Fabrikation
af Kamgarn og Klæde, endvidere findes
Fabrikation af Smyrna-Tæpper, Buckskin, Maskiner,
Tobak, Jute- og Lærredsvæveri, Møbler og
Kedler. 4 km SØ. f. K. ligger Slottet Branitz med
et stort Parkanlæg og umiddelbart ved K.
Flækken Sandow med 3200 Indb. 930 skal Kejser
Henrik I have anlagt en fast Lejr ved K. mod
Venderne og derved givet Anledning til Byens
Grundlæggelse. 1445 blev K. solgt af Reinhard
af K. til Kurfyrst Frederik II af Brandenburg.
1807—13 tilhørte K. Kongeriget Sachsen.
G. Ht.
Kotter, en jagende og fiskende Stamme ved
Agul-Floden i Sibirien. K. hører til de
palæasiatiske Folk; Sproget er beslægtet med
Jenissei-Ostjakernes, men taltes allerede midt i 19.
Aarh. kun af ganske faa Individer. (Litt.: M.
A. Castrén, »Nordiska resor och
forskningar«, II, IV [Helsingfors 1855—57]).
K. B.-S.
Kottiske Alper, cottiske Alper, se
Alperne, S. 567.
Kottos, en af Hekatoncheirerne.
Kotur, Fæstning i Persien paa Grænsen
mellem Prov. Aserbeidshan og Tyrkiet, behersker
Passerne mellem Armenien og Sletterne ved
Urmia-Søen. K. var 1850—78 tyrk., men
tilbagegaves Persien ved Berlin-Kongressen.
M. V.
Koturne (κόθορνος), en af de gl. Grækere
benyttet, hele Foden omsluttende Snørestøvle
af Læder. En saadan, der var udstyret med en
meget tyk Korksaal, anvendtes (efter Sigende
indført af Aischylos) af de tragiske
Skuespillere for at gøre dem højere, mere imponerende.
Senere brugtes Ordet saa i billedlig Bet. til at
betegne den tragiske ell. høje Stil (»at være
paa K.«).
Cl. W.
Kotyaïon, se Kjutahia.
Kotyle [gr. -’tyle.] (gr. κοτύλη), 1) et lille
Drikke- og Øsekar, som brugtes i Grækenland
i Oldtiden; Navnet har til forsk. Tider været
anvendt for at betegne forsk. Karformer, dels
uden Hank, dels med een ell. to Hanke. 2)
antikt Rummaal, i det attiske System = 1/144
Metretes ell. 1/192 Medimnos = 0,27 l.
C. B.
Kotys (gr.), en kvindelig Guddom, hvis
Dyrkelse fra Thrakien vandt Indgang i
Grækenland og Rom. K. lignede i Karakter den fra
Frygien indførte Kybele og dyrkedes paa
lign. Maade ved vilde, larmende Fester.
H. A. K.
Kotys, en thrakisk Fyrste, Svigerfader til
den atheniensiske Feltherre Ifikrates.
Athenienserne stod en Tid i venligt Forhold til ham og
skænkede ham Borgerret; senere understøttede
de et Oprør mod ham, men blev derved
indviklede i en uheldig Krig. K. var berygtet for
Grusomhed og Udsvævelse; han blev myrdet
358 f. Kr. af to Mænd, der straks efter af
Athenienserne hædredes med Borgerret og gyldne
Kranse. — K. var Navnet paa forsk. thrakiske
Fyrster, der i Republikkens sidste og
Kejserdømmets første Aarhundreder kom i Berøring
med Rom.
H. A. K.
Kotzebue [’kåtsəbu.], August Alexander
von, tysk Slagmaler, nedenn.’s Søn, f. 28. Maj
1815 i Königsberg, d. 24. Febr 1889 i München.
K. var russ. Gardeløjtnant (Elev af
Petrograd-Akademiet under Sauerweid) og senere Prof.
her. Hans opsigtsvækkende »Slaget ved Narva«
medførte Bestillinger fra den russ. Kejser paa
Slagbilleder fra samme Emnekreds, og han
studerede i den Anledning 1846 i Paris under
H. Vernet. Omsider slog han sig 1860 ned i
München og malede for den russ. Kejser
virkningsfulde Billeder om russ. Kampe fra
Syvaarskrigen, Napoleon’s russ. Felttog m. v.
(mange i Vinterpaladset). Et af hans første
betydelige Værker var »Varszava stormes« (1844);
Maximilaneum i München ejer »Peter den
Store grundlægger Petrograd«.
A. Hk.
Kotzebue [’kåtsəbu.], August Friedrich
Ferdinand von, tysk dram. Forf., f. i
Weimar 3. Maj 1761, d. i Mannheim 23. Marts 1819.
Han studerede Jura og nedsatte sig som
Sagfører i Weimar, men rejste efter Opfordring af
Grev Görtz 1781 til Petrograd, hvor han blev
Sekretær hos Generalguvernør Bauer, derefter
1783 Assessor i Overappellationsretten i Reval
og 1885 Præsident for Guvernementsraadet i
Estland, samt ophøjet i Adelsstanden. Han
havde imidlertid vundet Publikums Gunst som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
