Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - korse sig - Korset (Stjernebillede) - Korset (Livstykke)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skulder vandret over til højre; i Østen omvendt.
Paa Forskellen lægges stor Vægt i begge
Kirker. Med Hensyn til hvilke Fingre der skal
anvendes, og i hvad Stilling de skal holdes, er
der ogsaa en Del Forskellighed imellem
Kirkerne. Udførelsen af Tegnet ledsages ofte af
Ordene, »I Faderens, Sønnens og den hellige
Aands Navn« paa Latin ell. paa Modersmaalet
af den, der k. s.
V. S.
Korset (sydlig) (Crux), et lidet Stjernebillede
midt i det tætteste Parti af Mælkevejen paa
den sydlige Himmel, til højre for »Kulsækken«,
30° fra Sydpolen og indeholdende efter
Backhouse 39 for det blotte Øje synlige Stjerner,
hvoraf een, α, er af 1. Størrelse. Stjernebilledet
har sit Navn efter den af de 4 Stjerner α, β, γ,
δ dannede Firkant, hvis Diagonaler danner et
Kors. Paa Cæaar’s Tid var K. synligt i Gallien,
af Ptolemaios blev det set i Alexandria, men
p. Gr. a. Præcessionens Virkning stod det da
saa lavt, at det ikke virkede imponerende, og
nu er det først S. f. 20° n. Br., at man vil faa
at se K. i sin Glans. Gennem Araberne blev
dette Stjernebillede nærmere kendt af
Europæerne, saa man finder det omtalt af Dante i
»Purgatorio«, uden at dets nuværende Navn
benyttes, thi hverken Ptolemaios ell. Al-Sufi
havde opført det som et særskilt Stjernebillede,
men slaaet det sammen med Centauren. Som
eget Stjernebillede optræder K. først hos
Bayer, men fremdeles i Forbindelse med
Centauren, og kaldes de 4 Stjerner ε ζ ν og ξ
Centauri, men paa Bagsiden af Kortet benævnes
de Modernis Crux. Navnet K. havde de allerede
faaet 1515 af Florentineren Andrea Corsali, som
benytter Udtrykket Croce maravigliosa om
disse 4 Stjerner. Den Navnkundighed, som
dette Stjernebillede har faaet, hidrører
fornemmelig fra dets Beliggenhed paa Himmelen og
dets Form, thi i Virkeligheden staar det saavel
i Rigdom paa Stjerner som i Skønhed tilbage
for Orion. Af Dobbeltstjerner kan nævnes α,
der er tredobbelt, den tredje Stjerne er af 6.
Størrelse, de to andre af 1. og 2. Størrelse, og
γ af 2. og 5. Størrelse. De hidtil kendte 19
foranderlige Stjerner er teleskopiske. 3 af disse
er Blinkstjerner. I K. er en af Himmelens
smukkeste Stjerneklynger (κ Crucis); den
indeholder over 100 Stjerner, hvoraf kun 7 er
over 10. Størrelse, og bl. disse klare har man
røde, blaa og grønne Stjerner, saa Klyngen set
i Kikkert af saa stor Aabning, at Farverne
bliver synlige, efter Herschel gør »Indtryk af et
Juvelskrin med mangefarvede Ædelstene«.
Herschel har kortlagt 110 Stjerner i denne
Klynge, Russell bestemte 1872 Beliggenheden af
130 Stjerner. Klyngen er fotograferet af Ellery
1883, og Gould har efter fotogr. Optagelse bestemt
Beliggenheden af 129 Stjerner i κ Crucis.
J. Fr. S.
Korset (fr. corset), et med Stivere forsynet
stramt siddende Livstykke, som Damerne
bærer inden for Kjolen for at faa en smuk Figur.
Nogle Læger mener, at K. er skadeligt for
Aandedrættet og Blodomløbet, andre derimod,
at Legemet har godt af den Afstivning, K. giver,
naturligvis under Forudsætning af, at det
sidder godt, hverken er for højt ell. for lavt og
ikke strammer.
K. sys som Regel af meget fastvævet Stof,
som ikke let giver efter for Legemets Tryk, og
det tildannes af mange mindre kileformede
Stykker, saaledes at det i Hovedsagen kan følge
Legemets Form. K. sys i Almindelighed i to
Stykker, der er snøret sammen bagtil og foran
lukkes med Blanchetter. For at gøre det stift,
forsynes det med Sideblanchetter og med en
Del Stivere, helst af Fiskeben, men der
anvendes dog ogsaa de saakaldte uægte Fiskeben,
flettede Spanskrør ell. Metalstivere.
Allerede i Riddertiden hørte en smal Taille
med til Idealet for kvindelig Skønhed, og man
brugte stramtsiddende Liv, der næsten som et
Panser skjulte Legemets naturlige Former;
men Tale om et egl. K. var der ikke, selv om
man i 13. Aarh. bruger Benævnelsen Corset,
thi det var kun en Slags Underfor, der skulde
være nøjagtig tilpasset til Damernes
Underbeklædning. I 14.—15. Aarh. træffer vi den
første Forløber for K., idet man i nogle Lande, f.
Eks. i Frankrig, brugte et bredt Bælte ell. Bind
snøret sammen foran og forsynet med nogle
ganske tynde, smaa Træplader, der skulde
trykke Taillen sammen. Lidt efter lidt blev
Bæltet bredere og bredere, saa at Brystet blev
helt fladtrykt, og man begyndte at sy Bæltet af
stift Tøj, ja, til særlig svære Damer endogsaa
af Gedeskind, og det blev forsynet med
Skulderbaand. Disse Livstykker blev kaldt Corps.
I Midten af 16. Aarh. vilde man have Taillen
saa tynd og saa langt nede som muligt, og da
man efterhaanden var blevet ked af de smaa
Træplader, som man fandt utilstrækkelige, gik
man over til at bruge det egl. K. med indsyede
Fiskeben. Noget bestemt Aarstal for K.’s
Indførelse kan man ikke angive, og man ved ikke
engang, om det først blev brugt i Spanien ell. i
Frankrig, men det har i hvert Fald været omtr.
samtidigt, og K. vandt hurtigt Udbredelse over
hele Europa og naaede ogsaa her til Norden,
hvor det først blev kaldt vasquine ell. basquine.
I Slutn. af 16. Aarh. var K. blevet saa langt,
at det naaede helt op paa Brystet og ned over
Hofterne, man var begyndt at bruge
Blanchetter og havde aflagt Skulderbaandet, og nu
begyndte man at sammensy K. af fl. kileformede
Stykker stift Stof og at snøre dem sammen
bagpaa. K. blev stadig stivere og stivere og lignede
tilsidst hele Metalpansere. Taillen skulde være
unaturlig lang og indsnævret. Denne Mode holdt
sig indtil Slutn. af 18. Aarh., men saa forsvandt
K. fuldstændig i Løbet af Aarene 1794—96, og
Bæltestedet blev flyttet saa højt op som vel
muligt. Det varede dog ikke længere end til
henimod 1820’erne, saa skulde Damerne atter
have den unaturlige lange tynde Taille, og K. kom
atter i Brug, og det har siden den Tid stadig
spillet en fremragende Rolle i den kvindelige
Underbeklædning. Foruden det alm. K. er der
af og til fremkommet K., der særlig udmærker
sig ved ikke at have Stivere og ved ikke af
genere Legemets Bevægelser. Allerede 1832
begyndte man at væve K., der er fremstillet i eet
Stykke med en Vævning, der meget minder om
Strømpevævning. Omkr. 1850 fremkom det
saakaldte corset à la paresseuse, der ikke snørede
Taillen sammen, og 1860 et lgn. K. under Navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
