Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kosakker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere ophqrte en anden Gren af de lillerussiske
K., de slobodske. Skønt de havde deltaget
med Hæder i alle Peter den Store’s Krige,
lønnedes de kun slet for deres Tjeneste. Efter
Peter den Store’s Død maatte de forrette
Tjeneste i de saakaldte Landmilitsregimenter, der
henlagdes i en Række Forter langs Ruslands
Sydgrænse. Men denne Tjeneste var saa
besværlig, at de flygtede i Skarevis til
Saporogerne og de donske K.; p. Gr. a. den derved
opstaaede Svækkelse og ved Omdannelse til
regulære Rytterregimenter ophørte de henimod
Slutn. af 18. Aarh. at bestaa som K.
De donske K. fik ogsaa en haard Medfart
af Peter den Store og undgik kun fuldstændig
at gaa til Grunde, fordi han følte, at der i dem
boede en Kraft, som ledet paa rette Maade
vilde komme Riget til Nytte. 1698 fratog Tsaren
Tyrkerne Fæstningen Asov, som beherskede
Dons Munding. Han fik saaledes et fast Punkt
i de donske K.’s Land og gjorde derved en Ende
paa deres Togter. Dette vakte en Del
Misfornøjelse hos K., og da Fyrst Dolgoruky blev
sendt til Don med en russ. Hær for at faa
udleveret alle, som var flygtede derhen siden
1682, begyndte der 1708 en Opstand, som endte
med, at alle Kolonierne ved Donez og dennes
Bifloder blev ødelagte, medens den østlige,
nordlige og nordøstlige Del af Landet blev
indlemmet i Naboguvernementerne. Fra 1723
valgtes Ataman’en direkte af Tsaren, og hermed var
den donske Hærs Selvstændighed brudt.
Under sine sidste Regeringisaar begyndte
Peter den Store ogsaa at udvide
Kosakkolonierne ved den nedre Del af Terek-Floden og at
flytte dem over paa den venstre Side af denne.
Foranlediget dertil ved Krigen, han førte mod
Persien, udkoloniserede han en Mængde
donske og ukrainske Kosakfamilier herhen. Ogsaa
i Sibirien opførtes der under hans Regering en
Rk. af Forter langs Irtysch-Floden, der
befolkedes med K. og Udvandrere fra de sibiriske
Stæder. Disse Besætninger kom til at danne
Stammen til den senere sibiriske
Kosakhær.
Idet Peter den Store saaledes næsten ganske
tilintetgjorde de enkelte K.’s Selvstændighed og
indordnede dem under Ruslands Styre,
berøvede han dem vel en Del af den fantastiske
Nimbus, hvormed Folkepoesien havde omgivet
deres Liv og Færden, men samtidig gjorde han
dem fra usikre Støtter til sikre Vogtere for
Rigets Grænser. Den Pugatschof’ske Opstand fra
1773 til Jan. 1775 under Katharina II var K.’s
sidste storartede Protest mod denne ny
Ordning. De jaïkske K. var Pugatschof’s
ivrigste Tilhængere, og Katharina II, som ønskede
at udslette Mindet om denne blodige Opstand,
der kostede mere end 100000 Mennesker Livet,
gav derfor Ordre til, at Floden Jaïk fremtidig
skulde hedde Ural, og at de jaïkske K.
skulde omdøbes til de uralske.
Peter den Store’s Efterfølgere, navnlig
Katharina II, fulgte trolig den engang betraadte Vej
og bragte saaledes K. mere og mere ind under
Rigets Styrelse med Forpligtelse til at tjene i
dettes Hær. K. af lillerussisk Herkomst
havde, som ovf. omtalt, allerede ophørt at
eksistere fra Slutn. af 18. Aarh. Ogsaa K. af
storrussisk Herkomst blev i væsentlig Grad
modificerede og omdannede. Der blev af de
ældre Hære dannet helt ny for at sikre Rigets
Grænser, efterhaanden som disse rykkede frem
mod S. og SØ., og disse ny Hære fik den
dobbelte Opgave at kolonisere de indvundne
Landstrækninger og beskytte deres Grænser.
Af Kosakhære fandtes ved Verdenskrigens
Udbrud flg.: Don-, Kuban-, Terek-,
Orenburg-, Ural-, Astrachan-,
Transbaikal-, Semiretschensk-, Amur og
Ussuri-Hæren samt den sibiriske Hær.
Storfyrsttronfølgeren var Ataman for samtlige
Kosakhære, og i Spidsen for enhver Hær stod
en stedfortrædende Ataman. Alle Anliggender
vedrørende Kosakhærenes civile Administration
var underlagt en Hovedforvaltning, medens de
milit. Anliggender blev behandlede sammen
med de tilsvarende Anliggender for den
staaende Hær. K. drev Agerbrug, Kvægavl,
Bjergdrift o. s. v., udnyttede i det hele taget alle
Hjælpekilder i deres Distrikter. K.’s
Værnepligt var fastsat ved L. af 1875. Enhver K.
var værnepligtig. Tjenestetiden begyndte med
det fyldte 18. Aar og varede 20 Aar, deraf
i Forberedelseskategorien 3 Aar, i
Frontkategorien 12 Aar (i tre Opbud, hvert paa 4
Aar), i Erstatningskategorien 5 Aar; desuden
fandtes et Hærværn (Landstorm, der kun
indkaldtes i Krig), der omfattede alle krigsdygtige
K.. som ikke indgik i de ovf. nævnte Kategorier.
Til Forberedelseskategorien hørte c. 70000 K.,
som i det første Aar skulde anskaffe sig den
tjenstlige Udrustning og i de følgende 2 Aar
fik Uddannelse, men ikke tildeltes nogen
bestemt Afdeling. Frontkategorien omfattede c.
190000 K. Troppeafdelingerne af 1. Opbud, c.
60000 Mand, laa til Tjeneste; de andre var
hjemsendte; 2. Opbud indkaldtes hvert Aar til
større Øvelser. Erstatningskategorien talte c.
52000 Mand. Chargerne var de samme som i
Hæren, men havde andre Betegnelser, ligesom
Kompagniet ell. Eskadronen i Reglen kaldtes
Sotnie. K. sørgede selv for deres Udrustning,
ogsaa Heste; Staten gav dog Vaaben.
Uniformen var mørkeblaa ell. -grøn kaftanagtig
Frakke, Felthue (ell. Pelshue) og Benklæder af
samme Farve med bred Stribe; Fodfolket i
øvrigt udrustet som i den staaende Hær;
Rytterne red i Træsadel med Trense og uden
Sporer, men med Ridepisk (Nagaika); de havde
Sabel, Lanse (1. Geled) og Geværet paa Ryggen;
Hestene var smaa, men udholdende.
Samtlige K. opstillede af Fodfolk i
Fredstid (1. Opbud) 6 Batailloner, i Krigstid (1., 2. og
3. Opbud) 18 Batailloner; af Rytteri i
Fredstid 56 Regimenter, tilsammen 319 Sotnier, i
Krigstid 156 Regimenter, tilsammen 939 Sotnier;
af ridende Artilleri i Fredstid 18 Batterier med
108 Stkr forspændt Skyts, i Krigstid 37
Batterier med 296 Stkr forspændt Skyts. En stor
Del af de Afdelinger, der opstilledes i Fredstid,
var indlemmede i den staaende Hær. Foruden
disse fandtes af højere Troppeled 6
Kosakdivisioner (Kavaleri), 4 Kosakbrigader
(Kavaleri) og 1 Fodfolk Kosakbrigade.
Rytterregimenterne og Batterierne af 2. og 3. Opbud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
